Læsetid: 3 min.

Tilbage fra hukommelsestabet

Visuelt er det polske drama ’Kvinden, der glemte sin fortid’ et skarpt portræt af en svært begribelig psykisk tilstand, mens plottet har en klodset måde at være gådefuldt på
En kvinde (Gabriela Muskala) med langt lyst hår og trenchcoat stavrer ud af en jernbanetunnel i polske Agnieszka Smoczynskas ’Kvinden, der glemte sin fortid’.

En kvinde (Gabriela Muskala) med langt lyst hår og trenchcoat stavrer ud af en jernbanetunnel i polske Agnieszka Smoczynskas ’Kvinden, der glemte sin fortid’.

Another World Entertainment

13. juni 2019

Den polske instruktør Agnieszka Smoczynskas nye film, Kvinden, der glemte sin fortid, begynder med et mørke, der lige så langsomt fortoner sig.

Man ser en kvinde (Gabriela Muskala) med langt lyst hår, trenchcoat og et apatisk ansigtsudtryk komme stavrende hen ad et overdækket jernbanespor. Hun kommer ud af en tunnel, op på en perron, sætter sig ned og tisser, helt ligeglad med folk omkring sig.

I næste scene er der gået to år, og den samme kvinde sidder nøgen på en lægebriks og stirrer lige så stift ud i luften. Håret er mørkt og kort, hun kalder sig Alicja, og hun kan ikke huske, hvad hun laver i Warszawa. 

Lægen Michal (Piotr Skiba) kan fortælle hende, at hun står til fængselsstraf efter at have overfaldet en politibetjent, og at hun lider af dissociativ fugue.

Det er en tilstand, der forhindrer hende i at huske, hvem hun selv er (eller rettere: Hvem hun plejede at være). Michal overtaler Alicja til at stå frem i et tv-program for at vinde folks sympati og dermed undgå fængslet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu