Læsetid: 5 min.

Friheden marcherer baglæns, mens stærke mænd træder frem på verdensscenen

Den legendariske amerikanske demokratiforsker Larry Diamond beskriver i en ny bog, hvordan Kina er blevet verdens mest dynamiske stormagt, og amerikanerne er forstenet i forestillingen om deres egen overlegenhed
Politiet sprøjter peberspray mod demonstranter, der forsøger at storme regeringsbygningen i Hongkong.

Politiet sprøjter peberspray mod demonstranter, der forsøger at storme regeringsbygningen i Hongkong.

Tyrone Siu

5. juli 2019

De ligner historiens vindere, folket i Hongkong på gaden i kamp for frihed mod et diktatorisk regime.

De to millioner borgere ud af en befolkning på syv millioner mennesker, som de seneste uger har demonstreret spektakulært og lidenskabeligt, kæmper for rettigheder, som vi mener burde gælde for alle.

De vil have den grundlæggende beskyttelse af borgerne mod myndighedernes vilkårlige magtudøvelse, som kendetegner en retsstat. Hvis demonstrationerne i Hongkong havde været scener fra en amerikansk film, havde de triumferet og undertrykkerne have tabt.

Men scenen er fra den politiske virkelighed i 2019, og folket er ikke på gaden for at skabe fremskridt. De er der for at forsvare rettigheder, som de er ved at miste, fordi kineserne vil kunne kræve dem udleveret til retsforfølgelse i Kina.

De massive folkelige manifestationer er indtil videre ikke andet end demonstrationer af afmagt, hvilket igen minder os om, at dem, vi for femten år siden regnede for historiens vindere, i dag ofte bliver politiske tabere. Og det er vel at mærke ikke ideer, som er stærke nok til at ignorere dem, der besejrer demonstranterne i Hongkong.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Stig Bøg
  • Søren Veje
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Rose
  • Tommy Clausen
  • Poul Anker Juul
Niels Duus Nielsen, Stig Bøg, Søren Veje, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Rose, Tommy Clausen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for advarslen. Det lyder ikke som en bog, der er værd at læse.

Karsten Lundsby, Poul Erik Riis, Mogens Holme, Hanne Ribens, Kjeld Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

De politiske system i USA er siden 70'erne blevet så højreorienteret, at - tænk sig - landets postergirl for "penge i politik" Hillary Clinton valgte at gå endnu mere til højre for at finde en vicepræsidentkandidat, for at stå godt mod racist og MAGAloman Donald Trump. (Ville det ikke nogenlunde svare til, at den politiske bane herhjemme til venstre for Naser Khader ikke kunne repræsenteres?)

Højre-orienteringen er blevet så udtalt, at den bløde magt Larry Diamond taler om, vil sige ud over uendelige genudsendelser af komedieserien Friends, bombninger af Afghanistan, så Irak og Libyen og nu snart Iran. For ikke at tale om indsættelser af diktaturer op og ned at Central- og Sydamerika.

Det politiske system er blevet så højreorienteret, at amerikanske mega-firmaer har fået offentligt betalte præmier, hvis de, for at spare penge til lønninger i USA, flytter deres produktion til lande, hvor befolkningerne er mere desperate, og dermed billigere at aflønne f.eks. Kina og Indien. Når profitten skal tages hjem, ryger den udenom USA i skattely, sådan at infrastruktur m.m. i USA ustandseligt mangler penge.

Når amerikanerne får løst deres egne problemer med en forfærdelig menneskefjendsk højreorienteret politik, så vil det være et godt tidspunkt at tale om Kina og Putin.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Rene Hansen, Per Torbensen, Susanne Kaspersen og Aase Kusk anbefalede denne kommentar

Denne bog bekræfter mine bekymringer om Globaliseringens lyksaligheder. Vi har i de sidste årtier naivt troet at Globaliseringen ville være vestens mulighed for at udbrede demokrati og menneskerettigheder. Men vi møder nu en stærk Kinesisk magt, der vil noget andet.
Det mærkelige er at venstrefløjen i de sidste årtier har været tilbageholden med kritik af Globaliseringen. Jeg tænker at de er blevet narret ved at man blev overbevist om at vi i vesten kunne realisere vores kreative potentiale(= kreative klasses udfoldelsesmuligheder) og i Kina kunne de producere billigt. Man forventede at Kineserne ville tilpasse sig vestens normer for demokrati og menneskerettigheder. Men Kineserne fører deres værdier ud i den store verden med effektive investeringer i infrastruktur i lande, der er tilbageholdende med at kritisere Kina.
Vi bør have en mere kritisk samhandel med Kina. Vi bør stille krav om frie fagforeninger og demokrati og produktionsformer der er grønne. Netop det grønne kunne vi helt oplagt kræve fordi det tjener den grønne dagsorden og vil samtidigt tjene den demokratiske dagsorden i Europa og i det Globale billede.
Vi bør indse at Globaliseringen ikke sikrer velstand og demokrati, når det ikke sker på fair og lige vilkår.

Karsten Lundsby, Morten Lind, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen og Thuan Bui anbefalede denne kommentar