Læsetid: 5 min.

Våd venus i Vejle Lystbådehavn

Inden for sin genre er ’Cry Me A River’, sommerens vandede særudstilling på Vejle Fjord, helt sikkert en orgiastisk, kuratorisk spurt med et mangfoldigt felt af kunstnere, der desværre har det lidt for kulørt til at sige noget alvorligt om særlig meget
Ceylan Öztrüks bidrag til Cry Me A River består af en sølvfarvet vandcykel svulmende, corny strandfotos af kunsthistoriske Venus-skulpturer reproduceret i dildoform.

Billede og skulptur: Call me Venus, Venus I, Ceylan Öztrük

Ceylan Öztrüks bidrag til Cry Me A River består af en sølvfarvet vandcykel svulmende, corny strandfotos af kunsthistoriske Venus-skulpturer reproduceret i dildoform.

Billede og skulptur: Call me Venus, Venus I, Ceylan Öztrük

2. juli 2019

Det er alletiders spøjse møde – mødet mellem Vejle Lystbådehavn og Vejle Kunstmuseums tilbagevendende satsning udi offentlig kunst ved fjorden, særudstillingskonceptet Floating Art – der i år har titlen Cry Me A River.

Det er nemlig mødet mellem jysk sommerhygge og klimapoetisk, kropspoppet kunst. Det er mødet mellem Vejles juvel, det funktionelle, gennemdesignede fjordområde med nuttede lystbåde og blandt andet Henning Larsens tegnestues lejlighedsbyggeri Bølgen – strømlinet ind i blodfattigheden selv – og så kurator Mette Wollers overdrevne, frivole sammenkog af en hel række tendenser i samtidskunsten til en selvstændig kuratorisk fortælling om vand, ud fra hvilken en jury har udvalgt ni danske og internationale kunstnere til at udstille nye værker ved fjorden.

Jeg indrømmer blankt: Jeg har ikke set Cry Me A River under de bedste betingelser. Det er ikke lykkedes mig at komme til én af de guidede sejlture ud på den underskønne fjord, der helt sikkert giver det bedste indblik i udstillingen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
  • Oluf Husted
Bjarne Toft Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Pointen er jo at brande og forskønne fjordområdet med spiselig kunst og sjove, opbyggelige, ufarlige fortællinger".

Kunstkritik som essayistisk præget miljøskildring på højt niveau. Referencerne undervejs til det design og marketing (reklame) orienterede er velvalgte.

Det er interessant at gøre sig overvejelser over, hvordan man får finansieret en sådant projekt, og bidragyderne er jo nævnt i kataloget.

På sin vis er en sådan særudstilling vel et godt eksempel på, hvad det i store træk drejer sig om, også ved større og økonomisk krævende arrangementer inden for kunstverdenen, både nationalt og internationalt. Selv om det i denne sammenhæng fremgår mere åbenlyst end ellers, og selv om der her ikke er tale om et udstillingsvindue for dyr kunst.

Adspredelse og underholdning for den veletablerede og småborgerlige middelklasse, hvor nogle er mere kunstinteresserede end andre. I den aktuelle sammenhæng behøver man så ikke at være specielt kunstinteresseret for at få noget ud af særudstillingen.