Læsetid: 4 min.

Romantrilogien ’Diegesis’ er mekanisk og urovækkende

Mekanisk og urovækkende romantrilogi
7. juni 2019

I 1970’erne lancerede robotforskeren Masahiro Mori begrebet the uncanny valley. Det henviser til det særlige punkt, hvor en robots udtryk og mimik er så genkendelig, at den virker menneskelig, men samtidig akkurat så fremmed, at det føles foruroligende og forkert.

Jeg har tænkt på Moris begreb flere gange under læsningen af Henrik Nor-Hansens romantrilogi Diegesis, fordi den skaber sit helt eget ubehagelige skæringspunkt mellem det menneskelige og det mekaniske.

Samlingen består af En redegørelse for et rejsestipendie 2010 (2012), En kort evaluering af psykosocialt stress (2014) og Termin (2016). Helt i tråd med de formelle titler er bøgerne skrevet i et følelseskoldt sprog, der leder tankerne hen på kliniske rapporter:

»Vinteren 1982-83 blev man gjort opmærksom på en række demografiske anomalier i studiebyen Fantoft. Den sociale struktur var svækket. Man så, hvordan brugen af psykiatri- og psykologydelser voksede«.

Umiddelbart virker tonen måske autoritativ og neutral, men det indtryk undergraves af de mange formuleringer, som sår tvivl om, hvad der egentlig er foregået:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu