Læsetid: 4 min.

Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan dissekerer i ’Det vilde pæretræ’ den menneskelige tilstand og kunstens natur

Ungdommens ambition udfordrer bittersødt forældregenerationens resignation i Nuri Bilge Ceylans småsnaksfilosofiske drama ’Det vilde pæretræ’
Det vilde pæretræ tager på lignende vis snakkesageligt livtag med mange store spørgsmål, mens Gökhan Tiryakis smukke billeder suger os ind i filmens lille verden og fanger fornemmelsen af folks grundlæggende ensomhed.

Det vilde pæretræ tager på lignende vis snakkesageligt livtag med mange store spørgsmål, mens Gökhan Tiryakis smukke billeder suger os ind i filmens lille verden og fanger fornemmelsen af folks grundlæggende ensomhed.

41Shadows

16. maj 2019

»Det er en skæv autofiktions-metaroman,« forklarer den unge forfatterspire Sinan højtideligt, når han skal sætte ord på sin første roman, der umuligt kan beskrives med to sætninger. Romanens titel har givet navn til den tyrkiske auteur Nuri Bilge Ceylans nye drama Det vilde pæretræ, og drømmen om romanens udgivelse driver også handlingen, mens Sinan fortæller både den ene og den anden om sit værk og leder efter publikationspenge.

Ceylans bittersøde film lader Sinan (Aydın Doğu Demirkol) vende hjem til sin lille landsby Çan efter lærerstudier i en større by. Mens han har læst bøger og skrevet en roman, har livet i hans optik stået stille i barndomsbyen. Og dog. Vi fornemmer, at hans lærerfar (Murat Cemcir) spiller stadig flere penge væk til hans mors (Bennu Yildirimlar) store frustration. Den tidligere forelskelse Hatice (Hazar Ergüçlü) skal giftes med en ældre, velhavende mand, og vennerne er ikke de samme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu