Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Der er velkendt og reggae-rart under Laid Backs sol

Der er intet nyt under reggaesolen, når Laid Back fejrer deres 40-års jubilæum med albummet ’Healing Feeling’. Deres synthpop er helende og fyldt med budskaber om at sprede så meget kærlighed som muligt. Ja, selv døden er en solskinsdag i Laid Back-land
Laid Back oprtæder ved Steppeulv-prisuddelingen. Bandet har netop markeret sit 40-årsjubilæum  med duoens nye album Healing Feeling, der, ligesom alt andet bandet har rørt ved, er 100 procent tilbagelænet.

Laid Back oprtæder ved Steppeulv-prisuddelingen. Bandet har netop markeret sit 40-årsjubilæum  med duoens nye album Healing Feeling, der, ligesom alt andet bandet har rørt ved, er 100 procent tilbagelænet.

Martin Fælt Gonzales

Kultur
6. maj 2019

To svajende palmer på en øde ø pryder coveret på Laid Backs nye album Healing Feeling. Og sådan kan man egentlig godt se den garvede danske elektroduo for sig.

De to medlemmer, Tim Stahl på trommer og keyboard og John Guldberg på guitar og sang, er to tropiske enere i det danske musiklandskab, der virker til at trives fortrinligt i den oase af pop, de har skabt sammen gennem 40 år.

Ranglet og rodfast svajer deres firserklingende synthpop som en mild vind. Med den skaber de en drømmedøs, der varmer og heler og foregiver at kunne drive de fleste bekymringer væk. Ført frem af enkle trommebeats og støvet surfguitarklang, slentrer numrene derudad. Og John Guldberg opfordrer messende alle til at følge med:

»Walk with the dreamers
Walk with the head in the clouds
Walk with the angels
Keep your feet on the ground

Man skal ikke lytte længe til Laid Back, før deres rumklange og rundgange hensætter én i en utopisk ukompliceret sindstilstand. En tilstand, hvor man føler, man kan danse og dase – uden det ene udelukker det andet.

Tilbagelænet i 40 år

Laid Back kan i år fejre deres 40-års jubilæum. Og de modtog tidligere i år pionerprisen ved årets Steppeulv-uddeling for deres bidrag til dansk musikhistorie. De to nu modne herrer, der gennem fire årtier har lavet musik på tomandshånd i en kælder i hjertet af København, var i slutningen af firserne det mest hippe i de progressive hiphopkredse i New York. Blandt andet var Beastie Boys blandt de begejstrede, der dansede til deres ene megahit »White Horse«.

Nummeret, der siden er blevet samplet af Snoop Dogg og Justin Timberlake, for blot at nævne nogle få, var oprindelig B-siden på singlen til Laid Backs største hit; »Sunshine Reggae«. Den slog aldrig rigtig igennem i USA. Til gengæld går der næppe en sommer herhjemme, hvor solstrålesangen om ikke at bekymre sig og være glad ikke bliver råspillet på de danske radiostationer. Den er for juli måned, hvad »Last Christmas« er for december.

Laid Back spiller i fuld overensstemmelse med deres bandnavn 100 procent tilbagelænet. Blødt og afslappet. Spred kærlighed synes at være det bærende budskab på sange som »Keep On Loving«, »Love Is A Flower«, »Number One« og »Deep Inside Your Mind«. Det handler om at blive ved med at elske, drømme og tilgive. Banalt ja, men også befriende, at Laid Back stædigt står fast på det, de tror på.

Mens keyboardet veksler mellem klare klange, glidende forvrængninger og udtværede opstød, smyger soulede korstemmer sig omkring John Guldbergs recitation på »Keep On Loving«. Han slægter Leonard Cohen på, når han brummende trækker sine ord op fra et mørkt sted i sit mellemgulv, mere messende end syngende.

Når de Chris Isaak-lignende guitartoner slynger sig mellem rytmerne, kan jeg ikke ryste billederne af en sveddryppende Helena Christensen i en paradisisk strandkant af nethinden. Og når Guldberg bevæger sig ud i sensuelt ladede grynt, minder han på sin egen generte facon om Frankrigs liderlige faderfigur, Serge Gainsbourg, der med plader som Aux armes et cætera fra 1979 satte barren for ældre hvide mænd i reggae.

Vi ses i solskinnet

Hos Laid Back er gentagelsen en præmis. Der er for det meste noget trygt ved de rytmiske sekvenser, der kører i ring. Og så bliver det alligevel for ensformigt for min smag i længden, at de ti numre er så ens instrumenteret og minimalistisk komponeret, som de er. Og det bliver ønsketænkning, at kærligheden er en magt, der kan sprede sig og få tilfredshed til at yngle i en kædereaktion, som de synger på »Love Is A Power«. Det klinger mest som en jubeloptimists mantrarecitation, når de korte og enkle rimede linjer synges igen og igen.

Der er små variationer som en xylofonsolo, en uventet pause eller et lille gnæk i vokalen. Som det eneste åbner og lukker »Next Life« med fuglekvidder. Sangen rejser det store spørgsmål, om hvad der sker, når døden indtræffer.

»See you in the next life
See you on a sunny day«
, lyder Laid Backs bud.

Hver gang solen skinner, er alt godt i Laid Back-land. Man kunne indvende, at tiden er vokset fra deres budskab om solens varme og helende effekt. At den dårlige klimasamvittighed og de stærke uv-stråler for altid har fjernet uskylden i at flade ud i en strandstol og nyde livet. Men den slags overvejelser er ikke på dagsordenen på Healing Feeling.

Her slæber numrene sig sløvt afsted og luller lytteren ind i en synthesizergenereret dvale. Det er reggaerart og velkendt og en anelse forudsigeligt. Laid Back gør det, de altid har gjort. Hylder solen og nyder livet, for som de synger på »Love Is A Flower«, er dét det bedste liv, de nogensinde har haft.

Laid Back: ’Healing Feeling’ (Brother Music)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Henrik Milling, som i øvrigt også er fan, kaldte engang deres tekster for "rådne". Det syntes jeg var sjovt og på en måde rigtigt - og samtidig forket. Men stensikkert helt ligegyldigt, for who cares on a sunny day.