Læsetid: 4 min.

Det er næsten som selv at lande på månen, når man ser dokumentarfilmen ’Apollo 11’

Dokumentarfilmen ’Apollo 11’, der nu kan ses i danske IMAX-biografer, vækker månelandingen i 1969 til live på storslået og sjældent inciterende vis udelukkende ved hjælp af nyrestaureret arkivmateriale og aldrig før sete filmoptagelser
Apollo 11 giver én nye vinkler på en af de mest ikoniske og omtalte begivenheder i de seneste 50 år og gør opsendelsen og månelandingen sjældent nærværende og levende.

Apollo 11 giver én nye vinkler på en af de mest ikoniske og omtalte begivenheder i de seneste 50 år og gør opsendelsen og månelandingen sjældent nærværende og levende.

Universal Pictures

28. juni 2019

Man ved, at de kommer, men alligevel får man – jeg – en rislen ned ad ryggen og en lille klump i halsen, da astronauten Neil Armstrong som det første menneske nogensinde sætter en fod på månen og siger de nu udødelige ord:

»Et lille skridt for mennesket, et gigantisk spring for menneskeheden.«

Der er så megen optimisme og fremskridtstro i den korte sætning, som naturligt nok falder mod slutningen af Todd Douglas Millers nye dokumentarfilm, Apollo 11. Filmen følger opsendelsen af Saturn V-raketten og Apollo 11-missionens landing på månen for 50 år siden – den 16. juli 1969 – og består udelukkende af restaurerede filmoptagelser og fotografier fra dengang.

Miller, der også selv har klippet filmen, har haft adgang til de mange timers audiovisuelt materiale, som den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, i 50 år har haft liggende i egne og andre nationale arkiver, og samtlige lydoptagelser, filmstrimler og fotografier er blevet restaureret og fremstår så smukke og levende som aldrig før.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Morten Balling
Morten Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

»At når hundredtusinde mennesker arbejder sammen, som det skete med Apollo 11, så kan vi opnå noget fantastisk. Jeg vil have, at fremtidige generationer skal have følelsen af, at det kan vi gøre igen.«

;o)

Jeppe Lindholm

For at udvikle den nødvendige teknologi for at kunne flyve til månen er den klode vi alle sammen høre hjemme på nu på randen af at kollapse fuldstændig økologisk.

Er det værkelig en virkelighedsfjern månelanding værd?

Jeppe Lindholm

Og næste gang går turen til Mars med eneste forskel, at den ligger meget længere væk. Ellers intet gavnligt eller da bare nyt.

jan henrik wegener

At månelandingerne, set ud fra et historisk synspunkt, skulle have været et stort skridt for en samlet menneskehed, er da noget der kan stilles meget store spørgsmålstegn ved. Kan man ikke se astronauter, eller kosmonauter, som i grunden værende forkæmpere for deres respektive lande og superagter (USA og USSR) lidt på samme måde som deres kammerater der blev sendt i krig? Selvom det er en gammelkendt historie kan det vel godt siges igen at det "fredelige" rumkapløb jo nok hang intimt sammen med det militære raketkapløb om dominans når det gjaldt atombombebevæbnede missiler, kort, mellem og langdistance? Dette igen efter den "varme" 2. Verdenskrig, og tyskernes "supervåben", de interkontinentale og rumfartøjernes forløbere.