Læsetid: 6 min.

Datarettigheder er menneskerettigheder

Dokumentarfilmen ’The Great Hack’ opruller spændende og foruroligende Cambridge Analytica-skandalen – og portrætterer nogle af dens hovedpersoner – samtidig med, at den kritiserer techgiganter som Facebook for at undergrave demokrati og menneskerettigheder
Den tidligere Cambridge Analytica-chef, Brittany Kaiser, overvejer sine muligheder i Netflix-dokumentarfilmen ’The Great Hack’.

Den tidligere Cambridge Analytica-chef, Brittany Kaiser, overvejer sine muligheder i Netflix-dokumentarfilmen ’The Great Hack’.

Netflix

24. juli 2019

Overvågningskapitalisme.

Det er, hvad Shoshana Zuboff, professor emeritus fra Harvard Business School, kalder det fænomen, som skandalen omkring dataanalysefirmaet Cambridge Analytica og dets indblanding i både Brexit-afstemningen og det amerikanske præsidentvalg i 2016, for alvor bragte frem i lyset.

Altså den form for elektronisk overvågning af et lands borgere, som sker igennem sociale medier som især Facebook, og som man kan tjene milliarder af dollars på, hvis man ellers er skruppelløs nok til at sælge de indsamlede informationer.

Og det er Facebook efter alt at dømme, selv om Mark Zuckerberg længe har forsøgt at overbevise verden om det modsatte.

Zuboff udtalte sig forleden i en artikel af The Observer-journalisten Carole Cadwalladr, der i marts sidste år afslørede Cambridge Analyticas skurkagtige adfærd, og som er en af bipersonerne i en ny dokumentarfilm, der kan ses på Netflix.

The Great Hack, der er lavet af ægteparret Jehane Noujaim and Karim Amer, forsøger at skabe en form for overblik i hele Cambridge Analytica-sagen, og det har den ganske stort held med.

Dermed ikke være sagt, at alt kommer på bordet – det er også en af pointerne med Cadwalladrs artikel i The Observer; der er så meget, vi endnu ikke ved, blandt andet fordi Facebook sidder på informationerne.

Men netop ved at samle trådene og sætte nogle af de vigtigste involverede personer i scene, får The Great Hack fortalt en temmelig skræmmende historie om undergravning af ikke bare den vestlige verdens demokrati, men også basale menneskerettigheder.

»Datarettigheder er menneskerettigheder,« som det bliver sagt i filmen.

Bestikkelse og afpresning

En af hovedpersonerne, hvis historie udgør en slags ramme i The Great Hack, er den amerikanske medieprofessor David Carroll.

I marts 2018 lagde han sag an mod Cambridge Analytica for under britisk lovgivning at kræve sine data tilbage.

På det tidspunkt var det kommet frem, at firmaet, der opererede fra Storbritannien, men var ejet af et privat amerikansk militærfirma, gennem Facebook havde høstet mere end 5.000 stykker data om 87 millioner Facebook-brugere – altså 5.000 stykker data pr. person – og at disse informationer var blevet brugt til at påvirke udfaldet af valgkampe i både Storbritannien og USA.

Ulovligt? Måske. Moralsk og etisk forkert? Helt bestemt.

Men det var noget, som Cambridge Analytica gerne og ofte pralede af i præsentationsmateriale, som man får flere foruroligende smagsprøver på i The Great Hack.

Og så begyndte skandalen for alvor at rulle. Whistleblowere, der havde stor viden om og andel i Cambridge Analyticas metoder og succes, meldte sig, og Carole Cadwalladr og efterhånden også mange andre journalister gravede dybere og dybere i sagen.

Til at begynde med gik både Cambridge Analytica og Facebook i offensiven – Cadwalladr fortæller, hvordan Leave.EU-kampagnen forsøgte at miskreditere hende som person, mens Facebook prøvede at skræmme hende – men afsløringerne var for mange og presset for stort.

Facebook undskyldte i store avisannoncer, mens Cambridge Analytica, der viste sig også at have bestikkelse og afpresning med i værktøjskassen, blev opløst som selskab.

Det blev i øvrigt opfattet som et forsøg på at undgå mere indgående undersøgelser af firmaets affærer og udlevering af de data, som David Carroll havde bedt om.

Svigter principper

Den anden hovedperson i The Great Hack er amerikanske Brittany Kaiser, der var en af cheferne i den britiske afdeling af Cambridge Analytica, og som havde et tæt samarbejde med den øverste chef, Alexander Nix.

Den unge kvinde er en sælsom skikkelse. Hun begyndte sin karriere som ganske ung med at arbejde frivilligt for Obama og var med til at køre hans succesfulde kampagne på de sociale mediaer op til valget i 2008, men så gik hun over til den mørke side og Cambridge Analytica.

Kaiser er svær at blive klog på, og til at begynde med får man fornemmelsen af, at hun blev whistleblower, fordi hun var bange for selv at få ørerne i maskinen.

Efterhånden finder man ud af, at hun svigtede sine principper, fordi ingen på Obama-siden ville betale hende for hendes arbejde. Det ville Alexander Nix dog gerne, og hun havde brug for penge, ikke mindst til sin familie, der mistede alt, da finanskrisen ramte i 2008.

Men hun gør altså ikke nogen videre sympatisk skikkelse – det gør ingen af de mennesker, der havde med Cambridge Analytica at gøre, mestendels fordi de ikke for alvor synes at angre – og man får fornemmelsen af, at hun blev forført af de penge og den status, som det at arbejde for Nix & Co. gav hende.

De overtalelige

Inden Cambridge Analytica begyndte at hjælpe Leave.EU-kampagnen i Storbritannien og blev hyret af Steve Bannon til at hjælpe Donald Trump med at blive valgt som ny amerikansk præsident, havde firmaet i en række år – nogle af dem med Brittany Kaiser i en nøgleposition – med succes blandet sig i valg i både Østeuropa og Afrika.

Det var så at sige opvarmning eller forberedelse til de to store opgaver, firmaet nu skulle løse, hvilket det gjorde med held. Trump blev valgt, og briterne stemte for at forlade EU.

Der bliver talt en del om the persuadables – de overtalelige – i The Great Hack. Det er de mennesker, som endnu ikke ved, hvad de skal stemme til et givent valg og ofte ikke gør det, og som man derfor kan få mest ud af at skubbe til og manipulere med.

Det var dem, som Cambridge Analytica gik efter i forbindelse med både Brexit og det amerikanske præsidentvalg.

Via Facebook samlede firmaets analytikere alle de oplysninger, de kunne, og det var mange. Alle menneskers digitale fodspor er betydelige, og er man ivrig bruger af sociale medier, ved de sociale platforme, man bruger, om ikke alt, så i hvert fald meget om én – uhyggeligt meget. Data er magt.

Alle disse oplysninger – al denne data – kan eksempelvis Facebook så sælge videre til sine annoncører, der kan skræddersy annoncer til de enkelte Facebook-brugere.

På samme måde kan Cambridge Analytica finde frem de overtalelige og analysere sig frem til, hvordan man får den enkelte til at agere eller stemme på den måde, man gerne vil have det, blandt andet ved at målrette videoer, hjemmesider og annoncer mod dem.

Splid og splittelse

Som Carole Cadwalladr siger i The Great Hack, bliver de store sociale platforme, der ellers skulle samle og skabe forbindelse mellem mennesker, brugt som våben til at skabe splittelse.

Cambridge Analytica målrettede Facebook-sider mod både Trump-tilhængere og Trump-modstandere i et forsøg på at nære den frygt og det had, der allerede fandtes i det amerikanske samfund, og som er en del af grunden til, at USA i dag er så voldsomt i splid med sig selv.

Og, slutter hun, »det er umuligt at hitte hoved og hale i, fordi det foregår på de samme platforme, hvor vi chatter med vennerne og deler babybilleder. Intet er, hvad det giver sig ud for at være.«

David Carroll fik aldrig at vide, hvad Cambridge Analytica og Facebook havde samlet af oplysninger om ham, og, som han siger mod slutningen af The Great Hack, når hans otteårige datter bliver voksen, vil der findes ikke blot 5.000 stykker data om hende, men 70.000 stykker data, som kan misbruges. 

For ham – og faktisk også for Brittany Kaiser, som i dag kæmper for digitale rettigheder – handler det nu om at få ændret lovgivningen på begge sider af Atlanten, så Facebook og andre sociale medier, ja, alle de virksomheder, der lever af at indsamle og handle med enkeltpersoners data, ikke uhindret kan blive ved med det og på den måde undergrave både demokrati og basale menneskerettigheder.

Måske vidste vi i forvejen godt det meste af det, som The Great Hack fortæller om, men det er både tankevækkende og skræmmende at få det hele præsenteret på én gang – og filmen er et godt sted at begynde sin egen modstandskamp.

’The Great Hack’. Instruktion: Jehane Noujaim og Karim Amer. Længde: 113 minutter. Kan ses på Netflix

Det var en forsker, der forsynede Cambridge Analytica med de store mængder data, der førte til skandalen af samme navn.
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
Olaf Tehrani, Anne-Marie Krogsbøll, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Jeg vil nu påstå, at datarettigheder er ophavsrettigheder. Hvornår begynder KODA at håndhæve vores rettigheder?

I en tid hvor verden bliver mere og mere kompleks synes der at være en tendens til at de fleste mennesker vælger at følge nogle få andre personer og trensættere. Der er en stigende flokadfærd. At være i flokken fjerner umiddelbart følelsen af usikkerhed. Men er det de rigtige flokke af personer vi følger?

Skal vi ledes ind i Facebook og samt at blive gennem digitaliseret fordi vores regeringer ikke tør sige fra? Men politikerne følger jo borgerne der vælger Facebook til og Politikerne bruger også Facebook.

NGOer siger fra men kan de tilbyde eller pege på et mindre digitaliseret liv, hvor man uden problemer og besværligheder kan leve et lige så godt liv som det digitaliserede?

Det er som dem der er værdi-relavistiske har mest økonomisk succes og får de jobs med størst løn. Men dem som overvejer det etiske i den stigende digitalisering må kigge til fra siden.

Hvor er venstrefløjen henne i denne tid. Min teori er at den elsker det disruptive.
Min teori er at de liberale og venstrefløjen har nydt værdiernes nederlag i de sidste 20-25 år. Men det er Tech giganter der vinder. Men vil venstre leve med et anarki og et samfund, hvor den digitale infrastruktur styres af Tech Giganter?

GDPR er kun delvist en hjælp. Bl.a. grundet at der er samlet så mange data inden GDPR blev vedtaget. Samt at ingen tør besøge Tech giganterne og deres servere og kræve en gennemsøgning af personoplysningerne og om de er lovligt indsamlet. På trods af det der kunne være en lovhjemmel i GDPR.

Ps. Læs Zuboffs bog om Overvågningskapitalismen.

Rettelse til mit indlæg kl. 17.52:
Men vil (fejl:venstre) rettes til venstrefløjen leve med et anarki og et samfund, hvor den digitale infrastruktur styres af Tech Giganter?

Chris Ru Brix

Som sagt, et omskrevet dystert citat, angående de 'sociale medier': "Den der opgiver frihed for bekvemmelighed, fortjener hverken frihed eller bekvemmelighed."