Læsetid: 4 min.

Ungarsk-tyske Terézia Mora fortæller om det tomme menneske og om verden som galeanstalt

Ungarsk-tyske Terézia Moras roman om et sproggeni, som intet har at sige, er underholdende og pirrende og en formidabel chance for at opleve verden i et anderledes perspektiv
Terézia Mores.

Terézia Mores.

Otto Kaiser/WriterPictures

7. juni 2019

Velkommen til galeanstalten!

Galeanstalten er navnet på en natklub i romanen, et på alle måder grænseoverskridende sted. Her er stripperstang, glimmertanga og en gynge hængende ned fra loftet, hvor dragqueens og andre udstyrsstykker slanger sig. Her er et uoverskueligt rend af mennesker, mærkelige transaktioner af erotisk og ikkeerotisk art, flossede identiteter og bedøvede hjerner. Et spektakel.

Det var nu ikke natklubben, jeg mente, men selve romanen, ungarsk-tyske Terézia Moras (f. 1971) kritikerroste og prisbelønnede Alle dage (i en flot fordanskning). Også den er nemlig et galehus og på nogenlunde samme måde. Et – næsten – meningsløst spektakel, men underholdende, afgjort pirrende og en formidabel chance for at opleve verden i et anderledes og indimellem chokerende perspektiv.

Hovedpersonen hedder Abel Nema og vokser op i byen S – vistnok i en af staterne i det tidligere Jugoslavien – i et sært og ligesom matteret Europa. Hans ikke mindre sære far med en dusinlang række af elskerinder forlader tidligt hjemmet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu