Læsetid: 4 min.

Kom, se en optimistisk dokumentarfilm om ødelæggelsen af vores byer

Uden at overvælde æstetisk eller manipulere alt for meget emotionelt lykkes det dokumentarfilmen ’Push’ at skabe en optimistisk stemning omkring den rasende globale boligspekulation. Og man kan endda blive klogere undervejs. Det blev Københavns overborgmester Frank Jensen i hvert fald, da han så den
Leilani Farha er den alvorligt stirrende og intenst lyttende hovedperson i dokumentarfilmen ’Push’, der handler om kyniske spekulanter, der ødelægger storbyernes boligmarkeder.

Leilani Farha er den alvorligt stirrende og intenst lyttende hovedperson i dokumentarfilmen ’Push’, der handler om kyniske spekulanter, der ødelægger storbyernes boligmarkeder.

Janice D’Avila/Film Bazar

13. juni 2019

Det står enhver frit for at drømme om en mere retfærdig storby.

At gå en tur langs Københavns Havn og forestille sig, at syriske flygtninge og polske håndværkere nyder udsigten fra bag kontorbygningernes blanke glasfacader. Lægge nakken tilbage og se op ad skyskraberne skulder ved skulder på Manhattan og tænke, at det her p.t. er det mest interessante eksperiment i kollektive boformer.

Flanere i Aarhus Midtby og glæde sig over alle de pragtfulde lavprisboliger, som bygges til studerende, handicappede, unge, lavtlønnede og immigranter.

Leilani Farha gør noget andet end at drømme. Hun ser på de kolde fakta og handler på dem. Som FN’s såkaldte Special Rapporteur on Adequate Housing er det hendes opdrag at undersøge, hvordan det står til med boligsituationen globalt.

»Jeg forbliver forarget,« siger hun om sit arbejde, der fører hende rundt til udsatte byer verden over. Og hun skriver, at »en tredjedel af dødsfald i verden er forbundet med fattigdom og dårlige boligforhold«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Claus Kristoffersen
  • Jørn Vilvig
  • Hans Ditlev Nissen
Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Claus Kristoffersen, Jørn Vilvig og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

I Grenaa kan man købe en ejerlejlighed for 225.000 kr. Hvis den holder i knap 40 år eller 10.000 dage er prisen altså mindre end 25 kr. om dagen for en bolig, takket været kapitalismens enestående produktivkraft.

Jan Andersen

Regeringer opgiver forpligtelsen til menneskerettigheder som en bolig er. Så hvordan kom det dertil? "Vi skal oplyse borgerne, og hjælpe med at forstå, hvad der sker i vores byer, hvilket mange ikke gør. Disse ting sker ved mørkelægning. Vi skal oplyse folk og gøre det helt klart, hvad det er der foregår".

I Europa er hjemløsheden stigende i alle lande, undtagen i Finland. I mange lande reagerer regeringer på hjemløshed ved at kriminalisere og stigmatisere mennesker, for at sidde, stå eller ligge på offentlige steder. Eller for at udføre de aktiviteter, der er nødvendige for menneskelig overlevelse, som at spise og sove.

Mange steder er hjemløshed direkte relateret til boligens alt for høje pris. I byer rundt om i verden, er boligomkostningerne drevet op i skyerne og umulige at betale for. Hvilket gør det umuligt for moderate og lavindkomst borgere at klare sig. Det er altid den mest socialt udsatte der rammes hårdest. Mennesker med handicap, de unge og de ældre. Kvinder og børn der forlader voldelige hjem uden nogen steder at gå hen. Indvandrere som ofte betragtes som mindre værdige til social støtte. Mennesker bliver tvunget ud af deres hjem og kommuner.

Leilani Farha er FN's Special Rapporteur on Adequate Housing. Desuden er hun direktør for Canada without Powerty, som har til formål at fjerne fattigdommen i Canada.

En af de initiativer, Leilani Farha skabte for at imødekomme boligkrisen som spekulation medførte, hedder Shift - en verdensomspændende bevægelse med det formål at få folk til at se boliger som en menneskerettighed i stedet for som et spekulationsobjekt.

The Shift er et forsøg på at imødegå boligspekulationen. Store kapitalforvaltningsfirmaer og private fonde spekulerer boligpriserne op, og gør det svært for gennemsnitsindkomst borgere, og endog umuligt for lavindkomst borgere, at bo i storbyer. Spekulanternes politiske magt er enormt, de har ufattelig meget kapital og politisk indflydelse.

Leilani Farha siger at vi har brug for, og vi har, vores egen valuta, og hun mener ​​at vores valuta er stærk. Hun synes den er stærkere end kapitalvaluta. Vores valuta er menneskerettigheder. Den er stærkt - ikke kun fordi den er moralsk stærkt, men fordi den er en retslig forpligtelse. Alle mennesker har en ret til en bolig de kan betale.

Leilani Farha siger at vi har brug for flere mennesker som deltager. Hun gik sammen med Højkommissæren for menneskerettigheder og United Cities and Local Governments. Sammen besluttede de at skabe en global bevægelse, fordi de vidste, at der er mange mennesker rundt om i verden, der gør modstand imod den forkerte udvikling. Tanken er at udnytte den samlende energi og den støtte og engagement for en bolig som en menneskelig ret, for netop at demonstrere borgernes styrke og indflydelse, når de går sammen.

En tredjedel af dødsfald i verden er forbundet med fattigdom og dårlige boligforhold. På verdensplan lever 100 millioner mennesker på gaderne, og står over for daglige trusler mod liv og sikkerhed. 1,6 milliarder mennesker mangler adgang til et passende hjem, de bor i uformelle bosættelser eller i lejre, under konstant trussel om at blive smidt ud. Mange mangler grundlæggende faciliteter som rent vand og toiletforhold.