Læsetid: 2 min.

’Amanda’ er en pæn og opbyggelig fremstilling af sorgarbejdet efter et terrorangreb

Franske Mikhaël Hers’ afdæmpede dramafilm ’Amanda’ handler om den store sorg og det stille slid med at passe på hinanden, der følger efter et terrorangreb for de pårørende til et af ofrene. Vrede og had er ude af billedet, og filmen fokuserer i stedet på en ung mand, der må tage ansvaret for sin niece på sig
I dramaet ’Amanda’ får den 24-årige altmuligmand David (Vincent Lacoste) ansvaret for sin syvårige niece Amanda (Isaure Multrier), da hendes mor dør i et terrorangreb.

I dramaet ’Amanda’ får den 24-årige altmuligmand David (Vincent Lacoste) ansvaret for sin syvårige niece Amanda (Isaure Multrier), da hendes mor dør i et terrorangreb.

Angel Films

1. august 2019

Det fineste øjeblik i det franske drama Amanda er trekvartvejs gennem filmen, da hovedpersonen, den 24-årige altmuligmand David (Vincent Lacoste), kommer cyklende hen over en parisisk plads med sin syvårige niece Amanda (Isaure Multrier) på styret.

Det er skumring, og de to har haft en god dag i en af byens parker. Man lægger ikke mærke til den kampklædte soldat, de kører forbi, i første omgang.

Så zoomer kameraet ud og viser pladsen oppe fra Davids fasters lejlighed. David og Amanda står af cyklen og vinker op til hende, mens en håndfuld soldater ses holde vagt på pladsen.

Denne korte overgang viser på elegant vis både en inderligt ordinær og dagligdags situation, en tryg relation mellem en voksen og et barn og et forhøjet alarmberedskab, efter at byen er blevet ramt af et (fiktivt) terrorangreb.

Sympatiske mennesker

Dette terrorangreb kostede Amandas mor og Davids søster, Sandrine (Ophélia Kolb), livet. Gennem filmens første halve time har man set, hvordan hun klarer livet som enlig mor og skolelærer med hjælp fra David, som er god og rar, men dårlig til at komme til tiden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu