Læsetid: 4 min.

Skarpt underspillet sitcomroman om at være ulykkeligt forelsket på Harvard i 90’erne

Det studentikose ungdomsmiljø, som amerikanske Elif Batuman skildrer i sin roman ’Idioten’, er ofte skildret i diverse fiktioner. Men man kan alligevel godt unde sig at forsvinde ind i det en gang til, når det ses gennem så sjove øjne som hovedpersonens
7. juni 2019

Det er unægteligt en velkendt historie, amerikanske Elif Batumans Idioten fortæller: Et reflekteret ungt menneske starter på universitetet og føler sig akut fremmedgjort over for den mur af underligt kodet information, der møder hende. Intet lader sig umiddelbart omsætte til meningsfuld viden. Derudover er der normer i det akademiske lokalmiljø, hun skal fatte. Og så er der en følelsesmæssigt utilgængelig fyr, hun falder for. Som om hun ikke havde nok at bryde hovedet med. 

Den type hovedperson i den type livssituation er omdrejningspunktet for en del bøger, film og serier. Nok fordi den type personer i den type livssituationer ofte ender med selv at lave bøger, film og serier. Elif Batuman deler da også amerikansk-tyrkisk baggrund med hovedpersonen, Selin Karadağ, der – ligesom forfatteren gjorde – begynder på Harvard i 1995. 

Men selvom den overordnede historie virker velkendt, er Idioten en anbefalelsesværdig roman om det første år af et voksenliv. Det er ikke en traditionel udviklingsroman, der beskriver drastisk psykologisk forandring eller et verdensbillede i voldsomt skred. Man befinder sig snarere i en konstant tilstand af forvirring og refleksion. En biperson bærer på et tidspunkt i romanen en T-shirt med teksten »Boykot forvirring«, hvad hverken hovedperson eller forfatter gør. Snarere er forvirringen noget, der bliver taget dybt alvorligt, og som bliver omhyggeligt udredt i den lange, læseværdige perlerække af anekdoter og enkeltstående iagttagelser, der udgør romanen. 

Forvirringen (og de i dens kølvand følgende deadpanagtigt nøgterne refleksioner) om at finde hoved og hale i forholdet mellem sprog og virkelighed samt i en perlerække af mere eller mindre akavede relationer.

Den handler også om de studentikose territorieafpisninger, man kan blive udsat for, når man køber en – troede man – harmløs Einstein-plakat til det fælles soveværelse på campus. Og om, hvad Selins (morsomt beskrevne) universitetslærere vil med deres undervisning. Og den handler især om, hvad en ungarsk matematikstuderende ved navn Ivan, der er på sit sidste år på Harvard og har en kæreste i forvejen, mener med de kryptiske (og derved komiske) beskeder, han skriver til Selin på det nye og spændende medie e-mailen.   

’Idioten’: Elif Batuman.

Saxo

Alle tror, de er Dumbo

Korrespondancen mellem Ivan og Selin begynder lidt ud af det blå, efter at de er begyndt på det samme hold i begynderrussisk. Det eneste, der står klart for dem begge, er, at deres relation er for unik til smalltalk og banaliteter. Det gør deres mails meget åbne for fortolkning, og det er i langt højere grad den (forvirrede) fortolkningsproces, der udgør forelskelsen og relationen, end det er deres indbyrdes generte interaktioner.

Selin har en klar fornemmelse af, at hun ikke bare skal være forfatter, men at hun allerede er det (til trods for at hun i lang tid intet skriver). Sit første år på Harvard bruger hun på at vælge en masse fag, der skal lære hende, hvordan sprog og virkelighed forholder sig til hinanden for ligesom at få det på plads. Sprogfilosofi, psykolingvistik og et kreativt kursus i ’Konstruerede verdener’.

Hendes iagtagelsesevne gør hende til godt selskab og romanen til en dejligt tør og letflydende sitcom. Hun ser sig omkring i et miljø af meget selvbevidste, priviligerede og neurotiske mennesker og tænker tanker som f.eks.:

»Jeg blev pludselig mindet om den dag i børnehaven da lærerne viste os Dumbo, og det for første gang gik op for mig at alle børnene i klassen, selv dem, der tyranniserede de andre, holdt med Dumbo, mod Dumbos plageånder. [...] Det var forbløffende, en forbløffende sandhed. Alle troede at de var Dumbo

Plageånder er der dog ingen af i Idioten. Det er en roman, der er mere optaget af dumhed end af ondskab. Dumhed er her forstået som den almindeligt menneskelige tendens til at have nogle gevaldige blinde vinkler, som sagtens kan kombineres med at være studerende på et eliteuniversitet. Når bogens karakterer irriterer eller sårer hinanden, er det hverken helt uforvarende eller helt med vilje, men fordi de er nogle forfængelige, forvirrede (og nogle gange også feje) bæster. Den grundlæggende forsonlighed klæder den sarkasme, der også gennemsyrer karaktertegningen.

Ny person hvert femte minut

Dostojevskijs roman, som Elif Batuman har lånt titlen fra, handler om en mand, der er så opslugt af åndelighed og gennemsyret af godhed, at han har svært ved at navigere i alt det lave og dagligdags. Det forholder sig modsat med Selin, der skal anstrenge sig for at navigere i de abstrakte højder (men til gengæld kan beskrive den anstrengelse utrolig godt), samtidig med at hun begår sig rimelig godt socialt.

En af de tilbagevendende charmer ved Idioten er, når hovedpersonen fordøjer de solide lunser af klassisk dannelse og akademisk skoling, hun hele tiden bliver præsenteret for, og får dem hevet ned på jorden. Især beskrivelserne af de 1800-talsromaner, hun læser, er morsomme:    

»Jeg fandt meget jeg kunne relatere til i Trolddomsbjerget, især det med at de spiste morgenmad to gange om dagen.«

Da Selin i sin iver efter at komme tæt på Ivan melder sig til et tvivlsomt kulturudvekslingsprojekt i Ungarn i sommerferien, beskriver hun sin oplevelse sådan:

»Ungarn føltes mere og mere som at læse Krig og fred: Nye personer dukkede op hvert femte minut, med deres usædvanlige navne og særlige måder at tale på, og man var nødt til at være opmærksom på dem et stykke tid selvom man måske ikke så dem igen i resten af bogen.«

Beskrivelsen er også rammende for Idioten. Her lønner det sig bare hele tiden at være opmærksom på personerne, fordi de ses gennem så sjove øjne.  

’Idioten’: Elif Batuman. Oversat af Juliane Wammen. C&K Forlag. 441 sider, 300 kroner.  

Sommerbøger 2019

Hvad skal du læse i sommerferien? Det giver Informations kritikere en masse gode bud på – og der er både nye bøger og klassikere på listen. Og som en service til landets nye statsminister giver vi et bud på, hvilke bøger der kan give et indblik i den køns- og identitetspolitiske debat, der deler Danmark – og hvilke bøger, der kan gøre statsministeren klog på den europæiske virkelighed.

Læs også interviews med den ungarske filosof Ágnes Heller, der advarer mod den nye europæiske nationalisme, med den eksil-iranske forfatter Shahrnush Parsipur, hvis roman ’Kvinder uden mænd’ nu endelig udkommer på dansk og med den svenske litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström, der i sin nye bog viser, at litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu