Fornuft og følelse i Indien

»Jeg hører, du har skrevet en sæbeopera.« Ifølge rygterne var det med disse ord, at Salman Rushdie hilste på sin landsmand og kollega Vikram Seth, kort efter at denne havde udgivet En passende ung mand (1993). Siden skrev Rushdie til et par aviser for at understrege, at han på ingen måde havde forsøgt at affeje den tunge roman som en letvægter.

Men bag den sarkastiske bemærking gemmer der sig dog et strejf af sandhed: Trods et omfattende spind af handlingstråde er de små 1.400 sider båret af en fængende lethed og humor, der særligt i sine sædeskildringer indimellem tangerer det satiriske.

Bevares, persongalleriet er et af de største, der vel er blevet præsenteret i én enkelt roman. Men her hjælpes læseren godt på vej af et indledende slægtstræ for de fire familier, som i vekslende kapitler følges i årene op til valget i 1952, det første efter Indiens uafhængighed fra England i 1947.

Handlingen, der udspiller sig i den fiktive storby Brahmpur, starter med et stort hinduistisk bryllup for Pran Kapoor, der er engelsklærer på byens universitet, og Savita Mehra, ældste datter af den velmenende, men naive Rupa Mehra – enken, der kickstarter romanen med følgende replik:

»Du skal også giftes med en mand, som jeg har valgt.«

Ordene er rettet mod familiens yngste datter, Lata, der »undviger sin mors beslutsomme blik« og blot mumler »hmm«. Romanens bærende plot er herefter jagten på en passende ung mand til Lata, der til moren store fortvivlelse dog falder for en ung muslimsk mand.

»Ét var at omgås muslimer selskabeligt, noget helt andet var at drømme om at forurene ens blod og ofre ens datter,« tænker Rupa Mehra og har anderledes fidus til en kedelig og kejtet skosælger, der taler affekteret engelsk, men er af den rette hinduistske kaste.

Som i en af de Jane Austen-romaner, der citeres undervejs – og hvorfra Vikram Seth har hentet inspiration til dele af handlingen – er spørgsmålet for den unge kvindelige hovedperson, om hun skal lytte til sin fornuft eller sine følelser ved valg af ægtemand.

Et splittet land

Latas dilemma og spørgsmålet om, hvilken fremtidskurs hun vælger, afspejler Indiens spændte politiske situationen, som Vikram Seth opridser med en på én gang skarp, bred og farverig pen.

Brahmpur er hovedstaden i den (fiktive) stat Purva Pradesh, hvor Mahesh Kapoor som skatteminister kæmper for at indføre en ny lov, der vil afskaffe det feudale zamindar-system for et udligne forholdet mellem ejere og lejere. En af dem, der vil blive hårdt ramt af denne lovændring er Nawab Sahib, en mægtig muslimsk herremand på egnen og tillige Mahesh Kapoor nære ven.

Mahesh Kapoor havde som ung »kastet alt til side for at følge Gandhiji«, og da Uafhængigheden kom, havde han håbet på »en tingenes orden, der var tættere på de idealer, han havde kæmpet for, men han var blevet bitterligt skuffet«. Statskorruption, politisk rivalisering, økonomisk udmattelse, bureaukrati og ordkløveri har foreløbig gjort udsigten til fælles indisk fodslag lige så forplumret som både Ganges og den stribe parlamentariske debatter, der i romanen tager form som nærmest slapstick-morsomme pasticher.

De religiøse og sociale spændinger, der truer med at splintre ikke blot venskaber, men en hel nation, når i det forrygende femte kapitel helt ud på gaden, hvor volden i bogstaveligste forstand truer lige om hjørnet. For at standse byggeriet af et hindustisk tempel, der vil kræve nedrivningen af en moske, samles en mængde muslimer for at proterestere. Som resultat heraf bliver en række politifolk sendt ud for at opretholde ro og orden. Også dette afstedkommer et alvorligt dilemma, da den indiske politistyrke i overvejende grad består af netop muslimer, der – som det udtrykkes – ikke ville »bryde sig om at skulle skyde på andre muslimer, uanset hvad deres forseelse måtte være«.

Længere end ’Krig og fred’

I et nærmest episk anslag tegner Vikram Seth et stærkt og stemningsfuldt portæt af en splittet nation, der ikke har fundet løsningen på, hvad Mashes Kapoors sætter ord på i romanen:

»Det egentlige problem er for mig ikke tempel eller moské. Det egentlige problem er, hvordan de to religioner agter at leve side om side …«

Da En passende ung mand udkom, dukkede Vikram Seth op på forsiden af The Times’ søndagstillæg, hvor han blev kaldt »The Golden Boy«, og næsten hver eneste anmeldelse blev suppleret med oplysningen om, at han havde fået, hvad der svarer til mere end én million dollar i forskudshonorar for romanen, der i øvrigt vejede halvandent kilo og indeholdt flere ord end Tolstojs Krig og fred. Inden da havde Seth (født 1952) udgivet en række digtsamlinger og en roman i verseform om Californien, The Golden Gate (1986).

Alt dette skyggede dog ikke for gennembruddets litterære kvaliteter, der – med få undtagelser – blev positivt bemærket, og En passende ung mand troner i dag som et hovedværk inden for indisk litteratur. Værkets aktualitet understreges af, at Vikram Seth har valgt at placere opfølgeren i vor tid. Den længe ventede A Suitable Girl – eller En passende ung kvinde på dansk – dukker efter sigende op senere på året, efter at den egentlig var sat til udgivelse i 2013.

Som både Indien og den giftemodne Lata har forfatteren tilsyneladende haft svært ved at tage sit næste alvorlige skridt.