Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Efter at have set ’Midsommar’ vil jeg aldrig nogensinde på ferie i Sverige!

’Hereditary’-instruktør Ari Asters nye gyserfilm, ’Midsommar’, er bl.a. et studie i sorg og et narkopåvirket mareridt om smadrede forhold, og godt nok foregår den i de smukke svenske skove og er fuld af gæstfrie lokale og indtagende kvinder, men man får absolut ikke lyst til at feriere i nabolandet
Det er ikke småting, Dani (Florence Pugh) og hendes kæreste, Christian (Jack Reynor), oplever på deres ferietur til Sveriges dybe skove i Ari Asters ’Midsommar’.

Det er ikke småting, Dani (Florence Pugh) og hendes kæreste, Christian (Jack Reynor), oplever på deres ferietur til Sveriges dybe skove i Ari Asters ’Midsommar’.

Nordisk Film

Kultur
11. juli 2019

Jeg er ikke sikker på, at den svenske turiststyrelse vil bruge den amerikanske filminstruktør Ari Asters nye film, gyseren Midsommar, som en måde at trække turister til landet på. Eller også vil de, og så skal der lyde en advarsel herfra: Bliv hjemme!

Det kan godt være, at nætterne er lyse, skovene stille og dybe, landskabet grønt og solbeskinnet, pigerne smukke og de lokale smilende og imødekommende. Men efter at have set Asters film, ved jeg præcis, hvad der gemmer sig under den tilforladelige, forførende overflade: Mystiske, hedenske ritualer, hallucinerende stoffer, manipulation og galskab – et vaskeægte mareridt, som det er umuligt at ryste af sig. Hvis man altså slipper fra det med livet i behold.

Midsommar tager sin begyndelse i USA, hvor i forvejen labile Dani (Florence Pugh) får revet tæppet væk under sig på den værst tænkelige måde – mere skal ikke afsløres. Hendes ikke videre opbakkende, egoistiske antropologistuderende kæreste, Christian (Jack Reynor), der har overvejet at forlade hende, fordi han synes, at hun psykologisk og følelsesmæssigt er for krævende, bliver hængende, og nogle måneder senere tager han hende med på en længe planlagt ferie til Sverige sammen med sine venner, Josh (William Jackson Harper), Mark (Will Poulter) og svenske Pelle (Vilhelm Blomgren, kendt fra titelrollen i Lukas Moodyssons tv-serie, Gösta). Egentlig har Dani ikke lyst til det, men hellere det end at blive ladt alene tilbage.

Voksende vanvid

Det bliver mildest talt en begivenhedsrig tur, hvor vennerne skal besøge Pelles ’familie’, der viser sig at være en gruppe, en sekt, af afguds- og naturdyrkende særlinge. Dani, Christian og de andre bliver taget godt imod af familien, der holder til et sted dybt inde i de svenske skove, og de får lov til at overvære og deltage i deres ugelange midsommerfejring.

Det er måske lidt mærkeligt, men dog stadig ganske uskyldigt, men inden længe er gruppen vidne til stadig mere bizarre optrin, som har med liv, død og alt det indimellem at gøre – mange af dem under indflydelse af diverse naturlige hallucinogener.

Det er også her, at Ari Aster begynder at flippe ud, og det mener jeg på den bedst mulige måde. I sin forrige film, Hereditary, der også var hans spillefilmdebut, fortalte Aster en tragisk og pisseuhyggelig historie om tab og sorgbearbejdning, og den begyndte ligeledes nogenlunde afdæmpet og ’normalt’, inden den så blev mere og mere vanvittig.

Det er nogle af de samme temaer, han slår an i Midsommar, der måske ikke er lige så uhyggelig som Hereditary, men bestemt ikke mindre weird og uforudsigelig. Dani og hendes store sorg og behov for nærhed og omsorg er en art krumtap i handlingen, der skiftevis er uhyggelig, creepy, bevidst morsom og af og til balancerer på kanten til det ufrivilligt komiske.

De mange ritualer, hvor der synges, danses og tales i tunger, kan virke en smule parodiske og overdrevne – det samme kan de lokales mestendels hvide folkedragter, blomsterkranse og kornneg – men Aster formår for det meste at holde tungen lige i munden, netop fordi han lader løjerne udvikle sig stille og roligt.

Fremragende Florence

Man kan opfatte Midsommar som et studie i sorg og kunsten at leve videre, når andre dør, et narkopåvirket mareridt om et forhold, der er gået i stykker, en gyserfilm om en morderisk kult eller et hjerteskærende portræt af en ung kvinde, Dani, der leder efter et sted at føle sig hjemme og nogle mennesker, der elsker hende for det og den, hun er. Jeg hælder til det sidste – så desperat er Dani, at hun er villig til at gå til ekstremer.

Ari Aster, der også har skrevet Midsommar, er dog ikke interesseret i at forklare sig, og man kan kun beundre , at han griber en ellers ganske ligefrem – og måske endda lidt banal, omend vigtig – historie an på så fysisk og pågående en facon. Med sine to spillefilm har han markeret sig som en af den moderne (gyser)films mest spændende og modige skikkelser. Selv om der bestemt er reminiscenser af såkaldte folkhorror-film som The Wicker Man og Witchfinder General og til en vis grad også Rosemarys baby, er Midsommar i høj grad sin egen.

Som i Hereditary tager Aster en masse folklore og mytologi, denne gang fra Skandinavien, og blander det med intenst familie- og parforholdsdrama, og resultatet er ganske unikt. Fordi Midsommar foregår omkring midsommer, er det hele tiden lyst, og det lykkes Aster, hans fotograf, klipper og komponist det utrolige at skabe en gyserfilm, der ikke forlader sig på mørke kroge og lyde i natten, men menneskelig opførsel og excentricitet og det, der er værre.

Skuespillerne er for det meste gode, men bedst er Florence Pugh i rollen som stakkels Dani, der filmen igennem kæmper med sig selv, sit tab og sit savn. Pugh, som også var fremragende i John Le Carré-tv-serien The Little Drummer Girl, gør Dani til en hudløs skikkelse, der mærker det meste stærkere end sine omgivelser, og det er umuligt ikke at fornemme hendes smerte og fortvivlelse – og efterhånden måske også en lettelse og forløsning.

Nu glæder jeg mig blot til at se, hvad svenskerne siger til Midsommar.

’Midsommar’. Instruktion og manuskript: Ari Aster. Fotograf: Pawel Pogorzelski. Længde: 147 minutter. Biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Det måtte jo ske før eller siden

Det lyder som om 'Midsomer Murders' - blandt danske krimiserie-fans kendt som 'Barnaby' aka 'Engelske haver' - omsider er nået til USA ..... ;o)

Annemette Due, Rolf Andersen og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

Fin anmeldelse, men hvor kan man se filmen?

Grethe Preisler

Film skal ses i biografen, Ruth Knudsen,
Slå op på biograf-oversigten i nærværende dagblad eller kig i den lokale gratisavis i postkassen, hvis du vil vide, hvornår 'Midsommar' går i en biograf i gå- eller cykelafstand fra din egen residens ... ;o)

ulrik mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Efter at have set mesterværket "Troll Hunter" får man heller ikke ligefrem lyst til at tage på ferie i Norge :)

https://www.youtube.com/watch?v=TLEo7H9tqSM

(Troll Hunter bør stå på ethvert menneskes bucket list!)

ulrik mortensen, Daniel Joelsen, Eva Schwanenflügel og Niels østergård anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling,

Nu ligger Helsingland heller ikke i Norge, men er et svensk Län.

Anders Sørensen

Hvarfor i alverdenan skulle man også tage på ferige i sverie; det eneste, der findes i denne såkaldte "landet" er elger og svenskere og skover og decideret latterligt språkan, der tydeligvis er en parodi på dansken.

At det kan tyckas dødsensfarligen at bevæge sig rundt om i Sverigen, ved enhver. Blot tacka en kikkan på Malmø, hvor alt der skjer er skjyderi.

Ib Christensen

Må indrømme jeg har tænkt på, at som hankøn, burde jeg nok holde mig på afstand af sverige. Men det har nu ikke noget med nogen film at gøre.

Eva Schwanenflügel

@ Christian Monggaard

Du ender din glimrende anmeldelse med spørgsmålet om, hvad de svenske anmeldere mener om "Midsommar".

BBC har her samlet en oversigt :

https://www.bbc.co.uk/news/amp/entertainment-arts-48937721

ulrik mortensen og Christian Monggaard anbefalede denne kommentar

Hvis i vil se en god film om svenske trolde, skal i se Ali Abbasis "Grænse":
https://www.youtube.com/watch?v=bWRxEWMxwnQ

Charlotte Jensen, Annemette Due og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Sikke noget sludder, vi har haft sommerhus i Sverige i 50 år, inde i de svenske skove, og har altid mødt venlighed og hjælpsomhed, der er så dejligt. Men ja der er kommet flere fremmede også til den lille by, hvor vort hus ligger. Verden har ændret sig og ikke kun til det bedre.
Jeg har rejst med min mand som ung i Sverige med telt, og kom ikke og sig det land ikke kan besøges.
Hvis film skulle afgøre hvilke steder i verden man kan rejse, så skulle man jo blive hjemme i andedammen, og her kan der da også sættes fingre på en del pletter.

Charlotte Jensen

I 2003 var der også en dansk film, Midsommer, som foregik på en ødegård i Sverige - også med gys, men jeg kunne forestille mig, at Midsommar er bedre - og at den skal ses i biografen inden længe!
Jeg har tit tænkt på at tage en tur til Falkenberg - bare for at sige Farvel (til) Falkenberg. Jeg er slemt betaget af Erik Enockssons filmmusik.

ulrik mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Et pudsigt tilfælde. Går man ind på youtube og ser den officielle trailer for mesterværket 'The Wicker Man' fra 1973 med bl.a. Christopher Lee (som '’Midsommar’' minder en del om), ser man som reklame en trailer for '’Midsommar’' .... https://www.youtube.com/watch?v=a-tDnavDCwI

Agneta Noregren

Anders Sørensen det der med sprog er vist ikke din stærke side, hvad er det du vil sige?