Læsetid: 5 min.

Uoversættelighed sker ikke mellem mennesker som sådan, men mellem verden og sprog

I et land, hvor man ikke forstår sproget, slipper man måske for de andre, men først og fremmest for sig selv
I et land, hvor man ikke forstår sproget, slipper man måske for de andre, men først og fremmest for sig selv
24. maj 2019

Tadanobu Asanos kuglepens- og farvetuschtegninger på Watari Museum of Contemporary Art havde noget dovent over sig, selv om de levede af skrækforestillinger og noget, de fleste ville opleve som gru. De slog mig som distancerede, disinteresserede, som udvendige og lallede.

De forsøgte at give indtryk af overblik, af viden, af at kunne hæve sig op over stoffet, analysere det, det er noget, jeg ikke bryder mig om, den forestilling om at kunne hæve sig op over miseren.

Asano er, ud over at være musiker og billedkunster, skuespiller. Han spiller oversætter i Martin Scorceses Silence, der ikke er mere silent, end at den utroligt nok lader Andrew Garfield og Adam Driver tale engelsk med portugisisk accent.

Nu sad jeg på en bænk foran Mori Tower i Roppingi Hills. Ida og to af hendes kollegaer var på vej. Vi ville se Hokusai-udstillingen på museet på 53. etage. Hokusais serier. De evigt repræsenterede 36 landskaber med Fuji, de i princippet 1000 billeder af have, de 11 billeder af berømte broer i provinsen, de mange sande spejle af japansk og kinesisk poesi, som han kalder en lang række billeder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu