Læsetid: 2 min.

Erlend Loes romankarakterer vil skænde eksotiske dyr for at bevare dem

Miljøaktivisme kørt af sporet
Miljøaktivisme kørt af sporet

Ole Berg-Rusten

14. juni 2019

Hvad kan man som enkeltperson gøre for at redde verden? Hvad nytter det lille i den store sammenhæng?

Norske Erlend Loe, som netop har fejret sin 50-års fødselsdag, har skrevet endnu en satirisk roman, og denne gang er det verdens dyrearters overlevelse, som står på dagsordenen.

Loe kalder simpelthen sine fem hovedpersoner for »enkeltpersonerne« og lader dem mødes under et foredrag om dyreetik: Lise, som er drabsefterforsker ved politiet i Oslo og aktivt medlem i Enliges Forening, tandlægen Vidkun, Sperber, »en typisk ressourcehomo med masser af tid til at dyrke sine interesser«, som arbejder på Naturhistorisk Museum, forfatteren Hektor og Såkaldte Bob (»ikke hans rigtige navn«), som klipper filmtrailere, og hvis hus netop har fået en monstrøs renovering.

Hver for sig bliver de over en længere periode sært draget mod Afrika og savannens store, vilde dyr. De gennemgår ganske enkelt en slags radikaliseringsproces, indtil de en dag organiserer sig og beslutter sig for at redde verden.

Sex med eksotiske dyr

Undergangsfølelsen, fornemmelsen af at udviklingen er ved at løbe af sporet, er udgangspunktet for de fem personers pludselige handlekraft. Løsningen bliver at rejse til Afrika for at skænde vilde dyr – altså have sex med eksotiske dyr som et miljøaktivistisk projekt indbilder de sig, en politisk demonstration af, hvordan mennesket udsætter andre arter, og hele jordkloden, for overgreb hver eneste dag.

Erlend Loe: ’Dyrene i Afrika’.

Som led i projektet, der skal billeddokumenteres og forhåbentlig skabe ramaskrig, booker gruppen en svinedyr oplevelsespakke hos et kenyansk turistbureau ved navn Fauna Fuckers; »en lille, progressiv, familiebaseret virksomhed«, der med bedøvelsespile og sikkerhedsforanstaltninger tilbyder mere ’bæredygtige’ fornøjelser end storvildtjagt. For at sætte ekstra trumf på går de efter The Big Five: kafferbøffel, løve, elefant, leopard og næsehorn.

Forventeligt absurd

Alt ved Loes roman er lige så absurd, som det lyder. Forventeligt nok. Personerne er karikerede og skæve og samtidig en lille smule elskelige (uden at de har helt samme charme som flere af Loes tidligere romankarakterer).

Det er sjovt, fordi Loe skriver, som han gør – skarpt og sort – og fordi personerne er drevet af barnlige impulser, som gør dem generelt uegnede til at indgå i voksne parforhold eller gruppearbejde. Det er også sjovt, når etikken gradbøjes, og den større sag gang på gang påkaldes for at fremme perverse egeninteresser.

Men Dyrene i Afrika mister lidt luft under vingerne, efterhånden som romanen skrider frem. Man fornemmer tidligt, at projektet selvfølgelig kommer til at mislykkes, og det er den lange forberedende fase, som har mest fremdrift. Når selve konceptet er på plads, og det hele skal føres ud i livet, trækker det lidt i langdrag.

Som Hektor siger efter et møde med en elefant, som har skabt problemer i gruppedynamikken: »Sket er sket, og kneppet er kneppet.«

Erlend Loe: ’Dyrene i Afrika’. Oversat af Susanne Verbel, Gyldendal, 314 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu