Læsetid: 2 min.

’X-Men: Dark Phoenix’ er en kedelig film

Den seneste og forhåbentlig sidste X-Men-film, ’Dark Phoenix’, ligner mere et young adult-drama med surmulende hovedpersoner end et humørfyldt superhelteportræt
Jean Grey (Sophie Turner) er selv forskrækket over sine mægtige kræfter i ’X-Men: Dark Phoenix’.

Jean Grey (Sophie Turner) er selv forskrækket over sine mægtige kræfter i ’X-Men: Dark Phoenix’.

Doane Gregory

7. juni 2019

Jeg havde ikke de store forventninger til X-Men: Dark Phoenix, og de blev såmænd heller ikke indfriet. X-Men-sagaen, der er baseret på en populær tegneserie og handler om mutantsuperhelte, begyndte med to gode film i henholdsvis 2000 og 2002, begge instrueret af Bryan Singer. De var samtidig begyndelsen på den moderne superheltebølge, men har udviklet sig til en mærkelig og vildtvoksende størrelse, der byder på enkelte virkelig gode film – X-Men, X-Men 2 og Logan – og en række temmelig dårlige.

Sagaen begyndte i nutiden med Patrick Stewart og Ian McKellen i hovedrollerne som de tidligere venner og nu ærkefjender, Charles Xavier og Magneto, men skruede så tiden tilbage og placerede James McAvoy og Michael Fassbender i de samme roller. Det er denne del af X-Men-historien, som tilsyneladende afsluttes med Dark Phoenix.

Filmen foregår i 1992, hvor en amerikansk rumfærge får problemer under en opsendelse. Det er så op til Charles Xavier og hans gruppe af mutanter, X-Men, at redde færgen, da selveste præsidenten ringer og beder om assistance.

Det går for så vidt fint – alle bliver reddet – men først efter at Jean Grey (Sophie Turner), der har telepatiske og telekinetiske evner, har absorberet noget, der viser sig at være en kosmisk kraft, som forandrer hende. Hun bliver meget stærkere, men psykologisk også mere ustabil, og inden længe er Phoenix, som hun nu kaldes, i krig med både vennerne i X-Men og Magnetos mutanter, der lever i eksil.

Mister interessen

For så vidt er X-Men: Dark Phoenix en vellavet og velproduceret film fuld af action og flotte effekter – alt, hvad der hører superheltegenren til. Men det er samtidig en såre humorforladt film, der mest ligner en omgang humørsyg young adult-drama. Stort set alle de unge og yngre hovedpersoner ser mutte og plagede ud, og stort set inden filmen for alvor er kommet i gang, har man mistet interessen for samtlige figurer og deres mulige skæbne.

Det er et ganske stort problem for en to timer lang film, som i hvert fald prøver at fortælle en vedkommende historie om alt det, der gør os til de mennesker, vi er: vores opvækst, vores omgivelser og vores valg.

Der gemmer sig grumme hemmeligheder i Jean Greys fortid, som Charles Xavier har forsøgt at beskytte hende imod – han kan som hende manipulere med andre menneskers tanker og sind – og da hun i rummet opsuger den kosmiske kraft, finder hun pludselig ud af sandheden, og så er fanden løs.

Dark Phoenix er produceret af Fox, der næsten lige er blevet opkøbt af Disney, der også ejer Marvel, der udgiver alle X-Men-tegneserierne – og laver de fede superheltefilm. Altså er X-Men nu så at sige kommet hjem igen, og måske kan man tillade sig at håbe på en pause med mutantfilm, inden Marvel utvivlsomt selv vil forsøge sig med Xavier og hans X-Men.

’X-Men: Dark Phoenix’. Instruktion og manuskript: Simon Kinberg. Amerikansk. (Mutantmange biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu