Læsetid: 3 min.

’The White Crow’ er en skønhedsfilm om den ubehøvlede danser, der blev gud

Ralph Fiennes’ smukke, psykologiske filmportræt af Nureyev viser den russiske balletdanser som et geni, der ikke helmede, før han præsterede det umulige, skriver vores balletanmelder
Filmportrættet af Rudolf Nureyev viser den russiske balletdanser som et geni, skriver vores balletanmelder. 

Filmportrættet af Rudolf Nureyev viser den russiske balletdanser som et geni, skriver vores balletanmelder. 

Ritzau Scanpix

16. maj 2019

Filmkameraet zoomer ind på Rudolf Nureyevs slidte danserfod med dens ophovnede knyst og blodige tånegle. Straks efter klipper kameraet til en klassisk heltestatue – som danseren beundrer – mens han nænsomt stryger statuens perfekte fod. For det er sådan, at filmen The White Crow — Den hvide Krage — ser Nureyev: som et geni, der sigtede mod det umulige ideal. Og som den lysende ener, der uundgåeligt stak ud fra den mørke flok.

The White Crow er en uhyre sanselig film. Den zoomer psykologisk nysgerrigt ind på temperamentet og seksualiteten hos Nureyev. Danseren, der blev verdensberømt i 1961, da han under et gæstespil med Kirovballetten i Paris hoppede af til Vesten.

Filmen tager os med ind i den sagnomspundne træningssal på Vaganova Instituttet i Leningrad tilbage i 1950’erne. Men den viser os også danseren foran malerier på kunstmuseer eller fordybet i romaner i sin umættelige kunstsult – og selv blive en skabende danser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu