Læsetid: 2 min.

Sørgmodig synth og overnaturligt ordforråd

Når den britiske ordkunstner Kate Tempest rabler sine særprægede, samtidsforankrede sprogblomster af sig, skal alverdens pladderromantik være hende tilgivet. Hendes tredje studiealbum, The Book Of Traps And Lessons, er en hidtil uhørt litteraturoplevelse, der virker, som om den prøver at udvide præmisserne for en lydbog, både som genre, format og fænomen
Kate Tempest optræder i London den 24. maj 2019.

Kate Tempest optræder i London den 24. maj 2019.

Ritzau Scanpix

17. juni 2019

»So here I was …«

Hendes tonløse stemme med karakteristisk, britisk accent knækker som en perfekt tempereret chokoladeoverflade i The Great British Bakeoff, det sekund Kate Tempest begynder sin fortælling – akkompagneret af sørgmodig synth og forlængede, akustiske klaverakkorder. Man spidser ører.

Det er en stemme, der vidner om både bramfrihed, fortælleglæde og musikalitet.

Man tager sig selv i at spørge: Hvem er HUN? Og som både forfatter, manuskriptforfatter, digter og rapper gør hun sig fortjent til at svare, som hun gør: Kate Tempest er ord.

Det virker heldigvis, som om Kate Tempest godt ved, at ord er en forpligtende størrelse. For når hun udkommer med noget, hvad enten det er en bog eller et album, giver hun sig selv i projektet, fuldt og helt.

Indtil videre er Kate Tempest i hvert fald blevet vel modtaget.

Begge hendes tidligere album var nomineret til den prominente, britiske Mercury-musikpris. Debutromanen The Bricks That Built The Houses fra 2016 blev en bestseller. Og hendes spoken word-optrædener roses til skyerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu