Læsetid: 2 min.

En kort og uturbulent flyvetur over dybe have og skove

Man kan roligt læne sig tilbage i sit mentale flysæde og foretage den indre rejse, man inviteres til, på det japansk inspirerede ambientalbum ’Anoyo’. Men fordi Tim Heckers seneste udgivelse hænger så tæt sammen med hans foregående, er det næsten synd, at de to plader er udkommet hver for sig
Tim Heckers nyeste album, Anoyo, er ligesom hans næstnyeste inspireret af den form for japansk klassisk musik, der kaldes gagaku.

Tim Heckers nyeste album, Anoyo, er ligesom hans næstnyeste inspireret af den form for japansk klassisk musik, der kaldes gagaku.

Kranky/pressefoto

7. juni 2019

Man kan ikke sige Anoyo uden først at have sagt Konoyo. Det virker i hvert fald, som om det er det, den canadiske musiker Tim Hecker vil have os til at forstå ud fra hans nye album. Og det bliver egentlig til et relevant, samtidspoetisk budskab.

For ud over at være titlerne på Tim Heckers to seneste album, udgivet med et års mellemrum, er Anoyo og Konoyo to gamle, japanske visdomsord. Det første betyder »verden derovre«, mens det sidste kan oversættes til »verden herovre«.

De to udgivelser er altså tvillinger – men bestemt ikke enæggede. Hvor førstefødte Konoyo er en livlig, temperamentsfuld og selvsikker elektroakustisk størrelse, viser Anoyo sig som et halvt så langvarigt, mere introvert og tungsindigt gemyt.

Begge album danner desuden ikke kun lydmæssigt, men også i tekstform, et forunderligt poetisk flow. Numrenes titler hænger sammen og kan læses i forlængelse af hinanden. I løbet af disse læsninger opstår der endda et par smukt underspillede rim.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu