Læsetid: 4 min.

Dokumentaren ’Transnistra’ skildrer adrenalin, nikotin og hudorme i unge, rastløse kroppe

Dokumentarfilmen ’Transnistra’ er en forunderlig serie af små, sære scener og billeder på et østeuropæisk ungdomslivs bekymringer, kådhed, friheds- og ufrihedsfølelser – og sin helt egen sært poetiske ost
Den største fortrolighed kan være den klammeste at kigge på. Tanya punkterer bumser på Sashas ryg i ’Transnistria’.

Den største fortrolighed kan være den klammeste at kigge på. Tanya punkterer bumser på Sashas ryg i ’Transnistria’.

Virginie Surdej

21. juni 2019

Så skete det: Anmelderen kan ikke være i sin krop og må censurere filmen egenhændigt, altså holde hånden op for øjnene og vippe en lillefinger nedad, så underteksterne på lærredet kun akkurat kan anes uden at resten af billedet kan ses: Tanya klemmer først den ene hudorm ud af Sashas ryg, så en anden på hans hals. Så kaster hun sig over en tredje i ansigtet.

En lang, varm sommer har hun kysset og flirtet og kastet sin bikiniklædte krop i armene på samtlige fire drenge, hun altid hænger ud med. Det virkede nærmest som en naturlov: Alle drengene vil have Pigen. I den lille verden, som Transnistra viser os, findes kun hun.

Sasha krymper sig over den lille skarpe smerte, da Tanya punkterer endnu en bums på hans ryg. Hun viser ham stolt den hvide bakteriesubstans på hendes pegefinger. Den største fortrolighed kan være den klammeste at kigge på. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu