Læsetid: 4 min.

Den guddommeligt morsomme komedie

Findes humoristlegatet stadig? Har Kristina Nya Glaffey fået det? Hvis ikke, må det straks genoprettes og uddeles
Kristina Nya Glaffey har helt enkelt videreudviklet og forfinet den ghettohumor og fyldt til bristepunktet sproglige stil, som den første Mor og Busser-bog lancerede, skriver Kamilla Löfström.

Kristina Nya Glaffey har helt enkelt videreudviklet og forfinet den ghettohumor og fyldt til bristepunktet sproglige stil, som den første Mor og Busser-bog lancerede, skriver Kamilla Löfström.

Frida Gregersen

7. juni 2019

Først kom Mor og Busser. En romantisk komedie (2014), hvor jeg lo. Så kom Mor og Busser skal skilles. En romantisk tragedie (2016), hvor jeg også lo. Og minsandten om ikke Fuck Mor og Busser nu har fået mig til bare at boble over af latter og fryd. Det er så godt at le, sådan rigtig for alvor. Genrebetegnelsen er her ved bog 3 »Ungdomsoprør«, det kan ikke være bedre. Til omslaget har Leo Scherfig valgt et coolt, gult look til Kristine Tiedts tegnemylder af personer med Simpsons- og Big Mouth-agtige fjæs.

Et kort resumé af den stormundede nørrebrofamilies historie er måske på sin plads: Mor og Busser var engang par, og ifølge Busser var Mor »moren og faren«, og så var hun selv »hunden eller måske en af potteplanterne i vindueskarmen«. Mor og Busser fik tvillinger, og det er selvfølgelig Mor, der har båret dem, for som Busser siger, er »der nogle arter, der ikke egner sig til avl«. Citaterne her er fra den første bog, og som man nok fornemmer, fylder Busser en del i familien. Hun er forresten forfatter. Eller som Emma mener, er det »heldigt for Busser, at hun har fundet en jobbeskrivelse, der passer så eminent til at sidde med røven oven på sine egne hænder«.

Efter skilsmissen i bog 2 er Mor og Busser stadig venner og familie sammen. De deler gamle kærester, og nu bor de også i samme opgang. Tvillingerne er blevet teenagere, og især Emma har helt uden biologisk forbindelse fået Bussers skarpe tunge. Hendes søster har hele vejen igennem ageret navnløs fortæller. Alt er replikker koreograferet af hende, f.eks. sådan her på første side i den nye bog, hvor Mor og Busser er » enige« om, hvad deres døtre skal efter gymnasiet:

’Fuck Mor og Busser’: Kristina Nya Glaffey.

Saxo
»Emma siger, at hvis hun hører ét ord mere om højskoler og udvekslingsophold, så begår hun harakiri ud over en af altanerne i kollektivet, og at hun er pissetræt af, at mor og Busser skal køre deres præfabrikerede middelklasseideer af på mig og hende, i stedet for at koncentrere sig om at få sat den dør i oppe på førstesalen ind til mors lejlighed, så lebbesiloen på Nørrebro omsider kan blive fuldendt, så siger Busser, at Emma udmærket ved, hvad Busser mener om det der sprog, og så siger Emma, at bare fordi hende og mig ikke gider slikke fisse, har vi vel lov til at tale stammesproget, så længe vi bor herhjemme på museet for Bussers tidligere parforhold …«

Videreudviklet og forfinet ghettohumor

Der er cirka ét punktum for hvert kapitel i bogen. Teksten er en tromle, mesterbattlerne er Emma og Busser. Kristina Nya Glaffey har helt enkelt videreudviklet og forfinet den ghettohumor og fyldt til bristepunktet sproglige stil, som den første Mor og Busser-bog lancerede. Noget andet er, at Emma og hendes tvillingsøster er blevet store og dermed kommet i øjenhøjde med begivenhederne omkring dem. De gengiver ikke længere de voksnes adfærd fra en barnlig bevidsthed, men taler samme sprog. I de tidligere bøger vidste læseren mere end Emma og hendes fortællersøster. Nu ved de to det hele.

Emma gør nar ad sine forældres progressive familieform, og Busser giver igen ved at gøre nar ad døtrenes progressive ungdomsliv på Dortheavej. Indimellem blander Mor sig også og spørger Busser, »om der er grund til ligefrem at bære ved til flammehavet i teenagekroppene«, men fred bliver der (heldigvis) aldrig.

Rammen for romanen er, at Busser har »fået et rejselegat af Kunstfonden til at tage til Amazonas for til vinter«. Hun vil gerne have Mor og døtrene med og bruger næsten hele sit arveforskud fra bedsteforældrene, for at det kan lade sig gøre. I familien her jubler man ikke over sådan en gestus:

»Mor siger, at hun godt gad vide, hvad Busser skrev i den ansøgning, siden udvalget syntes, det var passende at sende hende tværs over ækvator for vores andres skattekroner, og så siger Busser, at hun skrev, at det ville være en god idé at sende hende om på den anden side af jorden, så hun kunne få noget andet end sig selv og sin familie at skrive om«.

Det lykkedes tilsyneladende ikke for Busser. Men netop kun ’tilsyneladende’, for når Busser skriver om sig selv og sin familie – eller når teenagerne agerer profet og fortæller – så ender det i en stikkende, global samfundssatire. Hvis Busser virkelig er en potteplante, »er det en kaktus,« som Mor også siger.

Romanen her er på metavis den roman, der kommer ud af rejsen. Men metaniveauet køres også over, når Emma gengiver sin dansklærers iver efter at finde det »sted i bogen, hvor teksten peger på sig selv som tekst«.

Busser supplerer fint dansklæreren med floskler om, at litteraturen »faktisk kan være med til at omkonfigurere vores bevidsthed i den antropocæne tidsalder«, »gøre det politiske rum større« og være »et krystal eller en prisme, der kaster et lys tilbage på verden og den læsende«. Her kan litteraturanmelderen også sagtens føle sig ramt. Ingen går fri.

Fuck Mor og Busser er et ungdomsoprør, hvor alt skal rives ned. Både inden for og uden for ghettoen. Teenagerne ser lige igennem det hele. Deres floskelalarm går i gang, når den skal. Kristina Nya Glaffeys tre bøger om Mor og Busser (og hele verden) bør straks give anledning til at tildele hende humoristlegatet, hvis det stadig findes. For at opfinde »en statsstøttet sugemalle som Busser«, der er sikker på, at folk på den anden side af jorden »er i stand til, diverse kulturforskelle til trods, at placere Emmas næsering nogenlunde præcist i det politiske spektrum«.

’Fuck Mor og Busser’: Kristina Nya Glaffey. Gyldendal. 122 sider. 199,95 kroner.
 

Sommerbøger 2019

Hvad skal du læse i sommerferien? Det giver Informations kritikere en masse gode bud på – og der er både nye bøger og klassikere på listen. Og som en service til landets nye statsminister giver vi et bud på, hvilke bøger der kan give et indblik i den køns- og identitetspolitiske debat, der deler Danmark – og hvilke bøger, der kan gøre statsministeren klog på den europæiske virkelighed.

Læs også interviews med den ungarske filosof Ágnes Heller, der advarer mod den nye europæiske nationalisme, med den eksil-iranske forfatter Shahrnush Parsipur, hvis roman ’Kvinder uden mænd’ nu endelig udkommer på dansk og med den svenske litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström, der i sin nye bog viser, at litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu