Læsetid: 3 min.

’Kannibalens lov’ går til kamp mod diktaturet

I ’Kannibalens lov’ har Sune de Souza Schmidt-Madsen fat i en spændende historie, hvis handlingstråde desværre aldrig knyttes sammen i et litterært mønster
14. juni 2019

Det kan som bekendt være en dyd at fatte sig i korthed. Andre gange fortjener en historie god plads til at folde sig ud og bundfælde sig hos publikum. En sådan størrelse er fortællingen i Sune de Souza Schmidt-Madsens debutroman Kannibalens lov. Eller rettere fortællingerne, som forfatteren kæmper bravt med at få til at hænge sammen på litterær og plausibel vis.

Sune de Souza Schmidt-Madsen: ’Kannibalens lov’.

Det starter på brasilianske São Paulos Rua Maestro Cardim i en ambulance, der må standse og vente på en bilkortege anført af et ligtog og efterfulgt af militærpoliti på motorcykler.

»De levende må vente på de døde,« siger ambulanceføreren, men hvorfor romanen skal begynde hér, står hen i det uvisse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu