Læsetid: 4 min.

I sydkoreanske Han Kangs brutalt smukke ’Levende og døde’ bliver døden i sig selv et sprog

Nationalt traume poetiseres barskt, men nænsomt
7. juni 2019

Allerede fra bogens første sider er der døde kroppe i sydkoreanske Han Kangs roman Levende og Døde fra 2014, som nu findes i dansk oversættelse. Her lever de døde videre og de levende dør langsomt.

»De kroppe der lå nederst, rådnede hurtigst; de hvide larver fik hver eneste tomme til at bevæge sig. Jeg fulgte tavst med mens trækkene i mit blåsorte ansigt gik i opløsning. Ingen kunne have genkendt mig nu.«

Året er 1980, og flere hundrede civile demonstranter og studenteroprørere er blevet brutalt dræbt af militære styrker i den sydkoreanske by Gwangju. I den lokale idrætshal forsøger en gruppe unge civile at administrere og organisere ligene.

De lig, som er identificerede af pårørende, er viklet ind i blodige bannere og stablet i kister. Resten ligger bagest i hallen dækket af hvide bommuldslagner. Nogle af ligene er svulmet op til ukendelighed, andres ansigter er umulige at identificere pga. snitsårene fra militærets bajonetter. Og så er der stanken. Den uudholdelige stank af menneskekroppe i forrådnelse, som langsomt spreder sig ud over romanens sider.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu