Læsetid: 7 min.

Hun kalder sig Cardi B, men på Orange Scene var det mere Cardi til et C i karakterbogen

Vi lever i en tid, hvor ballade med rivaler og retsvæsen er PR. Hvor kroppen er seksualiseret og kommercialiseret som aldrig før. Så naturligvis er Cardi B en stjerne. Men hun er også rekord- og banebryder i amerikansk, kvindelig hiphop. En hiphopdronning, der både er voldstiltalt og virkelig god til at hovere. Og hendes ultrakorte koncert på Roskilde Festival onsdag aften var kun 50 procent fornøjelig. Og 50 procent bekymrende. Catalanske Rosalía, derimod ...
Cardi B aflyste sin optræden på Roskilde Festival sidste år, dengang grundet sin graviditet. Hun har i mellemtiden født en datter og har efter eget udsagn været under kniven for at restaurere sin postfødselskrop. Men nu er hun her. I stramt, smaragdgrønt trikot, omgivet af dansere i farvematchende trikoter – de er bare ikke lavet af sølvglimmer, men vistnok latex.

Cardi B aflyste sin optræden på Roskilde Festival sidste år, dengang grundet sin graviditet. Hun har i mellemtiden født en datter og har efter eget udsagn været under kniven for at restaurere sin postfødselskrop. Men nu er hun her. I stramt, smaragdgrønt trikot, omgivet af dansere i farvematchende trikoter – de er bare ikke lavet af sølvglimmer, men vistnok latex.

Martin Fælt Gonzales

5. juli 2019

Egentlig lyder det mest af alt, som om vi får skældud, os vel omkring 60.000 mennesker foran Orange Scene.

Men det er ikke os, der får skældud. Det er haterne.

Aftenens heltinde ankommer som en furie og en straffer. De, der betvivler dronningens titel, får trykket næserne dybt i støvet på Dyrskuepladsen.

Amerikanske Cardi B er kommet på scenen. Fra backstage – hvor hun starter sin rap – har vi kunnet høre hende begynde sin biografi fra nummeret »Get Up 10«:

»Look, they gave a bitch two options: strippin’ or lose
Used to dance in a club right across from my school
I said ’dance, not fuck, don’t get it confused’
Had to set the record straight ’cause bitches love to assume

26-årige Belcalis Marlenis Almánzar er fra Bronx, New York, og er gået fra rags to riches, lader hun os forstå. Hun er ikke længere dækket af dollarsedler, men af diamanter. »I got enough bras, y’all ain’t gotta support me.«

Det ungdommelige trækplaster

Cardi B er dronningen af amerikansk hiphop. En rekord- og banebryder, der i dag kan blære sig med ikke så lidt. I februar i år blev hun den første kvindelige rapper, der har vundet en grammy for et album. Hun er også den første kvindelige rapper, der har nået US-singlehitlistens førsteplads i de seneste 20 år. Nu har hun så haft tre førstepladser.

Hun er også den første kvindelige performer, der har haft 13 numre samtidig på top-100 – hun slog Beyoncés 12. Og Time Magazine medregnede hende i 2018 som en af de mest indflydelsesrige i hiphopverdenen.

Det er hende, de nye stjerner vil have med som gæst på deres numre, for nylig også på countryrap-sensationen Lil Nas X’s debut-EP. Og det er hende, der er det store ungdommelige trækplaster på årets Roskilde Festival.

Hendes rapstil er funderet i traphiphoppens populære trioliseringer, altså hvor man rapper tre stavelser inden for en takt. Men det er hendes melodisk snu dræven på de lidt længere stavelser og den hårde, mørke klang i hendes tungt stemplende stemme, der har gjort hende til en interessant tilstedeværelse i traphiphop. Det kan man høre på det massive 2017-gennembrudshit »Bodak Yellow«. Og man kan høre det på hendes gode debutalbum Invasion of Privacy fra sidste år, der endda er et ganske genrevarieret album.

Tiltalt for vold

Den tidligere største kvindelige rapper over there, Nicki Minaj, har måttet humme sig fra tronen. Og det på trods af at Minaj er en teknisk overlegen rapper. Men hvem interesserer sig for teknik? Det er jo ikke progrock det her.

Og selv ikke Nicki Minaj har kunnet blæse mod forandringens vinde. Cardi B er indlejret i den herskende traphiphop, endda gift med Offset, der er den ene tredjedel af den stilskabende trapraptrio Migos.

Nicki Minajs abdicering er ikke sket uden kontroverser. De har begge forsøgt at underspille konflikten, men den virker reel nok. Ja, der har endda været et fysisk optrin, og Cardi B har virket som den mindst aggressive i konflikten. Hun har så også mest at vinde.

Alligevel ser det ud til, at Cardi B også kan forfalde til vold. I hvert fald er hun anklaget for at være medskyldig i overfald. Ifølge et aktuelt sagsanlæg beordrede Cardi B sine medarbejdere til at angribe to bartendere med flasker og stole på Angels Strip Club i Queens, New York august sidste år. Sagen er pt. for retten, hvor hun for nylig har erklæret sig uskyldig.

Altså ankommer hun til Roskilde Festival med en retssag på halsen. Og det er ikke den eneste forhindring, der har været. En nylig plastikoperation af bryster og en fedtsugning forårsagede massive hævninger, som hun selv dokumenterede på Instagram. Det forhindrede hende i at flyve og tvang hende til at aflyse flere koncerter.

Hoverende epos i ring

Hun aflyste også sin optræden på Roskilde Festival sidste år, dengang grundet sin graviditet. Hun har i mellemtiden født en datter og har efter eget udsagn været under kniven for at restaurere sin postfødselskrop.

Men nu er hun her. I stramt, smaragdgrønt trikot, omgivet af dansere i farvematchende trikoter – de er bare ikke lavet af sølvglimmer, men vistnok latex.

Hun er renoveret, tilbage i storform. Med sit tofarvede Marilyn Monroe-bølgende hår. Med sin mund, der lægger lumre længder til Mae Wests vokabularium. Med sine raps, der smælder fra scenen som lussinger og dikterer underkastelse.

Lyden smelter smukt sammen om hende fra højtalerskyskraberne, og i midten er hun et muskelbundt af ren energi. En sprudlende detonation, der sender basforstærkede chokbølger gennem folkemængden.

Og det foregår på blærefrekvensen hele vejen igennem. Hendes raps er hoverende eposser, der kører i ring. Magtretorikken er massiv – og lidt trættende. Det er rappenskralderap, som Nicki Minaj for længst har forfinet. Kønnenes kamp er en krig, men det er fejderne med medsøstrene også. Det er en individualistisk magtbrynde, som vi alle må bøje os for. Men ikke har del i.

En lovløs naturkraft

Heldigvis er det også sexet musik. Der er ikke afgørende langt fra 80’ernes møgbeskidte Miami-bass til den tivoliserede og spektakulære booty-bop, der dunker fra scenen denne onsdag aften. Og vi lever i en tid, hvor ballade med rivaler og retsvæsen er PR. Hvor kroppen er seksualiseret og kommercialiseret som aldrig før. Hvor ens instagramkonto er en del af det kunstneriske udtryk.

Det er ligesom den spektakulære røv, der sidder på Cardi, og som er en del af det kunstneriske udtryk: Hun ryster og twerker og vrikker den oppe på scenen, som gjaldt det livet. Det er en røv, der hverken husker graviditet eller anerkender tyngdelov.

Den er en del af Cardi B’s scenekunst, der med fysisk styrke og kommanderende stemmeføring gør musikken større, end den er. Og for en stund er Cardi B den lovløse naturkraft déroppe på scenen – en seksualitetens gangster, der stjæler fra de andre og bygger videre på sin rigdom. Og vi er med hende, også selvom hun ikke altid er helt skarp i mundtøjet. O.k., nu er hun faktisk lidt uskarp. Nej, vent, nu virker hun træt.

Der er gået 20 til 25 minutter af hendes optræden, og pludselig er hendes raps mekaniske. Altså, ikke at de swinger til at starte med, men nu har de også mistet deres svirp. Snart fryser hun. Så fortæller hun os, at hun har astma. Hun virker distraheret.

Og efter kun 40 minutter går hun, uden at sige farvel, af scenen.

Et skadet produkt?

Det er en historisk kort koncert for et hovednavn på Roskilde. Ja, ud fra enhver standard er det en kort koncert på en festival, der gør en dyd ud af at have koncerter på minimum en times varighed, gerne længere for hovednavnenes vedkommende.

Skal man dømme alene ud fra koncertlængde, så var Bob Dylan med sine 90 minutters optræden tidligere på dagen i mere end dobbelt så god form som Cardi B.

Man føler sig snydt.

Det virker, som om hun stadig er for udmattet til at regere over folket. Det virker, som om hun har været for indædt fokuseret på at nyde rampelyset og folkets hyldest igen og i den proces har snydt os for en ordentlig koncert. Det efterlader denne anmelder med en mærkelig smag i munden.

Er det en narcissistisk skadet kvinde, vi alle har stået og amatørtwerket til? Som vil gøre alt for berømmelsen? Er det et skadet produkt af den amerikanske drøm, der har hoveret fra landets største scene? Og hvad gør al den vrede egentlig ved en musikkultur og en koncertoplevelse?

Hævnmotiverne er i hvert fald til at tage at føle på.

»I waited my whole life just to shit on niggas
Climbed to the top floor so I can spit on niggas
,« rappede hun til at starte med.

Og til sidst rapper hun sine linjer i Lil Nas X-duetten »Rodeo,« hvor hun sandsynligvis refererer til sin ægtemands utroskab:

»Last nigga did me dirty, dirty
Like a bathroom in a truck stop, truck stop
Now my heart, it feels like Brillo, I’m hard like armadillo
«

Cardi B’s raps er en fortælling om at overkomme modstand, javist, men det handler mest om den efterfølgende succes – og om hævnen. Det strukturelt perspektiv fortoner sig oftest i bandbullernes krudtrøg. Og det er kedsommeligt, nærmest usundt i længden.

Cardi B til et C

Cardi B falmer i sammenligning med den nye, uventede stjerne fra Spanien, som giver koncert to timer før. 25-årige, catalanske Rosalía er detoneret i år og er allerede på vej til at blive en verdensstjerne. Hun er fokuseret på scenen, og hun synger fremragende. Sangene er rodfæstet i spansk musikhistorie. Rosalía har sammen med sin producer El Guincho med et trylleslag introduceret flamencoen i moderne popmusik.

Bevares, hendes koncert er stadig – også – et visuelt show med vind i hendes hår og flotte dansere und alles. Men det er en fortrinsvis musikalsk nydelse at høre Rosalía støde rytmisk til beatet og svinge sig styrtblødende omkring akkorderne med sin stemme. At høre hende synge harmonisk udfordrende omkvæd og synge a cappella folklore, så folk tysser på hinanden. At høre hvordan flamenco-klapperen i baggrunden smælder vild rytmisk kompleksitet ind i en musikverden, der ellers er kørt fast i traphiphoppens rille. Forandring fryder, og lidt europæisk flamenco-sofistikering oven på nogle års amerikansk enkelhedshiphop er vel ikke at foragte? Er det? En stjerne er i hvert fald født.

Og en anden kæmper for sin trone. Men denne aften ender Cardi B med at se ud som en mindre talentfuld rapper og en mere ferm iscenesætter. Der så bare kom til at blotte sig og miste pusten. Og det er en skam, for når hun er bedst, er hun en medrivende festbombe – og en vigtig figur i fortællingen om magtfulde kvindelige rappere i moderne hiphop.

Hun kalder sig Cardi B, men denne aften var det mere Cardi til et C i karakterbogen.

Cardi B – Orange Scene, onsdag.

Rosalía – Avalon, onsdag.

Serie

Roskilde Festival 2019

Musikken er lige så tilbage- og fremadskuende som altid. Hedonismen har fået nye stoffer og teknologier plus rosévin, men fællesskaberne er stadig i centrum. Informations udsendte medarbejdere gennemtrawler med reportager og kritik Dyrskuepladsen for den vigtigste musik og for festivalkulturer i evig forandring.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Okay... Så må jeg være blandt de som får skældud. Selvom jeg ikke er i Roskilde. Jeg hader ihvertfald sækkens ææh.."musik". At hun skal optræde på orange scene er for mig et bevis for verdens forfald!

Gustav Alexander

Det er svært at finde Cardi Bs lyrik spændende, når den mest af alt går på de mest overfladiske temaer, som rappen har at byde på som genre. Hun er dog - i den forstand - fuldt ud på bølgelængde med ligeså intetsigende traprappere, såsom Migos. Det er også bullshit men har en uforklarelig tækkelighed, som måske mest af alt vidner om kulturens maskuline dominans. Det er bare sværere at blive enormt populær som middelmådig kvindelig rapper, end som middelmådig mandlig rapper. Ikke at man gider at høre mere end et par numre af Migos, før man igen bliver træt af deres repetitive temaer, simple lyriske indhold og dovne rim. Rappen trives dog delvist på sin afdankede attitude og derfor trækker det alligevel i begrænset omfang.

Danske Natasja var mange mil foran Cardi B på lyrik, karisma og indhold. Hun ville sige noget. Cardi B vil blot promovere sig selv, som så mange andre rappere. Det er svært at fatte interesse for den slags, når hun - og eksempelvis Migos - er oppe imod lyrisk stærke rappere som Anderson .Paak eller Joyner Lucas. Man må tilslutte sig Ralf Christensens dom og gendøbe hende Cardi C.