I fortabelsens bane

Et Death Save er en manøvre indenfor flipperspil, som kan redde en kugle, der ellers er endegyldigt på vej ned ad en spillets outlanes — dvs. de ydre baner hinsides flippernes rækkevidde — mod hullet og spillets afslutning. Man skubber blidt maskinen i den ene retning og så brat i den anden, så kuglen rammer hullets kantplade og rikochetterer op mellem de løftede flippere og ind i spillefladen igen. Det er snyd, men det virker, hvis man er ferm.

Rune Ryberg har opkaldt sin ekspansive, farvestrålende tegneserie efter dette trick, fordi det fungerer som enkel metafor for den prekære situation hovedpersonen, teenageren Bass, befinder sig i på tærskelen til voksenlivet. Hans venskab med desperadoen Rick fører ham længere og længere ud i fortabelsen.

De to er bedste venner fra barnsben af. Man fornemmer, at Rick støder de fleste fra sig, og at Bass forankrer ham socialt. Bass er frygtsom af natur, nysgerrig af gemyt og romantisk af inklination. Han stirrer håbløst efter kvarterets smarte punkpige Jeanie, der er mere interesseret i den lokale indierocker med de blonde dreadlocks. Rick derimod er ligeglad.

Han er en selvdestruktiv oprører, der ikke viger fra konfrontationer, om det så er med aggressive bandemedlemmer eller politiet. Bass har en rem af huden og lader sig rive med. Det bliver farligere og farligere, og begges fremtid sættes på spil.

Postindustrielt forfald

Præmissen er ganske traditionel, og det er ikke, fordi plottet byder på de store overraskelser undervejs, men Ryberg iscenesætter det med overbevisning og nærvær. Den storbyverden, han bygger op om sine figurer, emmer af postindustrielt forfald, men også af romantisk patina — den kombinerer, hvad der kunne være Napolis bakkedrag og trappeforløb med Lower Manhattans hængebroer, Chicagos højbanetog og Københavns brokvarterers boligkarreer.

’Death Save’. Rune Ryberg.

Figurerne er tegnet som dyr: Bass er en rød fugl med trekantet næb, Rick et leddeløst krybdyr, hvis design er direkte hentet fra Randall Boggs, den pragtfulde skurk i Pixar-filmen Monsters Inc. Jeanie er en kat med ørepiercing.

I det hele taget viser Rybergs baggrund som animator sig i den grundighed, han lægger i karakter- og miljødesigns – arkaden, hvor vore hovedpersoner samler sig om de funklende flipperspil, mens selve spillene alle er hentet ind fra virkeligheden med klassikere som Gorgar, Wipeout og Twilight Zone på nøglepladser i historien.

Ryberg deler samtidig udtryk med de franske genrefornyere fra halvfemserne, Joann Sfar, Christophe Blain, Manu Larcenet og Kerascoët, m.fl. — faktisk synes han selvskreven som tegner på den store, vidt forgrenede fantasysaga Donjon, i hvilken disse har slået deres folder gennem årene. Han deler deres evne til effektivt og flydende at fortælle i billeder, hvad enten det gælder hæsblæsende actionsekvenser eller karakterøjeblikke af slagsen, der kalder på nuancer i mimik og gestik.

I modsætning til den enormt stilsikre debut Gigant (2014), som iscenesatte sin mere rudimentære fortælling om at træde i karakter i en videospilsagtig fantasyverden, er Rybergs centrale spilmetafor her mere slidstærk. Bass, der interesserer sig for elektronik og skiller flippermaskiner ad for at forstå dem, siger et sted, at »Det hele er forbundet … det hænger sammen og giver mening«, hvortil Rick svarer: 

»Det er der sgu ingen damer, der tænder på«.

Et fint karakterøjeblik, selvom de to venners skæbner i sidste ende er lidt fladt forudsigelige. Men fortællingen lever på grund af Rybergs håndelag og passion for stoffet.

’Death Save’. Rune Ryberg. Forlaget Forlæns. 244 sider i farver. 299,95 kroner