Læsetid: 9 min.

Mesterlige ’Chernobyl’ kan opbygge et kritisk immunforsvar mod falske narrativer

Den blændende atomkraftminiserie ’Chernobyl’ er ikke kun en knusende fortalt historie om verdens største atomkraftværkulykke i 1986. Det er også en sand historie, som er blevet ombygget af dramatiske hensyn. Men det er sket med alle kort lagt på bordet – af manuskriptforfatteren selv – så tilskueren selv kan danne sig en mening. Det har skabt en ny front i undersøgelsen og fremlæggelsen af sandhed og fakta
Stilbillede fra HBO's miniserie 'Chernobyl'. 

Stilbillede fra HBO's miniserie 'Chernobyl'. 

Liam Daniel

15. juni 2019

Det er en sensationel historie, som kunne være skrevet af en hollywoodmanuskriptforfatter. Om individers magtsyge, autoritetstro og inkompetence. Om statslig undertrykkelse af vigtig viden og foragt for menneskeliv. Og hvordan det alt sammen kombineret førte til verdens største atomkraftulykke, den 2.000 grader varme brand i reaktor 4 på kernekraftværket Tjernobyl i Ukraine den 26. april 1986.

Nu er denne virkelighed blevet fortalt i HBO’s fremragende miniserie Chernobyl, og den er skrevet af hollywoodmanuskriptforfatteren Craig Mazin. En mand, der har styr på sine traditionelle fortælleværktøjer, men som også har noget overraskende at sige om sandheden og om forholdet mellem fakta og fiktion.

Tømmermænd i enorm skala

Mazins CV er ikke det mest finkulturelle i branchen. Hans største bedrifter før Chernobyl var at skrive tredje og fjerde del af gyserserien Scary Movie og siden anden og tredje del af den storhittende komedieserie The Hangover.

Han har sin egen udlægning af sin forandring, men også om slægtskabet med sine tidligere arbejder:

»Der er noget, der er nødvendigt for en særlig slags komedie, og det er påskønnelsen af sandhed, uanset hvor mørk og ubehagelig den måtte være«, siger han til Vox.

»En komiker er nødt til at holde øje med dét, der kunne gøre folk ilde til mode.«

En anden grund til klasseforskellen er måske Mazins kontrol over Chernobyl. Han er skaber af serien samt executive producer.

I Chernobyl er »Alarmism« sovjetpolitikernes ord for fake news – når nogle råber vagt i gevær, fordi de mener, at den er helt gal. »Alarmisterne« bliver kaldt til orden i en knusende scene.

»Siger staten, den vil forhindre panik – så hør efter,« siger en oldgammel politiker til sine kolleger.

»Når folket stiller spørgsmål, der ikke tjener dem vel, må vi fortælle dem, at de skal passe deres arbejde og overlade statsanliggender til staten.«

De beslutter at afspærre byen og afbryde telefonlinjerne. Sand historie.

Tilløb til nervesammenbrud

Nu ser vi så HBO vinde kontrol over historien om Tjernobyl. Det er sket før i filmhistorien. Tænk på Titanic uden at få billeder af James Camerons film af samme navn i hovedet. Eller på Holocaust uden Schindlers liste. Eller overvej, om din oplevelse af Vietnamkrigen er farvet mest af Dommedag nu!, Platoon eller The Deer Hunter.

Filmisk realisme er bjergtagende, og den invaderer både vores historiebevidsthed og vores forestillingsverden. Og det sker med enorm kraft i tilfældet Chernobyl. Ikke mindst fordi portrættet af Sovjetunionen er ekstremt detaljebevidst. 90 procent af filmholdet var østeuropæisk og mange gamle nok til at kunne huske tiden før sammenbruddet. Når de manglede noget fra tiden til en optagelse, gik de på loppemarkeder og fandt dem. Telefoner, båndoptagere, skoletasker.

Samtidig er serien sindssygt stilistisk vellykket. Den svenske fotograf Jakob Ihre har skabt et kvalmegrønt og gråtonet univers, en realisme med en svunden skønhed og et resigneret mismod. En stor tom betonplads mellem boligblokke med kun én fungerende lygtepæl. Det kolde neonlys. Gråvejrets depression. Og som kontrast den gyldne reaktorbrand, der tilbyder uventet, grum skønhed.

Og der er islandske Hildur Guðnadóttirs brillante soundtrack. En abstrakt angst, en melodiløs suspense af skærende og pulserende lyde. Det er musik, der fortæller videre på stemningerne, der hvor billederne slipper. Men de gør heller ikke – som mere melodiske kompositioner – unødigt opmærksom på sig selv, ligger bare underneden som tilløb til nervesammenbrud.

Russerne tager til genmæle

Seriens svenske instruktør Johan Renck er respekteret for reklamer samt musikvideoer for David Bowie, Madonna, Beyoncé, Robyn, The Knife. Og så har han fintunet sine skills i personinstruktion og historiefortælling i enkeltepisoder af serier som Breaking Bad, The Walking Dead, Halt and Catch Fire, Vikings.

Med Chernobyl får han alle sine erfaringer til at gå op i en højere enhed. Og de inkluderer ikke kun seriøs historiefortælling, men også monumental overtalelseskunst.

Forståeligt nok vil russerne tage til genmæle. Ganske vist skete ulykken i Ukraine, men det var deres Sovjetunionen. De har således påbegyndt deres egen tv-serie om Tjernobyl. Den frikender russerne og følger i stedet en KGB-agent, der jager CIA-agenter, der vil sabotere kraftværket. En fortælling, som er anerkendt af mange i Rusland, hvor HBO-serien er blevet kritiseret for uretmæssigt at tilsmudse Sovjetunionen og landets atomenergiprogram, Rosatom.

Krigen om sandheden om Tjernobyl er begyndt på ny.

Løgn i dramatiseringens navn

Men der er allerede en diskussion om den aktuelle tv-series sandhed i gang, og Craig Mazin fører overraskende nok an.

»Det sidste, jeg nogensinde har ønsket mig at sige til folk, er: ’Nu har du set det her, nu kender du sandheden.’ Nej, det gør du ikke. Du kender noget af sandheden, og du ved, at noget af det er blevet dramatiseret«, siger han til Vox om seriens afvigelser fra historiske fakta.

En af de mange ombygninger af sandheden beskrives til sidst i den femte og sidste episode inden rulleteksterne. Her står, at atomfysikeren Ulana Khomyuk (Emily Watson) ikke er virkelig, men et miks af de snesevis af forskere, der kæmpede for at få styr på reaktorbranden og dens konsekvenser – hvoraf flere protesterede mod den officielle bagatellisering af katastrofen. Hun »hædrer deres indsats i sandheden og menneskehedens tjeneste«.

Andre ombygninger fortælles i The Chernobyl Podcast: Den centrale atomfysiker Valery Legasov (Jared Harris) optræder aldrig i den afsluttende retssag. 

Andre steder er serien en-til-en sand. Der er for eksempel en tale til arbejderne, som stammer direkte fra en dokumentaroptagelse. Kontrolrummet på Tjernobyl er minutiøst genskabt. Og Legasov hængte sig selv (det sker i seriens prolog, bare rolig) præcis på toårsdagen for ulykken. Klokken 1:23:45 om natten.

Craig Mazin tror stærkt på at lægge kortene på bordet i forhold til dramatiseringens kreative løgne.

»Ideelt set kan vi gennem dette måske finde en ny måde at præsentere ting til folk. Hvor vi ikke er så bekymrede som kunstnere for, om folk vil sætte spørgsmålstegn, ved om vi – i gåseøjne – ramte helt rent. Vi kan ikke ramme helt rent, vi kan kun så som så ramme rent«, siger han til Vox. 

At underminere narrativet

Der er altid modstridende fortællinger, når mennesker skal huske en begivenhed, og Tjernobyl-historien er hovedsageligt en mundtlig overlevering. Centralt står for eksempel nobelprismodtager Svetlana Aleksijevitjs Bøn for Tjernobyl fra 1997, hvor hun har interviewet over 500 øjenvidner.

Mazin siger, at han gik efter den mindst dramatiske og sensationelle version af historien, hvis der skulle vise sig flere sandheder i dokumentationen.

For eksempel valgte han, at historien om tre mænd, der skulle dræne en oversvømmet kælder, ikke dykkede under vand, men blot gik i det. Og at de ikke døde efterfølgende af strålingen. Det var en historie, der dukkede op sent i researchen, og den viste sig siden at være sand. To af dem lever endda stadig.

Det er forbilledligt, at Mazin gør sig umage med at pege på forskellene mellem dramatisering og virkelighed. Han skaber en ny front i undersøgelsen og fremlæggelsen af verdenshistorien.

Med denne mulighed for at krydsreferere mellem fakta og fiktion kan vi opbygge et kildekritisk immunforsvar mod falske narrativer. Med sin insisteren på uoverensstemmelserne mellem narrativ og virkelighed åbner han – forhåbentlig – for fornyet skepsis over magtens fortællinger. Om det så er mediernes eller politikernes.

»Weaponized narrative«, som Mazin kalder nutidspolitik.

»Det, der er med sandhed, er, at den i sin bedste form ikke er et narrativ, og den er ikke viral. Hvad man dog kan gøre er at tiltrække folk til en sandhed gennem noget, der er narrativt eller viralt og så sige: ’Ærlig talt, hvad du har set, er en form for sandhed. Men se på alt det andet her.’«

Ægte hollywoodforsimpling

Man kan dog indvende, at Mazins udlægning af den egentlige sandhed i podcastserien blot er endnu et narrativ, som han kontrollerer.

Samtidig er det heller ikke alle, der er imponerede over hans versionering af sandheden i tv-serien. The New Yorkers Masha Gessen roser præcisionen i det visuelle portræt af datidens Sovjetunion – og påpeger kun småfejl, såsom at store skolebørn bærer små børns skoletasker.

Men hun skoser serien for ikke at beskrive de virkelige magtrelationer i Sovjetunionen. Resignation var et grundvilkår, og ingen, INGEN, ville stille sig op og sige magten midt imod, som det sker i serien.

Hun påpeger, at professor Khomyuk er en handlekraftig sandsigerske, der helt usandsynligt protesterer igen og igen.

»Khomyuk synes at legemliggøre enhver tænkelig hollywoodfantasi«, skriver hun.

Det er en valid anke og vel et eksempel på at Mazin faktisk – mod sin selvforståelse – har valgt en mere sensationalistisk, konfrontativ stil, end der rent faktisk var i magtrelationerne.

Mazin kritiseres også for at have omsmeltet forkæmperne for sandhed og handling ned til de tre heltefigurer Legasov, Khomyuk og politikeren Boris Shcherbina (Stellan Skarsgård). Det er en ægte hollywoodforsimpling, der minder mere om katastrofeunderholdning end historiebevidsthed.

Stråling spredes gennnem sved, sæd, urin

I Forbes er Michael Shellenberger dog mest aggressiv i sin kritik. Han rammer hårdt, når han detroniserer påstanden om, at alle, der stod på den senere døbte »Bridge of Death« i nabobyen Pripjat, døde. Det er blevet afvist som en urban legend, men dog også blevet fastholdt af evakuerede, at nogle fra broen er døde. Men ikke alle. For Adam Higginbotham, der er aktuel med nonfiktionsbogen Midnight In Chernobyl, interviewede en overlevende. Alligevel præsenteres det før rulleteksterne i sidste afsnit som fakta.

»Chernobyl krydser grænsen ind til sensationalismen i første afsnit og ser sig aldrig tilbage,« hævder Shellenberger og påpeger mange af de omskrivninger, som Mazin selv har påpeget. Uden at han formår at miskreditere tv-seriens fundamentale sandhedsværdi.

Det kunne Shellenbergers kritik af patientscenerne måske have gjort. Hvis han havde ret. Han påpeger – korrekt – at bestrålede mennesker ikke kan bestråle andre mennesker. På den måde smitter de ikke. Hvorefter han harcelerer over det absurde i scener, hvor hospitalspersonalet holder en gravid kvinde væk fra hendes mand.

Men der undlader Shellenberger at nævne, at stråleofre kan smitte gennem kropsvæsker. Sved, urin, sæd. Så der er altså en virkelig god grund til, at personalet specifikt beordrer hustruen til ikke at røre sin mand, der bogstavelig talt er i meget våd og dybt ubehagelig opløsning.

Shellenberger bruger også plads i Forbes-artiklen til at fortælle om atomkraftens renhed og fremtidspotentiale. Ikke overraskende, da han er direktør for lobbyorganisationen Environmental Progress, der kæmper for udbredelsen af atomkraft. Altså har han helt klart interesse i at udfordre Chernobyls narrativ om det katastrofiske potentiale i atomkraft.

En advarsel om menneskefejl

Serien bør ikke ses som en specifik advarsel mod nutidens atomkraft, den bør ses som en generel advarsel om menneskelig fejlen i store maskinerier.

Chernobyl viser, hvor farligt det er, hvis der tilbageholdes informationer, og der samtidig tages en uheldig og uansvarlig række af uhensigtsmæssige beslutninger. En usandsynlig cocktail, jovist, men MIT-professor Kate Brown advarer alligevel mod dette i sin nye bog Manual for Survival – A Chernobyl Guide To The Future. Katastrofer som denne kan ske igen, »hvis ikke vi udviser lidt mere omtanke og er lidt mere transparente,« siger hun til MIT Press.

Chernobyl-serien og Tjernobyl-katastrofen maner til eftertanke. Det er fortællingen om, at menneskets teknologiske hybris møder sin nemesis i skikkelse af menneskelige fejl og nådesløs adfærd – som Titanics forlis, Første Verdenskrigs sennepsgas og maskingeværer og atombomben.

Og Tjernobyl-katastrofen kan ses som en forsmag på klimakrisens fælles ansvar. At uansvarlighed et sted i verden fører til skader andre steder. At vi er forbundne. Og at tøven kan være katastrofal.

Den sene reaktion på klimakrisen har – også – skyldtes obstruerende narrativer, og spørger man Mazin, mener han, at storytelling er en pest, som vildleder folk verden over. Alt har en historie, om det så er din toiletbørste, eller hvordan man redder verden.

»Vi lider,« siger han. »Vi drukner i narrativ gift.«

Ja, skaberen af en af de mest potente tv-narrativer i lang tid ønsker egentlig at underminere narrativet og dets forførelseskraft. Oprør indefra.

’Chernobyl’ er en afsluttet miniserie på fem afsnit, alle tilgængelige på HBO Nordic.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Trond Meiring
  • Anders Olesen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Alvin Jensen
  • Kristian Rikard
  • ulrik mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Henrik Rasmussen, Trond Meiring, Anders Olesen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Kristian Rikard, ulrik mortensen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Høivang

UCLA professor i medicin Robert Gale er uenig og kalder miniserien for farlig.

Robert blev tilkaldt af Sovjetunionen til at behandle de 200 brandmænd og oprydningsarbejdere. Inden og efter Tjernobyl har han behandlet stråleofre over hele verden. Han har derudover også forsket i stråling i det meste af sin karriere.

I denne artikel piller han seriens portrætering af stråleskaderne fra hinanden:

https://www.google.com/amp/s/www.forbes.com/sites/michaelshellenberger/2...

Gustav Alexander

Det er en meget spændende artikel, Peter Høivang. Jeg var af den opfattelse at serien faktisk var mere korrekt end hvad artiklen ligger op til.

Man bemærker dog at han gengiver det officielle dødstal (31) hvilket kan virke suspekt. Hvorfor tæller man han de mange, der levede med følgerne af udslippet og fik deres liv forkortet derved?

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Peter Høivang og Ralf Christensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Medie- og især filmverden flyder med falske narrativer, især når det drejer sig om øst-vest forholdet.

Trond Meiring, Mikael Velschow-Rasmussen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Ralf Christensen

Hej Peter,
Jeg skriver om kildekritik i min artikel. Og jeg forklarer hvorfor Shellenberger – der har skrevet den artikel, du refererer til – er en utroværdig kilde med aktier i at underspille farerne ved atomkraft.
Men, nej, jeg behandler ikke baby-påstanden og den virker også usikker. Men jeg forklarer hvordan hun selv kunne have fået bestråling: Gennem fx hans sved.
Igen: Shellenberger leder efter folk, der kan bekræfte det han lobbyer for i sin organisation: At atomkraft er ren og ufarlig.

Trond Meiring, Anders Olesen, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Dennis Tomsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

Virkeligheden flyder desværre også over med falske narrativer, fake news, fordrejet facts og skjulte agendaer.
Lige hvad Robert Gales kritik angår, så er jeg også lettere forundret, både hvad angår henvisningen til det absurd lave officelle dødstal og negligeringen af brandmændenes strålesyge, som er veldokumenteret, også fotografisk, og langt værre end hvad tv-serien viser. Hans kritik virker følgeligt en kende...mystisk.
Tv-serien er i øvrigt et fremragende (doku)drama, velresearchet og kildekritisk for både genren og tv-mediet i almindelig.
Folkene bag lægge hellere ikke skjul på hvad er fakta og hvad er fiktion.
Derfor forekommer den smule kritik, der har været, mest af alt som enten pedantisk eller ligefrem misvisende.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Anders Reinholdt og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Jeg tænker at en mand der:
1. Har set det med egne øjne
2. Har viet sit liv til behandling og forskning i strålesyge
3. Er en velkendt og anerkendt UCLA professor

Ikke bare kan fejes af banen med en omgang gåen efter manden istedet for bolden. Det er så åbenbart tilfældet i Information.

Angående dødstallet så er 31 - 50 det officielle tal fra bla. WHO. Det tal dækker over akutte dødsfald i forbindelse med Tjernobyl ulykken.

Det dækker dog ikke over langtidseffekt, hvor det ventes at op til 4000 vil dø af for stor stråledosis.

https://www.who.int/mediacentre/news/releases/2005/pr38/en/

Mikael Velschow-Rasmussen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

@Peter Høivang
Nu har jeg læst nærmere om hvem Dr. Robert Peter Gale er, og hvad han faktisk har skrevet skrevet om Chernobyl tv-serien i The Cancer Letter, og du har ret. Han er afgjort en autoritet på området.
Men en stor del af det han har skrevet bliver til gengæld anvendt udenfor kontekst eller ligefrem tillagt en anden mening af Michael Shellenberger i Forbes. På intet tidspunkt skriver Dr. Gale, at tv-serien er “forkert og farlig” - tværtimod skriver han, at han primært ønsker, at give et mere nuanceret billede end det tv-serien formår. Altså en videnskabelig gennemgang af hvad der er faktuelt og hvad der er fiktion. Med vægt på det sidste. Meget sobert.
Summa summarum: Det synes åbenlyst, at Michael Shellenberger “misbruger” Dr. Gale i egen agenda.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Ralf Christensen, Anders Olesen, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Dennis Tomsen.

Tak for uddybende information, det er altid rart at blive klogere.

Jeg kan godt se at Schellenberger vinkler historien lidt skarpt.

Jeg bider også mærke i, at Gale fortæller, at der nærmest ingen intern stråling var ved ofrene. Den var ekstern og dermed nem at vaske af. Så det med sveden er meget usandsynlig.

Han kommer med gammel kendte pointer som.

1. Der dør flere ved evakueringen end af stråler

2. Reaktoren var markant anderledes end vestlige reaktorer, i samtiden kunne andre lande ikke drømme om at bygge en lignende reaktor.

3. Det er en energiulykke der bliver over eksponeret ift. Dødsfald. Fx døde der 250.000 ved Banqiao dæmningen.

4. Der dør 3 x så mange som man tror vil dø pga. Tjernobyl af at mine efter kul. Hvert evig eneste år.

Hans Aagaard, Anders Reinholdt og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

For nuværende producerer Verden ca 1/20 af den samlede mængde energi vi bruger via kernekraft. Lad os være flinke og antage at det har været sådan i ca. 50 år. Samme antal værker som nu. I den tid har vi haft i hvert fald fire nedsmeltede kerner. Plus alle de "mindre" uheld, som vi også ser bort fra.

Statistikken er shaky, 2/50*20 viser at hvis vi kørte al energi over på kernekraft, så kunne vi forvente et Chernobyl ca. én gang om året. Jamen, Chernobyl var en forældet type reaktor? Den var i hvert fald "billig" og det var dem som smeltede i Fukushima også. Kombinationen af mennesker, økonomi og fision er farlig. Læg til det at en risiko kun er en risiko indtil ulykken sker. Man kan ikke forudse det uforudsete.

Og jeg ved lidt om hvad jeg snakker om her. Jeg fik løgnehistorierne fra de sovjetiske videnskabmænd dengang, og var glad for den nye åbenhed, men det de fortalte var løgn.

Faktum er at vi ikke har tal på hvor mange som døde, men det var mange, og størstedelen af dem var helte som ofrede deres liv for at redde os andre. Lige præcis det viser serien i al sin modbydelige realisme.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Morten

Du konkluderer mange ting, som der ikke kan konkluderes på.

Tjernobyl og Fukushima er begge reaktorer der er bygget i 70'erne. Derfor kan man ikke bruge deres forældede design som indikator på hvad der sker med fremtidige værker.

Hvis jeg skal forudsige trafiksikkerhed i fremtidens bilpark, så bruger jeg heller ikke statistikken fra ladaer og toyotaer fra 70'erne. Det er simpelthen useriøst!

Fukushima var resultatet af dårlig placering af nødgeneratorer og en tsunami man aldrig havde set mage. Der døde 0 Japanere pga. Nedsmeltningen og 19.000 pga. Jordskælvet og tsunamien.

Faktisk er forskellen på fukushima og tjernobyl netop det der gjorde at man i samtiden ikke byggede værker som i USSR. Et vestligt værk udgør ingen trussel mod mennesker.

Det viser sig også i statistikken over antal døde pr. kwh, hvor atomkraft er det mest sikre der er!

Så videnskaben taler dig åbenlyst imod.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fukushima_I-ulykkerne

https://www.statista.com/statistics/494425/death-rate-worldwide-by-energ...

Morten Balling

@Peter Høivang

Du bevæger dig behændigt udenom det reelle antal ulykker kontra de prognoser man kom med da kernekraften blev indført?

Mange af de reaktorer man startede med kører stadig. Der kører stadig reaktorer som den i Chernobyl.

Dem i Fukushima var en anden type reaktor, med hvad der betragtedes som et langt mere sikkert design. Alligevel blev de oversvømmet. Denne risiko kendte man godt, men vurderede den for lav til at forstærke kystsikringen ud for værket.

Tilbage i 80'erne var jeg på Barsebäck og se værket sammen med en gruppe fysikere. På et tidspunkt spurgte jeg naivt hvorfor styrestavene ikke var ophængt i en elektromagnet, således at kernen scramede hvis strømmen røg, i stedet for at de skulle skubbes op nedefra af en motor. Svaret udeblev, men de så lidt underlige ud. Senere er det (selvfølgelig) en teknik som er indført på mange værker.

Hvordan kan du sige at der døde 0 japanere pga. nedsmeltningen? Det er korrekt at der ikke er nogen rapporter om folk som døde af akut strålesyge, men vi aner dybest set stadig ikke hvordan vi estimerer antallet af dem som dør af kræft på længere sigt. Vi har ikke data nok til at lave en model. Vi har f.eks. ikke troværdige tal fra Chernobyl. Ser man på tallene fra Chernobyl var der en tydelig stigning i antallet af kræft tilfælde efter ulykken. Men det skyldes jo nok noget andet? Hvad?

Selv i dag bygger man værker med hensyn til økonomien vejet op imod risikoen. Du kan jo tage en globus og tegne ~50 deadzones ala dem i Chernobyl eller Fukushima. De fylder hurtigt i landskabet, og vi bruger f.eks. 93% af den landbrugsjord vi har i øjeblikket. Den kommer der ikke mere af.

Ulykken i Fukushima var iøvrigt langt mere kompliceret end en dårlig placering af en nødgenerator. Reaktorerne "burde" ikke kunne være smeltet ned, men de kørten dampen fra kernen direkte ind i turbinen uden en varmeveksler, og generelt var reaktoren bare dårligt design som udløste en kaskade af fejl. Der er oven i købet ligheder med Chernobyl hvis du kigger godt efter.

Videoen her fra Institut de Radioprotection et de Sûreté Nucléaire beskriver det temmeligt udførligt:

https://www.youtube.com/watch?v=YBNFvZ6Vr2U

Jeg skal være den første til at mene at vi skal droppe fossil energi. Den skal vi bruge til at omstille Verden til en mere holdbar situation end den vi er i, og hvert sekund vi kan købe os er værdifuldt, men spørgsmålet med kernekraft er ret enkelt, hvis man ikke æder nytteetikken råt:

Hvis man er tilhænger af kernekraft og det går galt, er man så personligt villig til at gøre som de første brandfolk i Chernobyl? Eller de tusinder som senere fik masser af stråling under "oprydningen"?

Hvis ikke man er klar til at skrive sig på telefonlisten (som er bindende) så er man ikke helt med på ideen.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Malte Ramskov, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Morten

Du kommer med en masse påstande, som ikke underbygges af noget som helst forskning.

Nej, youtube links er ikke kilder jeg bruger tid på, derimod bruger jeg tid på rapporter fra forskere der rent faktisk arbejder med feltet dagligt, istedet for egne oplevelser fra et atomkraftværk!

Der kommer ikke til at være en stigning i antal kræfttilfælde ved Fukushima. Det konkluderede en lang række forskere fra FN i 2014.

https://www.unscear.org/unscear/en/publications/2013_1.html

Du forholder dig ikke til, at du påstår, at værker der er 50 år gamle svarer til nutidige og fremtidige værker, hvordan kan du det?

Hvis vi skal lege følelser istedet for fornuft, så
skriv mig op til at rydde op ved ethvert amerikansk atomkraftværk også de ældste! Jeg er gerne nr.
10 på listen, for så er jeg død af alderdom inden!

Du skal bare love, at du samtidig er nr. 9.900 på listen over døde fra brug af kulkraft i USA, så er du død inden der er gået et år.

Det er faktisk farligere at producere strøm fra vindmøller end fra atomkraft.

Alle mine fakta kommer fra bla. FN og WHO. Se gerne links ovenover. Hvor er dine kildet til dine påstande?

Morten Balling

@Peter Høivang

Jeg er ryger, så jeg får mere stråling gennem cigaretterne end jeg fik da jeg arbejdede med isotoper. Jeg har studeret helsefysik, så jeg er ikke urealistisk ift. farligheden, og jeg ville gerne se Chernobyl i dag ud fra ren nysgerrighed. Jeg er ikke pivet eller skræmt.

Du kan tro på alle de rapporter du vil. Med det jeg ved om emnet ser de ud til at være åbenlyst forkerte. Tallene fra Chernobyl svinger f.eks. mellem 31 og en million. Det er hvad jeg normalt ville kalde så stor usikkerhed at tallene er ubrugelige.

Ift. etikken kan vi snildt regne excel ark, bortset fra at vi ikke har nogen troværdige data. Nytteetik ser fin ud på papiret lige indtil man begynder at gå den efter og finder paradokser som får den til at falde fra hinanden. Her overtager en eller anden form for pligtetik altid, og den er baseret på mavefornemmelser. Dér bliver det risikabelt.

Jeg har stor respekt for FN og deres data, men jeg kender gentagne eksempler på at de ikke hænger sammen. FN er også en politisk organisation. De forudsiger f.eks. at vi bliver 12 milliarder mennesker omkring 2100, stadig med et stigende befolkningstal. Det kan jeg 100% bevise ikke bliver tilfældet. Og hvis du tror mere på mig så kan du læse denne artikel fra PNAS:

https://www.pnas.org/content/112/31/9511

IPRES var for nylig ude med deres biodiversitetsrapport. Den nævner ikke ordene fosfor eller gødning en eneste gang. Folk sidder i deres egne små kasser og der er meget få som tør prøve at danne sig et overblik.

Vindmøller er ikke en option. Ligesom med kernekraft har vi ikke grundstofferne til at få energilagringen til fungere. Hvad enten vi synes om det eller ej, så kommer vi til at brænde fossile brændstoffer indtil de er brugt op, og så dør vi pga mangel på næring.

Hvis du synes det lyder som en vild hypotese, så vis mig i retning af en gennemregnet plan for hvordan vi omstiller til bæredygtighed? F.eks. ift. kernekraft. Vi har to kg litium per capita, hvis vi kradser det hele sammen. Derfor kan vi næsten erstatte bilerne med elbiler i ca. 10 år. Vi recirkulerer ikke litium, så efter ti år ville vi stå uden elbilerne, og der er endnu ingen som har lavet en realistisk løsning på lastbilerne.

Oven i det er der det landbruget som står for 1/3 af energiforbruget. Normalt får de skylden for alt, men uden dem ville vi hurtigt dø af sult. Hvordan skal landbruget få hypotetiske traktorer og mejetærskere hvis vi har brugt al vores litium på Tesla'er?

Det hænger slet ikke sammen, men det tør ingen sige højt. I stedet kører vi videre. Alle har planer på deres felter, men hvis du lægger udfordringerne sammen i en bunke, så ser det meget dystert ud. Vi skal omstille på en helt radikalt anderledes måde end bare kernekraft.

Vent og se...

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Morten

Jeg bider mærke i, at du intet belæg har for at påstå:

1. Hvis alt verdens strøm kom fra atomkraft, så ville vi få en nedsmeltning hvert år. - der bygges simpelthen ikke atomkraftværker som i 70' erne og de fleste ville ikke komme til at lægge hvor der er stor risiko for Jordskælv og tsunamier.

2. Du har absolut intet belæg for at sige, at der bliver en stigning i kræfttilfælde ved Fukushima.

3. Du påstår at der er usikkerhed omkring antallet af døde fra Tjernobyl, det er der ikke! Officielle tal, fra dem der har mest data at gå ud fra siger omkring 4000 døde efter Tjernobyl i fremtiden. Greenpeace og andre anti atomkraft organisationer har slet ikke de data der er behov for, at konkludere på antallet af døde.

Til sidst fortæller du, at du ikke tror på officielle tal, for de er politiske. Du søger med andre ord efter viden der passer til dine konklusioner.

Hvis jeg gjorde det samme ville jeg via pro atomkraft links kunne påstå:

Der var kun 31 døde ved Tjernobyl.

Man kan vende tilbage og bo i evakueringszonerne ved både Tjernobyl og Fukushima.

Tjernobyl var et militært anlæg.

Fremtidens atomkraft laver intet affald og kan samtidig bruges til fjernvarme.

De ovenstående påstande underbygges ikke af oficelle tal.

Vi har tidligere diskuteret om det hele nytter noget og som jeg skrev dengang, så er det ikke noget jeg har tænkt mig, at sætte mig ind i og efter du har skrevet at du ikke tror på FN, WHO o.lign, så vil jeg heller ikke vide hvad der er troværdig i det du vil fortælle.

Jeg håber at du vil afholde dig fra at sprede løgne om atomkraft i fremtiden.

Morten Balling

@Peter

Du kan håbe hvad du vil, og det kommer ikke til at have indflydelse på hvad jeg gør.

1. Du kan jo selv prøve at lave regnestykket Peter: 2 alvorlige uheld på 50 år svarer til 5% af den brugte energi. Find selv tallene fra kilder du finder pålidelige. Beregningen er ikke svær. Den kræver kun simpel algebra. Som jeg skrev er det farligt at lave statistik på så små tal, men det antal uheld vi har set passer langt fra med de officielle risikoberegninger.

2. Du har absolut intet belæg for at skrive som du skriver.

3. Du har et temmeligt naivt billede af hvordan virkeligheden fungerer. Du er nødt til at lære at forholde dig kritisk ift. alle kilder. Du kan ikke forudsætte at tal er rigtige fordi de kommer fra en organisation du mener er troværdig. Det kan godt være deres tal er rigtige, men du er nødt til at kontrollere dem, f.eks. ved at sammenligne med andre tal. Der er helt andre økonomiske interesser på spil ift. f.eks. tallene fra Chernobyl end der er når du f.eks. slår molmassen for propanol op.

Jeg tror på videnskab og den videnskabelige metode. Jeg tror ikke altid på at mennesker taler sandt eller opfører sig som du forventer.

Summa sumarum: Det er ligegyldigt. For min skyld kan i gå igang med at bygge lige så mange atomkraftværker i vil. Den samlede situation er meget mere alvorlig end folk forstår.

Jeg går ikke ud fra at du læste artiklen fra PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America)? Et peer-revieved bredt respekteret tidsskrift. Fra Amerika! ;)

Lad mig citere:

"If H. sapiens does not go extinct, the human population will decline drastically as we will be forced to return to making a living as hunter‐gatherers or simple horticulturalists."

"The logic presented above is indisputable, because the laws of thermodynamics are absolute and inviolate."

Morten Balling

@Peter

Hvis du vil have dokumentation for at designet af ethvert atomkraftværk er en opvejning af risiko og økonomi, så kan du læse den her (fra IAEA):

https://www-pub.iaea.org/mtcd/publications/pdf/te_1209_prn.pdf

Vi kan starte med titlen:

"Risk management: A tool for improving nuclear power plant performance"

Det burde være:
Risk management: A tool for improving nuclear power plant safety

Fra teksten:
"The overall objective of this project is to assist the management of operating organizations and NPPs in identifying and implementing appropriate measures to remain competitive in a rapidly changing business environment."

Morten Balling

Her ville det så være passende at spørge om du tror forholdet mellem risiko og økonomi har ændret sig til det bedre? Er konkurrencen blevet mindre?

Peter Høivang

Så tror jeg, at jeg trækker mig fra diskussionen. Når vi frit kan vælge hvad vi tror på og ikke tror på, så bliver det til et spørgsmål om tro. Det bliver jeg ikke klogere af og det kvalificerer ikke debatten.

Jeg spilder heller ikke tiden på flat earthers, klimaforandrings bemægtere, vækst ideologer og 5G forskrækkede individer.

Morten Balling

Viden er iflg videnskabsteorien oftest defineret som "Justified True Belief" så troen får du svært ved at komme uden om.

Du vil ikke forholde dig til mine argumenter.

God dag :)

Morten Balling

Bare for en god ordens skyld. Jeg tror på at Jorden er rund, at global opvarmning er menneskeskabt, at vækst er roden til de problemer vi står med og jeg er ikke bange for radiobølger.