Læsetid: 7 min.

Bernie Sanders sigter ikke kun mod præsidentposten. Han vil magten i Det Demokratiske Parti

I sin seneste bog sparer senatoren fra Vermont ikke på krudtet i sin kritik af Det Demokratiske Parti og mainstreammedierne. I løbet af nogle få år har han drejet partiet skarpt til venstre. Nu skal projektet fuldbyrdes med pokalen, han tabte til Hillary Clinton. I går aftes stred Sanders i den anden tv-debat med Elizabeth Warren, Pete Buttigieg og Beto O’Rourke
Bernie Sanders bog består af dagsbogslignende nedslag, som starter med Sanders’ første møde med Hillary Clinton i juni 2016 efter hans nederlag i primærvalgkampen. Typisk for politikeren Sanders løfter han aldrig låget for private refleksioner eller anekdoter om hans utvivlsomt interessante personlige liv.

Bernie Sanders bog består af dagsbogslignende nedslag, som starter med Sanders’ første møde med Hillary Clinton i juni 2016 efter hans nederlag i primærvalgkampen. Typisk for politikeren Sanders løfter han aldrig låget for private refleksioner eller anekdoter om hans utvivlsomt interessante personlige liv.

Etienne Laurent/Ritzau/Scanpix

31. juli 2019

Senator Bernie Sanders’ kappestrid i 2015-16 med Hillary Clinton om at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat hører til i de amerikanske historiebøger.

Det er der en god grund til. Modsat andre kandidater, som efter deres nederlag forvandles til anekdoter i historien, lever Sanders’ ideer videre i bedste velgående. De har fået egne ben at gå på.

Stædigt og insisterende, uden distraktioner, er det lykkedes for senatoren fra den lille delstat Vermont at kapre en venstrefløj i partiet, der vokser i betydning, med sine socialdemokratiske ideer.

Selv opstiller den utrættelige Sanders endnu en gang til præsidentposten i 2020, og det i en alder af 77 år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Tommy Clausen
Erik Karlsen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Bernie vil forvandle USA til en socialdemokratisk velfærdsstat efter europæisk forbillede. Og det er præcis derfor jeg tvivler på, at han bliver præsident.
USA er funderet på nogle ideer og værdier, der på mange måde adskiller sig markant fra europæisk politisk kultur.
På den baggrund er jeg bange for, at Bernies politiske projekt er illusorisk - uanset, at hans progressive ideer, set fra et europæisk perspektiv, forekommer indlysende rigtige.
Desuden kan Bernie ikke løbe fra sin alder, ligesom han er udfordret af den mindst lige så skarpe, men væsenlig yngre Elizabeth Warren.

Rolf Andersen, christian christensen, Michael Andresen , Carsten Wienholtz, Jens Winther, Torben Skov og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

men, René Arestrup, indtil 1980 var USA på mange måder et socialdemokratisk velfærdssamfund, bygget op - som her - siden 30erne i kraft af massiv beskatning af erhvervslivet.

Rune Larsen, Alvin Jensen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Og beskatning af velhavere. Så vidt jeg husker mente Roosewelt, at ingen behøver en indkomst over 100 000 $, så derover var beskatningen 94%. Afskaffet af først Reagan og siden Clinton.

Rolf Andersen, John Hansen, Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Jan Damskier og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Steffen Gliese
Nu kan det her udvikle sig til en lang udveksling om hvad USA er. Men du afslører dyb uvidenhed om det amerikanske samfund ved at postulere, at USA, på noget tidspunkt, har været 'et socialdemokratisk velfærdssamfund' som vi kender det fra fx Skandinavien. Du er end ikke tæt på.

Rolf Andersen, Per Torbensen, Bent Gregersen, Michael Andresen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Hvorfor har Martin Burcharth et horn i siden på Sanders?

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Sanders hævder hele tiden, at i følge meningsmålinger er der flertal i den nordamerikanske befolkning for hans politik. Det kan sagtens være rigtigt. Men stemmer det flertal til valget?

Jens Winther

Overskriften er latterlig. Bernie Sanders vil ikke nøjes med at være USAs præsident - han vil have magten i Det demokratiske Parti.

Det sidste er imidlertid en forudsætning for det første..

Bernie Sanders får aldrig - som i ALDRIG NOGENSINDE - magten hos Demokraterne, og han bliver ALDRIG præsident.

Havde den fornøjelse at følge CNN's optakt til den demokratiske præsidentdebat i går, hvor bl.a. Sanders og Warren deltog. Her slog CNN's rapporter fast at Sanders var faldet i miningsmålingerne og Warren reelt havde overtaget rollen som 1. udfordrer til Joe Biden. Det er sådan set rigtigt at meingsmålingerne havde vist et sådan trend i ugerne op til debatten. Men på selve dagen for debatten kom udkom hele tre meningsmålinger, som alle viste, at Sanders ikke kun var tilbage som 1. udfordrer, men også med en relativ stor margen til Warren.

Når nu jeg fra København har noteret mig at der er udkommet tre meningsmålinger, og i god tid før CNN skulle sende optakt til debatten i går, hvorfor mon ikke en nyhedskanal som CNN havde læst dem? Går de efter old news? Nej de har set dem i sammen minut de udkom! Sådan er det bare, når Corporate America redigerer nyhederne til egen gavn?

https://www.realclearpolitics.com/epolls/latest_polls/democratic_nominat...

Alvin Jensen, Søs Jensen, Robert Grandt, Michael Waterstradt, Carsten Wienholtz, jørgen djørup, Torben Skov, Trond Meiring, Steffen Gliese, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Der er en klar risiko for, at Demokraterne skyder sig selv i foden; bla. hvis partiet igen tillader manipulation af stemmerne som sidst, via bl.a. "superdelegerede". Hvilket gjorde, at H Clinton blev opstillet. og ikke Sanders. - Biden kan i teorien slå Trump, men igen: Vil de såkaldt progressive gå hen at stemme? Vil kvinderne? Vil de sorte? Vil latinoerne?

Alvin Jensen, Søs Jensen, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Amerikanerne kan jo også se, hvordan de bliver holdt for nar i forhold til vilkårene andre steder i verden. Så selvfølgelig vil de også omsider have den velfærd, de kan tilkomme.

Niels Johannesen

Warren rocks - Sanders havde i debatten flere øjeblikke hvor han tydeligvis var gammelmandsforvirret (where am I? take me home!) - Warren er knivskarp uden at være kantet (som Clinton) og har fokus på de helt rigtige ting - hun ville få min stemme hvis jeg havde en.

René Arestrup

En anden af kandidaterne - total outsider ganske vist - forekommer mig at være en bedre udfordrer til Trump end både Warren og uncle Bernie.
Tulsi Gabbard har karisma, er ekstremt velformuleret, er ikke fedtet ind i særinteresser og forekommer mindst lige så progressiv som Warren og Sanders, blot knap så skinger. Og så er hun kvinde - og smuk.
https://www.youtube.com/watch?v=WMT5-C3igZ4

Niels Johannesen

# Rene -

Jeg går ind for ligestilling og synes ikke det bør tale til en kandidats forskel at være kvinde (eller mand).

Jeg er enig i at Tulsi Gabbard er veltalende men synes hun mangler lidt tyngde - når Warren taler kan man mærke at det gælder liv og død - når Gabbard siger alle de rigtige ting, er det lidt som at høre en dygtig studerende lire pensum af til eksamen. Og jeg synes hendes angreb på Kamela Harris var under bæltestedet: at hun som anklager i californien skulle have skjult beviser og forhindret en uskyldig sort person i at blive frikendt, hvilket viser at hun er racist (selvom hun er sort) og skabstilhænger af dødsstraf. Come on...

René Arestrup

@Niels Johannesen
Nu var det mest et forsøg på at vurdere, hvem der vil have de største vinderchancer over for Trump. Og i den forbindelse mener jeg faktisk, at det vil være en fordel, hvis det er en kandidat, der ligner Trump mindst muligt.
Joe Biden er næppe svaret.
Jeg er helt ude af stand til at vurdere om Tulsi Gabbards angreb på Kamela Harris var fair, men kan konstatere, at Kamela Harris heller ikke holder sig for fin til at grave smuds frem fra fortiden.
Tulsi Gabbards stil er naturligvis et temperaments-spørgsmål. Jeg synes fx at Warren næsten taber hovedet engang imellem.
Jeg beundrer Gabbard for at gå direkte i flæsket på det militærindustrielle kompleks og USAs forfejlede udenrigspolitik gennem de sidste 20 år. Det er der ingen af de andre kandidater, der gør bare tilnærmelsesvis lige så godt.

Ole Eivind Hansen, Anders Graae, Lars Løfgren og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Rene

Men det er jo bare så let for et ungt menneske, der ikke rigtig har været involveret i svære udenrigspolitiske beslutninger at pege fingre af fortidens fejl. Jeg tror oprigtigt at Obama / Biden har villet det godt og jeg synes det ville klæde de yngre kandidater at anerkende det.

Jeg er enig i at Kamela Harris også selv har gravet dybt i mudderpølen i sine angreb på Biden.

Niels Johannesen

# Rene

"Jeg er helt ude af stand til at vurdere om Tulsi Gabbards angreb på Kamela Harris var fair"

Det er derfor mudderkastning er så modbydeligt - man kommer med en grov anklage hvorefter ellers fornuftige folk tænker: jeg kender ikke sagens nærmere omstændigheder og kan derfor ikke afvise at der er noget om snakken.

René Arestrup

@Niels Johannesen
Du bør læse lidt op på lektien. Tulsi Gabbard har haft fast sæde i Repræsentanternes Hus' udenrigsudvalg siden 2013 og har som sådan et detaljeret indblik i udenrigspolitiske forhold.
Hun er desuden major i nationalgarden og har været udstationeret i Irak ad to omgange.
Det forekommer mig at være et ret solidt fundament for at mene noget om USAs udenrigspolitik.

Og mht angrebet på Kamela Harris, har indtil flere medier kastet sig over substansen i angrebet. Og det ser faktisk ud som om det holder vand. Ja endda, at Gabbard var venlig over for Harris.

Niels Johannesen

# Rene

Eftersom republikanerne har haft flertallet i kongressen i stort set hele perioden, eftersom præsidenten i vidt omfang tegner USAs udenrigspolitik og eftersom de fleste af de krige der debatteres trækker linjer meget længere tilbage, har Tulsi Gabbard altså ikke en virkelig stake i de helt tunge udenrigspolitiske beslutninger. Det gør det meget let for hende (for let) at råbe og skrige om alle de fejl, der er blevet begået, og hvor meget bedre hun ville kunne gøre det som præsident. Det er bare ikke nemt at trække de rigtige beslutninger. Nogle gange er det en katastrofe at intervenere (fx Afganistan) og nogle gange er det en katastrofe ikke at intervenere (fx Syrien).

(PS: nedladenheden omkring at "læse op på lektien" klæder ikke din kommentar)