Læsetid: 4 min.

En total manifestation af inspiration

Hans Otto Jørgensen fejrer 30-års forfatterjubilæum med et festfyrværkeri af en bog
Nedrakket til skrift kan måske bedst beskrives som en dokumentation af en proces i skriften og som en total manifestation af inspiration. Derved kommer den i familie med dadaismens og den russiske futurismes collager og med eksperimenter i de mest radikale sektioner af ekspressionismen, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Nedrakket til skrift kan måske bedst beskrives som en dokumentation af en proces i skriften og som en total manifestation af inspiration. Derved kommer den i familie med dadaismens og den russiske futurismes collager og med eksperimenter i de mest radikale sektioner af ekspressionismen, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Henning Bagger

10. maj 2019

Om sin nye udgivelse fortæller Hans Otto Jørgensen (f. 1954, debut med romanen Tårnet i 1989) i en medsendt »selvanmeldelse«, at bogen ikke er digt og ikke fortælling, ikke poesi og ikke prosa. »Det er en bastard, et uvæsen, det grafiske udtryk og teksten holder hinanden til ilden«. Et work in progress, hvor hver enkelt side, eller hvert enkelt opslag, »på én gang er sig selv og transporterer betydning ad tekstens længdeakse«.

Selvkarakteristikken forekommer skam dækkende nok. Værket, eller skulle man sige himstregimsen, som er frembragt i tæt samarbejde med grafiker Anders Gerning – der skam må siges at have udført en ægte samfundsunyttig gerning – flintrer og farer og fistrer og fræser i alle mulige retninger på én gang, så læsningen bliver en flimren for øjet og uvægerligt forvirrer, fordi der hele tiden satses hårdt på maksimal intensitet og effekt.

Nedrakket til skrift kan måske bedst beskrives som en dokumentation af en proces i skriften og som en total manifestation af inspiration. Derved kommer den i familie med dadaismens og den russiske futurismes collager og med eksperimenter i de mest radikale sektioner af ekspressionismen. Uden at forfalde til avantgardistisk selvmytologisering placerer Jørgensen sig i forlængelse af et nu hundrede år gammelt oprør og hævder dets fortsatte gyldighed.

Hans Otto Jørgensen: ’Nedrakket til skrift’.

Gucca
Genremæssigt spænder udgivelsen overordentlig vidt. Her er nummererede stykker, som danner de genkommende serier »International fluedumpning«, »Sukker-absolutisme« og »NH3«. Her er lister af forskellig art, Tårn-tekster, montager af foto og tekst, ja, sågar røntgenbilleder af mund og ryg, syge annoncer, spørgeskemaer og afkrydsningsskemaer.

Indimellem støder man dog også på relativt traditionelle digte, personportrætter og selvbiografiske erindringsstykker, anbragt som bevidste modstykker til de omgivende (opgejlede) opfindsomheder.

Æstetiske festfyrværkeri

Nærmest til en personlig forklaring på hele dette æstetiske festfyrværkeri kommer man formentlig det sted, hvor Jørgensen forsøger at få én til at forstå, hvordan det blev en kunst, når han som barn hjalp sin mor med at sætte æg i æggebakker, og når han som dreng stablede halmballer på loftet:

»Der opstod et uimodståeligt andet, som jeg fik adgang til, som intet havde med det rent praktiske arbejde at gøre, men som man må forstå var en i arbejdet iboende kraft. Kraften havde ånde, den havde et liv inde bag rutinen, eller den synliggjorde sig som sådan, en særlig puls eller rytme, som på én gang gav mig næring, og som jeg samtidig bidrog til opretholdelsen af.

Rytmen indlejrede sig i mine bevægelser og fra mine bevægelser over i æggene og æggebakkerne og i halmen på loftet, så jeg – når ballerne ikke var for tunge, og arbejdet tog magten fra mig – i selve rutinen, i bemestringen af arbejdet oplevede frisættelse. Jeg kom eller blev i bogstavelig forstand ført et andet sted hen. Men det var også i sin brutale enkelhed en måde at overleve på, at gøre arbejdet, pligten, dette uudholdelige til kunst. At det kunne komme til at synge sådan i mig.«

Det er denne sang, forfatteren opsøger og genoptager, når han i Nedrakket til skrift igen placerer sig i begivenhedernes centrum og prøver at frempiske et fysisk nærvær på sprogets grænse, »nærværet som en parentes om grænseløsheden«. Altafgørende for ham er at have fat i nødvendigheden, føle, at der er konsekvens og hjerte bag, når de forskellige typer af tekst bringes til at flyde og fløjte hen over bogens sider.

Ikke for ingenting rekapitulerer han Arthur Rimbauds berømte og berygtede program fra seerbrevet: »Nu skejer jeg ud så meget som muligt. Hvorfor? Jeg vil være digter, og jeg arbejder på at gøre mig til seer: De vil ikke forstå noget af det, og jeg tror ikke det vil være muligt for mig at forklare Dem det. Det handler om at nå det ukendte ved at bringe uorden i alle sanserne.«

Man kan have Jørgensen mistænkt for udelukkende at have iværksat det foreliggende eksperiment for at kunne trykke visse seende sætninger. Nå, ja, og hvad så? Hvis bare de pågældende sentenser er smukke og slående nok? I hvert fald tror man som læser på autenticiteten i hans projekt, når der som forklaring på bogens titel står:

»Jeg er så forbandet rastløs, er bare en af de sætninger, der dukker op. Det siger pling, og sætningen er der fuldt færdig. En anden sætning: det er alt for farligt, en tredje: bare ikke hjernen triller med ud, en fjerde: det er en jagthund, den er meget væver.

Hvor kommer de fra. Hvad vil de mig her.

Nedrakket til skrift.«

Ovenstående kombination af beskrivelse og (begejstret) vurdering kan måske efterlade det indtryk, at Nedrakket til skrift er en skrækkelig alvorstung bog. Men dette er bestemt ikke (altid) tilfældet. Vi får også eksempelvis madopskrifter som denne:

»OVERGREB, KOGT

3 til 4 overgreb, vand, salt, 1 spiseforstyrrelse, 1 nødopkald, 4 fodvorter, 1 knivspids solskin, et lille drab i sommerhusområdet.

Overgrebene koges i ca. 4 timer. Spiseforstyrrelse, nødopkald og fodvorter brunes på panden og blandes – eller vendes – i overgrebene under omrøring. Serveres med frelse og ½ sødmælk … og I kommer så tæt på hinanden, du slet ikke fatter det.«

Og vi får som hos et af Hans Otto Jørgensens helt store forbilleder – nemlig den sene Peter Seeberg – lister, med sideordningen som formprincip. Hør f.eks., hvordan den agrare avantgardist kan sætte opvæksten i Nordsalling på remse:

»En harve kan hedde Rekord Doublet.

En plov Skjold.

En såmaskine Nordsten.

En gødningsspreder Gyro.

Mejetærskeren Claas eller Dronningborg.

En roeskærer Herborg.

Grønthøsteren er en Taarup.

Aflæsservogn en JF eller Roland.

Malkemaskinen Effektiv.«

Sidstnævnte varemærke lader sig overføre direkte på forfatterens princip og æstetiske praksis i det foreliggende, vellykkede forsøg på at pløje sig igennem sprogmassivet og søge ud et sted, hvor man ikke mere er person, men blot en krop og hjerne i kontakt med den nøgne eksistens. Som affald fra eller noter til den fortsatte skrift fungerer bogen effektivt nok.

Hans Otto Jørgensen: ’Nedrakket til skrift’. I samarbejde med grafiker Anders Gerning. Gladiator, 488 sider, 329,96 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu