Læsetid: 5 min.

Det sværeste er at bære andres drømme varsomt omkring

I Arundhati Roys debutroman fra 1997 ser vi det blik for den menneskelige naturs grænseløshed og nænsomhed, der måske også har været med til at forme hendes liv som politisk aktivist og venstrefløjsikon, og som resulterer i en ulykkelig, men fandens rørende fortælling
10. maj 2019

De små tings gud er skrevet med nogle af de bedste ting, jeg ved: kynisme, humor og ikke mindst menneskevarme. Den ulmer fra siderne som muligheden af godhed, selv om der dybest set ikke i Arundhati Roys slægtstragedie er grund under vores menneskefødder. For i De små tings gud er der hverken gud eller historie eller andre former for sikkerhedsnet i tilværelsen – det kunne for eksempel også være voksne.

Indtil for to år siden var De små tings gud den indiske forfatter Arundhati Roys eneste roman. Hun skrev den i 1997 til stående anmelderbifald, vandt Bookerprisen, solgte millioner af eksemplarer verden over og blev dermed et litterært håb for et internationalt orienteret Indien, der i 1990’erne var midt i et økonomisk og selvbevidsthedsmæssigt opsving.

Men i stedet for at blive nationalikonisk darling har Roy brugt årene siden den sensationelle debut på politisk aktivisme rettet mod blandt andet konsekvenserne af det indiske ’vækstmirakel’, korruption og hinduistisk nationalisme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu