Læsetid: 2 min.

Cate Le Bon pynter sin avantgardepop med de dejligste disharmonier

Den walisiske sangerinde spiller ikke falsk, men hun bevæger sig på grænsen af det vellydende på sit femte album. Det er en fryd! Særligt når hun dekorerer sin asymmetriske minimalisme med tonerne fra en tvær saxofon
Når Le Bon vil synge sart og klart, gør hun det ufortrødent. Og samtidig tager hun sig friheden til at lade melodiknaster stå upolerede og grove tilbage som et ekko af en tidlig britisk punk og amerikansk avantgarde, skriver Louise Rosengreen.

Når Le Bon vil synge sart og klart, gør hun det ufortrødent. Og samtidig tager hun sig friheden til at lade melodiknaster stå upolerede og grove tilbage som et ekko af en tidlig britisk punk og amerikansk avantgarde, skriver Louise Rosengreen.

Martin Fælt Gonzales

25. juni 2019

»Decorate your own discord« er åbningsordene fra Cate Le Bon på hendes femte album Reward. Og den walisiske sangerinde tager sig selv på netop de ord. Med en intens enkelthed og en tvær saxofon skaber hun et nærværende, skrøbeligt og til tider skingert lydunivers.

Cate Le Bon er en walisisk sanger, guitarist og producer. Hun er en kompetent musikalsk håndværker og en kontrolleret eksperimentalist. De ti numre på Reward er komponeret ved et genbrugsklaver i en afsides hytte i det naturskønne Lake District i Nordvestengland, hvor hun (efter at have prøvet lykken i USA i nogle år) slog sig ned, mens hun uddannede sig til møbelsnedker.

Der er noget splintrende over den ru klang på numrene, som hun har prydet med et varieret og alligevel stilrent udvalg af instrumenter. Selv spiller hun guitar, bas, synthesizer, percussion og klaver undervejs, mens hun har fået Stella Mozgawa fra det amerikanske indierockband Warpaint til at styre trommerne og Kurt Vile til at brummesnøvle i baggrunden på »Magnificient Gestures«.

»Home to you« er det melodiske højdepunkt. Det er en sang om små detaljer, der kan få én til at føle sig hjemme: hvordan lyset ændrer sig eller storbyens grusomhed. Sangen tager en raffineret drejning, så hvad der begynder med en glad, naivistisk melodi munder ud i et vemodigt B-stykke, hvor Le Bon giver slip på sig selv i et kaotisk dissonant selvkor.

Raspende sax

Når Le Bon vil synge sart og klart, gør hun det ufortrødent. Og samtidig tager hun sig friheden til at lade melodiknaster stå upolerede og grove tilbage som et ekko af en tidlig britisk punk og amerikansk avantgarde. Særligt på nummeret »Mother’s Mother’s Magazines« lyder den tunge bas og hendes høje staccato-vokal som en hilsen til både The Raincoats og Laurie Anderson.

De uforudsigelige stemningsskift giver musikken en anderledes skønhed. Det er ikke falsk, men hele tiden på grænsen af det vellydende. Cate Le Bon balancerer mellem de sure og søde toner. Og når hun rammer de dybeste, kunne Nico meget vel være genopstået fra de døde. Også John Cale fra The Velvet Undergrounds indflydelse synes at sive ind fra hver en sprække i hendes asymmetriske minimalistiske popkunst.

Med sin saxofon hvæser og pruster landsmanden Stephen Black skævhed og skønhed ind i de ti sange. Og netop de uforudsigelige blæsertoner er en af Le Bons mange underspillede genistreger. For det er en fryd, når saxofonen listigt og raspende puster glæde ind i »Home to you« eller i lange toner understreger tristheden på »Sad Nudes«. På klaverballaden »Meet The Man«, der lukker albummet, spiller han en sprudlende outro af dekonstrueret mørk klarinet og lys saxofon.

Det er et gribende farvel i mere end én forstand. Nummeret er en hyldesthymne til David Bowie, hvis død Le Bon begræder. Hun ærgrer sig over aldrig at have mødt sin musikalske helt og er i vildrede over, hvordan hun skal sørge over tabet af en mand, hun kun kendte gennem musikken:

»When he died, religion spoke
Did you ever look beyond belief?
Oh, to love him is bigger than dreams
Canonised, he walked around
Did you ever see him on his knees?
« spørger hun med oprigtig undren og charmerende walisisk accent.

Cate Le Bon: ’Reward’ (Mexican Summer)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu