Læsetid: 4 min.

»Efter dem, hr. Fløjte, nej, nej, efter dem, frk. Obo! Nå, men så lad os gøre det sammen! Excellent! Lad os gøre det igen! Strygerne skal nok komme efter os!«

Tivolis koncertserie med gæsteorkestre fra udlandet er en forfriskende sommeroplevelse og kan give lyst til at tilbringe sommeren i haven ventende på, at verden kommer til én. Ved søndagens koncert blev den letteste musik, Bizet, den stærkeste – og det er måske meget godt i Tivolis ånd
20. juni 2019

I Tivolis sommerprogram, også kaldet Sommerklassisk, indgår en lille serie med udenlandske gæsteorkestre. Normalt står Copenhagen Phil, om sommeren kaldet Tivoli Copenhagen Phil, for orkesterdelen ved Tivolis koncerter, mens solister inviteres fra udlandet som trækplastre.

Men fire gange denne sommer står der også et andet orkester på programmet. Det er en forfriskende luksus i stil med at være ude at rejse at høre andre landes orkestre. Og helt uden flyskam på egne vegne i hvert fald. I søndags var vi for eksempel i Oxford.

Når et orkester rejser, rejser det som solist og er ikke bare på almindeligt job, sådan som hverdagen måske nogle gange kan blive for musikere, der trods alt lever af at sidde på deres taburet og har det som arbejde. Da DR SymfoniOrkestret i foråret var i Japan, kunne man blive helt forundret over den stemning, man kunne fornemme i radiotransmissionerne, hvor orkesteret klang med stor entusiasme og selvtillid bakket op af meget begejstrede japanere.

Udebane giver noget nyt. Alene det at skifte sal ændrer naturligvis noget. Tivolis Koncertsal er stor og besværlig og ofte svær for fremmede at lytte sig ind på. Oxford Philharmonic Orchestra, OPO, der var søndagens gæst i Tivoli, spiller til daglig i Sheldonian Theatre ved Oxford University. Her er koncertsalen lille, rund og med indretning af træ, hvilket giver en helt anden akustik og stiller helt andre krav.

OPO bærer deres sal med sig på den måde, at deres klangideal tydeligvis er dannet her.

Det er et ungt orkester, der fremstår meget smooth og balanceret, stiftet og ledet af pianisten Marios Papadopoulos, hvis største passion synes at være, at orkesteret har en samlet og genuin klang, han kan tænde og slukke for, og skrue op og ned på, i de forskellige stemmer.

Programmet i Tivoli bestod af virkelig lækre sager som Elgars strygerserenade i e-mol og Ravels Pavane pour une infante défunte – publikumskære og smukke værker – og desuden af Sjostakovitjs næsten godmodige 2. klaverkoncert i F og til sidst og mest specielt: en symfoni af Bizet.

Sobre afviklinger

OPO synes om muligt endnu mere afslappede end vores egne Copenhagen Phil og dryssede roligt og småkonverserende ind på scenen. Et rigtigt gentlemen/women-orkester virkede de som, med stor opmærksomhed både på hinanden og på det gode humør.

Første indslag var Elgars strygerserenade, og her var den smukke balance og kontrol i strygerstemmerne iørefaldende. Fraserne er lange og følelsesladede som hos Brahms eller Strauss, men Elgars fjerne drømmerier har deres egen renhed og gennemsigtighed. Det er tysk højromantik bragt på nogenlunde fornuftigt spor af engelsk victorianisme og mere tildækket passion.

Men det kan også blive for pænt. Og det var tendensen hos Papadopoulos. Hans står stilmæssigt ikke for at placere nogen eftertanke i musikken, men mere for en sober afvikling, hvilket kan være lidt tørt for de værker, der alligevel har brug for en smule x-factor.

På tynd luft

Den sobre afvikling var til gengæld en fornøjelse i Sjostakovitjs 2. klaverkoncert. Ret langt fra et russisk lydniveau og et gammeldags inferno af fløjter og lilletromme, som Sjostakovitj elsker det, fik vi begge ydersatser med mulighed for at høre alle stemmer og med meget flot balance mellem klaversolist og orkester, så de skiftevis fyrede op under hinanden. Steve Osborne er en elegant pianist. Han ligner måske umiddelbart mere en håndboldtræner, men fransk klangnuancering og impressionisme præger hans spil.

Også han lavede en meget sober aflevering, både stærk og intens og med en dynamisk spændvidde, der måske overgik musikken en smule. Anden sats er lidt af et mirakel. Den er så utroligt smuk, som om Sjostakovitj har taget en dyb indånding af en heliumballon og standset larmen for en kort stund.

Det er luftbåren musik, først og fremmest fra luftige strygere, men også fra det stakkels horn, der må holde et langt orgelpunkt under klaverets solomeditation, en lang udtrukken tone, smuk og blød og et fantastisk luftlag for klaveret at svæve på. Alt var smukt.

Men kommer man til at føde satsen med for meget finesse, ender man alligevel i meget, meget tynde luftlag, som Sjostakovitj ikke helt kan tage ansvaret for, og dér røg Osborne og orkester ud et kort øjeblik til allersidst, dog heldigvis hurtigt tilbage i virkeligheden i attaccaen på tredje sats.

Den franske afdeling efter pausen overraskede ved, at Ravels dragende, smukke Pavane pour une infante défunte, blev det, den trods sin titel ikke er, forstenet begravelsesmusik, mens Bizets symfoni ligefrem var underholdende. Jeg havde umiddelbart spurgt mig selv, hvorfor vi skulle straffes med dette skoleværk, men OPO kunne gøre Bizets veloplagte eksamensopgave levende. Her passede det godt med den engelske gentleman-stil:

»Efter dem, hr. Fløjte, nej, nej, efter dem, frk. Obo! Nå, men så lad os gøre det sammen! Excellent! Lad os gøre det igen! Strygerne skal nok komme efter os!« Og så videre.

Man tænker på Mozarts første symfonier, blot med den forskel, at Bizet ikke er Mozart. Den letteste musik blev den stærkeste, og det er måske meget godt i Tivolis ånd. Her hedder det ikke Ej blot til lyst, men mere noget med at hoppe på og tage en tur i den vogn, der nu byder sig. Jeg vil anbefale en tur med også de næste orkestre, sæsonen stadig har til gode.

Oxford Philharmonic Orchestra & Osborne. Tivolis Koncertsal. Musik: Edward Elgar, Dmitrij Sjostakovitj, Maurice Ravel og Georges Bizet. Oxford Philharmonic Orchestra. Dirigent: Marios Papadopoulos. Solist: Steven Osborne. Søndag den 16. juni kl. 15.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu