Læsetid: 2 min.

Ond silkemælk og uhygge på tærsklen mellem det kunstige og helt naturlige

Cathrine Knudsen tænker vildt og skriver tamt i sin skandinaviske dystopi, der foregår nærmest nu
14. juni 2019

I norske Cathrine Knudsens roman Den sidste hjælper melder en jegfortællende enlig mor sig ind i Altruistiske Donorer for at camouflere sit ulovlige forehavende: At sælge sin ene nyre til en dødssyg mand og dermed tjene to årslønninger, der kan give hende og hendes to børn et par gode år, »så rolige, så bløde, så uden stress«.

Køb og salg af vitale organer er romanens foruroligende element nr. 1.

En farm med silkemælksproducerende geder er foruroligende element nr. 2 – og det på trods af, at ’silkemælk’ klinger så kønt og poetisk.

Cathrine Knudsen: ’Den sidste hjælper’.

Silkegederne ligner almindelig geder, deres mælk almindelig mælk, men i gederne gemmer sig dna fra silkeedderkopper, og i deres mælk et protein, der kan spindes silke af.
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu