Læsetid: 4 min.

Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan dissekerer i ’Det vilde pæretræ’ den menneskelige tilstand og kunstens natur

Ungdommens ambition udfordrer bittersødt forældregenerationens resignation i Nuri Bilge Ceylans småsnaksfilosofiske drama ’Det vilde pæretræ’
Det vilde pæretræ tager på lignende vis snakkesageligt livtag med mange store spørgsmål, mens Gökhan Tiryakis smukke billeder suger os ind i filmens lille verden og fanger fornemmelsen af folks grundlæggende ensomhed.

Det vilde pæretræ tager på lignende vis snakkesageligt livtag med mange store spørgsmål, mens Gökhan Tiryakis smukke billeder suger os ind i filmens lille verden og fanger fornemmelsen af folks grundlæggende ensomhed.

41Shadows

16. maj 2019

»Det er en skæv autofiktions-metaroman,« forklarer den unge forfatterspire Sinan højtideligt, når han skal sætte ord på sin første roman, der umuligt kan beskrives med to sætninger. Romanens titel har givet navn til den tyrkiske auteur Nuri Bilge Ceylans nye drama Det vilde pæretræ, og drømmen om romanens udgivelse driver også handlingen, mens Sinan fortæller både den ene og den anden om sit værk og leder efter publikationspenge.

Ceylans bittersøde film lader Sinan (Aydın Doğu Demirkol) vende hjem til sin lille landsby Çan efter lærerstudier i en større by. Mens han har læst bøger og skrevet en roman, har livet i hans optik stået stille i barndomsbyen. Og dog. Vi fornemmer, at hans lærerfar (Murat Cemcir) spiller stadig flere penge væk til hans mors (Bennu Yildirimlar) store frustration. Den tidligere forelskelse Hatice (Hazar Ergüçlü) skal giftes med en ældre, velhavende mand, og vennerne er ikke de samme.

Ceylan strukturerer sin film som møde efter møde, hvor livet hver gang endevendes fra et nyt perspektiv, gerne med litterære referencer. Samlet får vi på den måde efterhånden et nuanceret portræt af Sinan og samtidig en stemningsfuld fortælling om et særligt sted i verden, hvor spændingerne mellem land og by, religion og sekularisering og ikke mindst Sinans kunstnerdrømme og hverdagens krav og trummerum løbende støder sammen.

Obduktioner af menneskeliv

I Ceylans forrige film, guldpalmevinderen Vintersøvn, udforskede han livet omkring et ægtepar i en lille tyrkisk bjerglandsby, og inden da lod han i Once Upon a Time in Anatolia en gruppe mænd køre rundt i landets store landskaber på jagt efter et begravet lig. Sidstnævnte film er blevet kaldt en obduktion af den menneskelige tilstand, mens de mange samtaler på turen dissekerer både årsagen til mordet og samfundet som helhed.

Det vilde pæretræ/41 Shadows

Det vilde pæretræ tager på lignende vis snakkesageligt livtag med mange store spørgsmål, mens Gökhan Tiryakis smukke billeder suger os ind i filmens lille verden og fanger fornemmelsen af folks grundlæggende ensomhed. Et af fortællingens første lyriske møder er Sinans samtale med fortidens flamme Hatice, som lettere opgivende beskriver sit forestående ægteskab. Der opstår et flygtigt kys med en frustreret udgang, men de susende blade på træerne og det omgivende landskab er mindst lige så vigtige ingredienser i scenen som de to unge ansigter, der forsøger at finde ud af, hvor de har hinanden.

Undervejs byder billedsiden også på andre slående billeder som en sovende baby under et træ med myrer kravlende på sig, og en enorm trojansk hest (tilsyneladende fra indspilningen af Brad Pitt-filmen Troy) fungerer som et visuelt slående og symbolladet gemmested.

Kunsten og livets vilkår

Filmens forskellige møder har hver sin karakter. Det ene øjeblik opsøger Sinan byens borgmester for at få støtte, det næste indser han desillusioneret, at den lokale entreprenør kun støtter kunsten for at gøde sine forretningsforbindelser. En samtale med lokalområdets mest kendte forfatter udvikler sig fermt fra en nysgerrig fans spørgsmål til i virkeligheden at være en sønderlemmende kritik fra den unge generation om, at de etablerede kunstnere har solgt ud.

Den tre timer lange films længste sekvens er en samtale mellem Sinan og to imamer på en lang gåtur, hvor tanker om religion og forandring bliver endevendt fra toppen af et æbletræ på et bjerg til ankomsten til den lille café i byen. Ceylan har aldrig været bange for at teste folks tålmodighed, men selv om Det vilde pæretræ tager sig god tid, er der løbende nye tanker og en følelse af fremdrift.

Det skyldes frem for alt buen i Sinans rejse, fra han kunstnerfuld vender hjem, til han gradvis indser, at det ikke altid er så let at finde sin plads i livet. Heller ikke selv om ens bog bliver trykt og ens tanker tilgængelige, hvis nogen ellers vil have dem. Som en samtalepartner undervejs forklarer Sinan: Uddannelse er fint, men man er nødt til at tilpasse sig. Senere forklarer hans far resigneret, at man må flyde med tiden og prøve at huske det gode.

Det vilde pæretræ/41 Shadows

Vemodigt far-søn-drama

Man flyder gerne med Det vilde pæretræs lune, linde tankestrøm og får mange fine øjeblikke med sig. Ikke mindst i relationen mellem Sinan og hans far. Sinan er i bund og grund irriterende, mens han traver rundt og går folk på nerverne med sine kritiske kommentarer og evigt skeptiske ansigt. Han indrømmer blankt, at han ikke kan lide mennesker, og hans tanker om kvinder er deprimerende.

Sinans far var engang charmerende, men hverdagen lader til at have fået ham ned med nakken. Et umiddelbart udsigtsløst brøndprojekt præger hans skæbne, men i slutningen af filmen er der også en afklaring og forsoning mellem far og søn, som fint indrammer Sinans opgør med både hjemstavnen og familien.

Ceylans film tager en med på en filmisk livsrejse, som sætter mange tanker i gang. Ungdom og kunsten at lande helskindet i livet kan skildres på mange måder. Ceylan insisterer på, at det tager tid, men belønner ens tålmodighed med sit dragende blik på verden og dens vilde pærer.

’Det vilde pæretræ’ (’Ahlat Agaci’). Instruktion: Nuri Bilge Ceylan. Manuskript: Akin Aksu, Ebru Ceylan og Nuri Bilge Ceylan. Tyrkiet/Frankrig

Se traileren til ’Det vilde pæretræ’ her:

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu