Læsetid: 4 min.

’Sorry to Bother You’ er en vred og meget underholdende film fuld af overraskelser

Rapperen og aktivisten Boots Riley brager igennem med sin spillefilmdebut, ’Sorry to Bother You’, en syret og satirisk film om alt det, der er galt med USA og verden
Cassius Green (Lakeith Stanfield) bliver forført af det søde liv som supersælger i Riley Boots syrede og satiriske ’Sorry to Bother You’.

Cassius Green (Lakeith Stanfield) bliver forført af det søde liv som supersælger i Riley Boots syrede og satiriske ’Sorry to Bother You’.

Cinemateket

9. maj 2019

Hvad enten det så end er en fremtidsvision, en mild fremskrivning af vor tid eller en alternativ virkelighed, er det ikke nogen særlig rar udgave af Amerika, man får præsenteret i den sorte rapper og aktivist Boots Rileys syrede, satiriske debutspillefilm, Sorry to Bother You.

Det mest populære program på tv hedder I Got the S**t Kicked Out of Me og går ud på at tæve og ydmyge deltagerne for åben skærm. Teltbyer med fattige mennesker fylder godt op i gader og stræder i Oakland, hvor filmen foregår. Strejker nedkæmpes brutalt af politiet. Og et firma ved navn Worryfree ansætter folk i langtidskontrakter, der involverer, at de bor, spiser og arbejder samme sted under slavelignende forhold.

Filmens sorte hovedperson, Cassius Green (en god Lakeith Stanfield), drømmer om at sætte sig et mærke i verden, som man også efter hans og hans børns og børnebørns død vil huske. Det er dog ikke nemt, når man er lidt lad og bogstavelig talt bor i sin onkels garage, kører i en smadderkasse af en bil og ikke har noget arbejde.

Men så bliver Cassius ansat som telefonsælger hos Regalview og lærer, hvordan han taler med sin hvide stemme. Og det er ikke kun et spørgsmål om at lave sin stemme om; det handler om hele den attitude og den måde at tænke på, man lægger for dagen, når man taler med de potentielle hvide kunder i den anden ende og f.eks. indleder med et servilt »undskyld, jeg forstyrrer«.

Hvad med etikken?

Cassius er et naturtalent, og snart er han takket være sin hvide stemme en af Regalviews topsælgere, en såkaldt Power Caller, der får adgang til den private elevator i lobbyen og kommer op blandt firmaets elite, som ikke nøjes med at sælge skrammel. Nej, de sælger både våben og Worryfrees slavearbejdere til andre virksomheder, hvilket Cassius til at begynde med stejler over, men pengene er gode. Hans kæreste, kunstneren Detroit (en intens Tessa Thompson), er politisk aktiv og på sin vis Cassius’ moralske kompas, og han skal nu finde ud af, hvor langt han vil gå for at tjene penge.

Hvor meget død, ødelæggelse og menneskelig ulykke vil han lukke øjnene for, hvis bare han tjener penge nok – og det gør han: Ny smart bil, ny lækker lejlighed, nye dyre, stilfulde jakkesæt. Samtidig er der gang i en arbejdskonflikt nede blandt de almindelige sælgere i Regalview, hvor Cassius har venner. De kan godt bruge hans opbakning i den stadigt mere voldsomme konflikt, men er han villig til at sætte det søde liv, han nu har fået lov til at smage og tydeligvis er blevet forført af, over styr af moralske og etiske grunde?

Jeg må sige, at Sorry to Bother You tog røven på mig. Den er efterhånden et år gammel, og der blev skrevet og sagt meget om filmen og dens instruktør i både USA og England, da den havde premiere. Men det var ikke gået op for mig, hvor opfindsom og tosset filmen egentlig er.

Den begynder forholdsvis afdæmpet, men allerede under et af Cassius’ første telefonopkald til en kunde havner han pludselig i kundens køkken – et af Boots Rileys effektive, visuelle tricks – og det bliver kun vildere derfra.

Sandhed i overdrivelsen

Boots Riley, der også har skrevet Sorry to Bother You og brugt år på at få den realiseret, har meget, han gerne vil sige om den verden, han – og alle os andre – lever i, og han ved godt, hvordan han skal formulere sig. Han er ikke bange for at blande listig satire og mere hårdtslående midler, og f.eks. er det på én gang meget morsomt og dybt beskæmmende at overvære Cassius finde og bruge den hvide stemme, der gør ham i stand til at sælge varer til hvide mennesker. Det er en overdrivelse, men en overdrivelse med en kerne af sandhed i forhold til den frygt og racisme, der i høj grad stadig findes i det amerikanske samfund.

På et tidspunkt kommer Cassius så højt på strå, at han bliver inviteret til fest hos Worryfrees hvide direktør, Steve Litt (Armie Hammer i en grov parodi på Steve Jobs m.fl.), der opfordrer ham til at rappe, hvilket alle sorte amerikanere jo selvfølgelig kan. Cassius, der bestemt ikke kan rappe, ender i ren desperation med bare at råbe »Nigger Shit« mange gange til et beat – og til forsamlingens store begejstring og Litts tilfredshed. Siden viser det sig, at Litt … nej, se filmen for at finde ud af det, for det er godt nok crazy.

Forholdet mellem sort og hvid, rig og fattig i USA, politisk engagement og apati, kapitalismens udnyttelse af og manipulation med arbejderklassen, nyhedsmediernes overfladiskhed og underholdningsbranchens evige jagt på ekstremer, miljø og kvinders vilkår (»Female ejaculation is the future«, som der står på en af Detroits T-shirts); diskussionerne er mange og vedkommende i Sorry to Bother You. Der er strejf af både Sidney Lumets bidende mediesatire Network og Jordan Peeles dybt politiske gyserkomedie, Get Out, i filmen.

Men Boots Riley har sin ganske egen stemme og er ikke bange for på én gang at være vittig, grotesk og aggressiv. Det er f.eks. ikke tilfældigt, at Detroit er opkaldt efter den amerikanske bilindustris fødeby, der også er hjemsted for nogle af landets største sociale forskelle og racemæssige konflikter, mens Cassius har samme fornavn som Muhammad Ali, der hed Cassius Clay, før han fik en politisk og religiøs vækkelse.

Sorry to Bother You er en vred film, men det er også en underholdende film fuld af overraskelser og visuelt og fortællemæssigt overskud.

’Sorry to Bother You’. Instruktion og manuskript: Boots Riley. Amerikansk (Cinemateket i København. Filmen er også ude på hjemmevideo i Danmark og kan blandt andet lejes/købes via iTunes og Blockbuster.dk)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu