Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Der er ingen vej uden om det private og det pinligt kvindelige. Vi må tale og blive grimme

Kvinder betaler dyrt, hvis ikke de følger reglerne. Det er budskabet i Sille Kirketerp Berthelsens »magtmenstruelle hævnskrift«
Kultur
14. juni 2019

Ikke mere menstruationssnak. Ikke mere af denne bogstavelige kropsfeminisme der tror, at folk nok skal forstå kvindeundertrykkelsens subtile mekanismer, hvis vi klasker de blodige bind lidt mere højlydt på fællesbordet. Slam! Anerkend mig. Jeg er bange for, at det er sådan, en ligestillingsmæssig blindgyde lyder. Jeg er bange for, at det ikke er feminisme, men masochisme, og jeg er pludselig så træt.

Sådan tænker jeg om pressemeddelelsen på Sille Kirketerp Berthelsen »magtmenstruelle hævnskrift« Med hjertet & kussen i laser. Schyyy … kvinde.

89 sider senere er min mavereaktion udstillet og endevendt. Med kussen og hjertet i laser tager fat i alle de glatteste, sværeste steder, hvor sandheder og argumenter om det allermest banale onde vedrørende diskrimination har det med at smutte fra enhver, der forsøger den hverdagsheroiske handling at tænke over køn.

Sille Kirketerp Berthelsen: ’Med hjertet og kussen i laser’.

Bogens titel er taget fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner af Vita Andersen, hvis digte hele Danmarks Onel Danny i en tv-optræden i 1970’erne kaldte for »menstruationslyrik – fremstillet af firmaet Hulk, Klynk & Jammer ApS«. Det var før, Karl Ove Knausgård var privat på en mere almenmenneskelig måde.

I Med hjertet & kussen i laser analyserer Sille Kirketerp Berthelsen Vita Andersen som en undervurderet forfatter, som forstod noget fundamentalt om, hvordan kvinders erfaringer ikke bare er henvist til det private, men hvordan det private er komplet offentligt invaderet oveni. Offentligheden er faktisk trængt så langt ind i kvinden, at hun næppe eksisterer privat.

Ingen vej uden om det private

Hvordan denne offentlige invasion foregår, viser forfatteren ved med menstruationen som metafor at undersøge, hvilke følelser der fyger uerkendt rundt, når kvinder fortæller om at være kvinder. Når kvinder bløder.

Hun analyserer den afslørende debat om begrebet ’friblødning’, hun ser nærmere på det ubehag, det vækker, når overgrebserfaringer siver ud i det åbne. Hun viser, hvordan den danske diskussion af MeToo roder rundt i en definitorisk blindgyde om, hvad et rigtigt overgreb er, frem for at forstå, at det er summen af små nedværdigelser, kvinder forventes at sige pyt til, der »dels skaber en opfattelse af kvinder som grænseløse og offentligt tilgængelige, dels undergraver kvinders egen forståelse af sig selv som personer med ret til grænser«.

Det, som bogen så kompetent eksemplificerer, er ufriheden. Kvinder betaler dyrt, hvis ikke de følger reglerne. Med attråværdighed, med respekt, med mulig lykke. Det er Vita Andersens klaustrofobiske sandhed.

»Tal om dine kvaler og bliv grim,« som Sille Kirketerp Berthelsen konstaterende sætter op som det lortede alternativ til »Hold kæft og vær smuk«.

Der er ingen vej uden om det indvendige, det private, det pinligt kvindelige. Vi må plante »frygt for blod på offentlige møbler« og vi må krænke offentligheden »ved at blotlægge privatlivets brutale detaljer«.

Vi må tale og blive grimme.

Sille Kirketerp Berthelsen: ’Med hjertet og kussen i laser’. Forlaget Nemo, 96 sider, 130 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her