Læsetid: 5 min.

Jomfruhinder og grænseløs magi

30 år efter udgivelsen i Iran udkommer eksilforfatterens Shahrnush Parsipurs ’Kvinder uden mænd’ på dansk. Det er et fuldkommen magisk og enestående stykke litteraturhistorie, man skal bære på kroppen som en talisman
7. juni 2019

Et af de mest tilfredsstillende øjeblikke for mig som litteraturanmelder, er, når jeg har fået lektier for af min redaktør, og lektierne – som man slet ikke anede var på pensum – viser sig at være verdens bedste frikvarter. Sådan er det på alle mulige og tænkelige måder med iranske Sharnush Parsipurs Kvinder uden mænd.

Det er en roman, som jeg faktisk har svært ved at skrive om, fordi jeg er blevet så forelsket i bogen, hovedkulds, at jeg bare gerne vil ligge i sengen og bladre og citere og rulle rundt med mit nye kærlighedsobjekt, men det nytter jo ikke rigtigt, vel? Det er så nemt at skrive om de problematiske, irriterende bøger, blikket har nemmere ved at fange alle de steder, hvor tingene ikke virker, men når noget bare fungerer til overmåde, så sker det jo gnidningsløst, som en strøm, der bare flyder – og hvad skal man så sige andet end kluk, kluk, kluk?

Men okay, jeg hører det, det går jo ikke. Så lad mig starte med at være lidt faktuel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu