Læsetid: 6 min.

’Big Little Lies’ er ’Desperate Housewives’, hvis den var blevet instrueret af Ingmar Bergman i Californien

Der er et bergmansk blik for rådne relationer i skildringen af de fire mødre i HBO’s dramaserie ’Big Little Lies’. Mændene er reduceret til statister i infernoet af smudsige intriger i den stilistisk overlegne serie. Nu i anden sæson
Big Little Lies er kvindernes serie, den er stopfyldt med komplekse kvindeportrætter.

Big Little Lies er kvindernes serie, den er stopfyldt med komplekse kvindeportrætter.

HBO Nordic

18. juni 2019

Wellnessidyllen, helikopterforældrene og Tesla-bilernes moralmarkør er bare salgslak, og det dækker over et inferno af smudsige relationer i HBO’s fremragende Big Little Lies.

Underneden gemmer sig den underverden af vridende, slimede orme, som David Lynch så bogstaveligt viste os nede under white picket fence-forstadshyggen i indledningen til Blue Velvet.

Men Big Little Lies er ikke en lynchiansk tv-serie. Den er Desperate Housewives, hvis den var blevet instrueret af Ingmar Bergman i tvangseksil i Californien. Det er Bergmans blik for rådne relationer, hans nådesløse undersøgelse af vores følelsers dybeste register, som udfolder sin ustoppelige logik her.

Samtidig er Big Little Lies også en morsom ode til modne kvinder, til husmødre, der keder sig, og som for at slå tiden og skuffelsen ihjel mæsker sig i intriger. Som om Woody Allen var blevet opfostret i en sæbeopera.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu