Læsetid: 3 min.

Sambavikingen Jorge Ben Jor skabte en hornblæsende, tropisk regndansefest

Der var både fælles-åhhhh og gummistøvlecancan i regnen, da den brasilianske musiklegende Jorge Ben Jor og hans veloplagte bandbrødre trodsede det alt andet end tropiske eftermiddagsvejr på Roskilde Festival torsdag
Brasilianske Jorge Ben Jor på Orange Scene.

Brasilianske Jorge Ben Jor på Orange Scene.

Helle Arensbak

4. juli 2019

Der var ikke meget Copacabana over Roskilde, da den brasilianske samba/bossa nova/pop/funk-fader Jorge Ben Jor torsdag eftermiddag var programsat til at skabe varme vibrationer og karnevalistisk velbehag foran Orange Scene.

Det skiftevis småregnede og storblæste. Og temperaturen var alt andet end bikiniegnet. Men vejret forhindrede ikke Jorge Ben Jor i at skabe en tropisk dansefest. For han er en »sort viking«, som han sagde både indlednings- og afslutningsvis.

Som sambamusikken har Jor afrikanske rødder. Hans mors familie var fra Etiopien, og det var med hentydning til dem, at han tog sit forkortede kunstnernavn Jorge Ben, som han spillede under indtil 1985, hvor han tilføjede det ekstra Jor. Et navn, der også står printet med sølvbogstaver hen over hans trøje.

Manden med det fulde Jorge Duílio Ben Zabella Lima de Menezes er født i et arbejderkvarter i Rio de Janiero i 1942.

Som barn sang han i kirkekor og drømte – som så mange andre brasilianske drenge – om at blive fodboldstjerne, men en skade tog den ide fra ham. Interessen for den populære boldsport har dog næppe helt forladt ham, for da han træder ind på scenen, er det med et rødt dansk fodboldhalstørklæde om halsen.

Hans første instrument var den brasilianske tamburin pandeiro, som han spillede, indtil han som 18-årig fik sin første guitar.

Den lærte han sig selv at spille efter sit idol, bossa novapioneren João Gilberto, men da dennes komplicerede teknik var for svær for nybegynderen, udviklede han i stedet – ved kun at bruge tommel- og pegefingeren i anslaget – sin egen baslignende stil.

I dag spiller han udelukkende elektrisk guitar, der fungerer som rytmisk fundament for det ensemble af horn og trommer, han har med sig. Det er særligt de to blæsere, en trombone og en skiftevis saxofon- og tværfløjtenist, der dominerer lydbilledet, der er »funky funky funky funky«, som han synger på »Alô Alô Brazil«.

Åååååh arrhhhiaaah åh

Jor synger til tider næsten skatende. Han kommer lidt skævt i gang med verset på giganthittet »Mas Que Nada«, men det gør intet, da publikum begejstret stemmer i.

Det bliver en fordansket fællessangsfortolkning, der lyder som 'åååååh arrhhhiaaah åh', selvom åbningslinjerne »Oriá raiô / Obá obá obá« ikke er et fortrukket og fordrukkent onomatopoietikon, men en besyngning af krigsguden Obá fra den moderne afro-brasilianske religion umbanda.

Sangen er en samba, smækket med religiøse referencer, der er blevet en af de allermest populære brasilianske numre nogensinde. Den er blevet indspillet over 200 gange af både Ella Fitzgerald og Berlins Philharmoni.

Titlen er et svært oversætteligt portugisisk idiom, der betyder noget i retning af »Kom nu« eller »Tag dig lige sammen«. Inspirationen til teksten fik Jor fra en ven, han havde, der hele tiden brugte udtrykket.

Den halvt fyldte plads foran Orange Scene behøver han nu ikke bede tage sig sammen. De hujer og hepper begejsret. De er glade og insisterer på at danse regnen af sig. De holder hinanden om skuldrene, svinger numserne i takt og opfinder deres helt egne sambatrin, en slags gummistøvle-cancan.

Da Ya Think I’m Funky?

Højdepunkterne er, når bandet trækker de mest energiske numre i festligt langdrag ved at skrue tempoet og intensiteten højere og højere op.

Det sker bl.a. på »Take It Easy My Brother Charley« fra Jors største albumsucces, det selvbetitlede Jorge Ben fra 1969, som får publikum til at tage det alt andet end easy. Selv bandet klapper af pianisten, da han undervejs i nummeret fyrer en jazzlirret solo af.

Og de virker virkelig til at hygge sig deroppe, Jors musikalske brødre. Særligt percussionisten, der undervejs bidrager med noget så sjældent som en cuicasolo. Med det trommelignende instrument, der også har det flatterende kælenavn abetromme, fremkalder han en bizar skærende friktionslyd.

Og da koncerten lakker mod ende, danser den aldrende brasilianer til publikums store begejstring en vraltende gammelmandsparodi på breakdance.

Det våde og blæsende vejr tager toppen af nydelsen ved de mere afdæmpede bossanovaede indslag, men det vejer de funky og rockede, næsten ska-vilde, numre så til gengæld op.

Helt hoppefest går der i den, da Jor efter at have givet storskærmskameraet et stort smækkys, returnerer med sin guldguitar for at afslutte med et andet af hans helt store numre, »Taj Mahal«, som Rod Steward har plagieret på hans halvfjerdserhit »Da Ya Think I’m Sexy«.

Koncert med Jorge Ben Jor torsdag den 4. juli kl. 16:00 på Orange Scene på Roskilde Festival.

Serie

Roskilde Festival 2019

Musikken er lige så tilbage- og fremadskuende som altid. Hedonismen har fået nye stoffer og teknologier plus rosévin, men fællesskaberne er stadig i centrum. Informations udsendte medarbejdere gennemtrawler med reportager og kritik Dyrskuepladsen for den vigtigste musik og for festivalkulturer i evig forandring.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu