Læsetid: 5 min.

Venskab og uvenskab i kampen for ligestilling

Elisabeth Møller Jensens erindringer fra et liv med KVINFO er et partsindlæg, der giver indsigt i det at være en del af kvindesagens konfliktfyldte fortælling. Måske er det på tide, at generationerne begynder at være uenige sammen?
Elisabeth Møller Jensen deler i ´At se med egne øjne. Mit kvinfo´ sine erindringer. 

Elisabeth Møller Jensen deler i ´At se med egne øjne. Mit kvinfo´ sine erindringer. 

Peter Nygaard Christensen

7. juni 2019

Hvem skulle have troet det? Knap var stemmerne talt op til europaparlamentsvalget, før den siddende rådsformand Donald Tusk meldte ud, at ved besættelse af topposterne bør to ud af fem være kvinder, og den danske statsminister bakkede op.

Tiden synes moden, kan man nok sige – hvis ikke ligefrem overmoden – men går man tilbage til slutningen af 1960’erne, da de første tilløb til en institutionalisering af kvinde-/kønsforskningen tog sin begyndelse, måtte det forekomme langt ude i fremtiden.

Med hjemmelavede systemer til katalogisering af den tidlige kvindeforskning, udviklet af bibliotekar Nynne Koch fra Det Kongelige Bibliotek, eget tidsskrift og lokaler i Københavns indre by og en finanslovsbevilling, så det nationale dokumentations- og formidlingscenter KVINFO dagens lys som selvstændig institution i 1982.

Udviklingen rejser spørgsmålet om, hvad der flytter ligestillingen, hvordan problemstillingen bliver synlig, og hvordan og hvorfor der handles på den? Det er lige præcis, hvad Elisabeth Møller Jensens erindringer At se med egne øjne. Mit kvinfo kan læses som et bud på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu