Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Speedwaydokumentarfilmen ’Kongernes fald’ får tre rivaler til at række forsonende hænder ud af skærmen

Speedway keder anmelderen. Men det gør den danske dokumentarfilm ’Kongernes fald’ om Danmarks tre største speedwaykonger slet ikke. Det er et neglebidende trekantdrama om knusende ambition – og en overrumplende historie om faderopgør
De tre danske speedwayverdensstjerner Hans Nielsen, Ole Olsen og Erik Gundersen investerede alt i deres sport, og ’Kongernes fald’, der fortæller deres historie, bliver til et neglebidende trekantdrama.

De tre danske speedwayverdensstjerner Hans Nielsen, Ole Olsen og Erik Gundersen investerede alt i deres sport, og ’Kongernes fald’, der fortæller deres historie, bliver til et neglebidende trekantdrama.

Camera Film

Kultur
6. juni 2019

Hvad skete der egentlig med speedway? Husker I overhovedet sporten? Den med motorcykler, der ligner knallerter, men har ti gange så store – 500 kubikcentimeter – motorer? Den, hvor fire-seks ryttere racer fire runder på en cindersbane? Den, som holdt nationen i et jerngreb op gennem 1970’erne og et godt stykke ind i 80’erne?

Jeg husker den. Jeg husker, hvor indsmurte rytterne var i skidt, efter løbet var slut. Cyklerne havde nul bremser, nul skærme. Og man kunne smage møget i sin egen mund foran det spritnye farvebilledrørsfjernsyn.

Jeg husker den danske superstjerne Ole Olsen og hans efterfølgere, Erik Gundersen og Hans Nielsen. Og frustrationen, spændingen i musklerne. Spænding, fordi jeg sad og forsøgte at få deres jernhingste til at køre hurtigere ved at stramme alt i min krop. Altså helt ubevidst.

Jeg husker, at speedway var en frustrerende sport, fordi kampen ofte blev afgjort i de første sekunder. Den, der kom forrest ind i første kurve, havde det med at vinde. Det meste af tiden handler det om reaktionsevne, hastighed, og at ramme de rigtige kurver på banen. Så alle de spændte muskler ude i provinsen nyttede ingenting.

Jeg husker, at danskerne dominerede, ja, i dag står især 1980’erne som en enestående periode i speedway, hvor én nation vandt det meste.

Jeg husker også, at jeg mistede interessen.

Et absurd faderopgør

Den har jeg ikke genvundet efter Mads Kamp Thulstrups dokumentarfilm om de tre danske stjerneryttere, Kongernes fald. Den bekræftede egentlig bare, at speedways regelsæt simpelthen er for kedeligt, for statisk. Men det er lige meget, for Kongernes fald er vildt engagerende.

Som med alle andre sportsgrene, ja, alting i livet, så handler det om, hvad man investerer i sporten. Og de tre danske speedwayverdensstjerner Ole Olsen, Hans Nielsen og Erik Gundersen investerede alt.

Og Mads Kamp Thulstrup nærlæser deres relation så skarpt, at Kongernes fald bliver til et neglebidende trekantdrama.

Protegeerne Nielsen og Gundersen udfører fadermord på mentor Olsen ved at besejre ham igen og igen, da de først har fundet formen. Olsen abdicerer og bliver landstræner. Hans Nielsen er den indadvendte, forknytte ener, der diskuterer Olsens beslutninger. Det gør Erik Gundersen, der beskrives som easygoing og glad, ikke, og han bliver Olsens uforbeholdne darling.

Det ender i et absurd faderopgør, hvor den marginaliserede søn, Nielsen, forlader holdet og kæmper alene mod sin tidligere speedwayfamilie. Udefra.

Gundersen visualiserer sejren

Det er dybe karakterstudier, der efterlader os med sympati for alle tre mænd. Også selv om Olsen gennem længere tid fremstår som en hård strateg – og i øvrigt filmes med gyldent lys ovenfra, siddende i en læderstol, ikke ulig den første scene med Marlon Brando i The Godfather.

Der efterlades så heller ingen tvivl om, at han er en mesterlig træner. For Gundersen.

Den sidste nat inden VM i 1984 i Sverige smider Olsen konen ud af Gundersens værelse og overnatter med ham. Inden de sover, får læremesteren sin elev til at visualisere dagen i morgen, publikum, motoren, der gasser op: 

»Du kan mærke, det er nu, det sker, det er nu, vi rykker.«

Og inden det sidste afgørende løb tager han Gundersen med uden for stadion. En svensk politimand kommer hen til Gundersen og taler med ham – akkurat som det skete, da Olsen sad netop dér i Sverige inden sin sejr i 1971.

Senere viser det sig, at Olsen gav politimanden en flaske whisky for at gå hen til Gundersen.

Og Gundersen vinder. Igen.

»Hans Nielsen forsvinder helt ud af stadion, ud i glemslen som en slagen mand, den evige toer,« lyder det fra kommentatoren Svend Gehrs.

I dokumentarfilmen sidder Nielsen tavs med korslagte arme og ser på noget uden for billedet. Ser han optagelserne fra dengang? På sin indre nethinde? På en skærm?

Et syrligt tvist

Her er det værd at rejse en SPOILER ALERT.

For da trekantdramaet synes at have nået sin logiske konklusion, og Nielsen ligner en kronisk taber, så kommer der en fjerde mand i spil, den tidligere verdensmester og Ole Olsen-kollega, newzealænderen Ivan Mauger.

Da Mauger døde i april 2018, sagde Ole Olsen til Ekstra Bladet, at Mauger var hans mentor, og i dokumentarfilmen siger han, at han kopierede alle hans tricks.

I kampen for at besejre Gundersen/Olsen tager Nielsen det geniale skridt at hyre Mauger som sin træner. Altså er det (trods kun syv års aldersforskel) Ole Olsens faderfigur, der nu kommer tilbage for at hjælpe den udstødte søn med sit faderopgør mod Olsen.

Det er et syrligt tvist i en kongelig tredje akt, og det er sært at se Olsens ro forsvinde som dug for solen i næste kommende VM. Mens Mauger synes at være i zen.

SPOILER ALERT FÆRDIG.

En forsonende dokumentar

Kongernes fald overbruger nogle virkemidler. Der er lidt for meget musik og også lidt for meget sol og skyer i fastmotion, der skal hentyde til spirituelle oplevelser eller allerdybeste koncentration. Det er en kliché.

Men flere af virkemidlerne er da også fremragende. Reenactments fra løbene, førernes blikke, de gassende motorer og ikke mindst den rygende bane set fra oven, mens et symfoniorkester pisker til shakespearske højder. Og der er inspirerede musikvalg og lyddesign såsom danske Kliché som lydspor til de gyldne år og metallisk flænsende lyde under et grusomt styrt.

Dokumentarfilmen er på nær en afstikker i Wolverhampton optaget i Jylland. Gundersen og Nielsen sættes ind i deres omgivelser i brede shots, der viser pokalerne på hylderne i klubhuset, motorcyklerne i værkstedet. Der er plads til ordløse pauser, hvor interviewofrene ser ud til at lytte til, hvad de to andre mænd siger – altså via optagelser. De møder aldrig hinanden i nutiden i Kongernes Fald.

Men jeg kan alligevel ikke andet end læse dokumentarfilmen som en forsoning – takket være de tre hovedpersoners ærlighed og jysk tilknappede følsomhed. Ja, der synes at stikke tre udstrakte hænder ud af skærmen, ud mod hinanden.

Om de griber dem i virkeligheden, kan man håbe. Men fortællingens magt gør også, at Kongernes fald i sig selv er en forsoning. Og en udvidelse af, hvilket eventyr en for mig så kedelig sport som speedway kan rumme.

’Kongernes fald’. Instruktion og manuskript: Mads Kamp Thulstrup. Dansk. (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her