Læsetid: 2 min.

Det er svært ikke at forelske sig en smule i Yao og ’Yao’

Philippe Godeaus ’Yao’ er en fin og opbyggelig lille film om venskabet mellem en skuespiller og en 13-årig dreng, der rejser rundt i Senegal
Drengen Yao (Lionel Louis Basse) og skuespilleren Seydou (Omar Sy) er på rejse, både fysisk og metaforisk, i Philippe Godeaus fine og lune ’Yao’.

Drengen Yao (Lionel Louis Basse) og skuespilleren Seydou (Omar Sy) er på rejse, både fysisk og metaforisk, i Philippe Godeaus fine og lune ’Yao’.

Another World Entertainment

18. juli 2019

For at finde ud af, hvor man er på vej hen, er man nødt til at vide, hvor man kommer fra. Det er et af de, måske banale, men på alle måder velmente budskaber, franske Philippe Godeau serverer for publikum i sin nye, ret fine film, Yao.

Den franske superstjerne Omar Sy spiller en anden fransk superstjerne, skuespilleren Seydou Tall, der for første gang i sit liv rejser til det Senegal, hvor hans familie kommer fra, og hvor hans far stadig bor. Det er meningen, at han skal have sin lille søn, Nathan, med på turen, men han bliver syg – eller gør han? – og Seydou må rejse alene.

I Senegal, hvor han bliver modtaget som den stjerne, han er, møder skuespilleren 13-årige Yao (Lionel Louis Basse, der er et naturtalent), som er stukket af fra sit hjem næsten 400 kilometer væk for at møde sit idol i hovedstaden Dakar. Seydou er så imponeret over drengen, at han ender med at følge ham hjem i bil, og det bliver en ganske begivenhedsrig tur for dem begge.

Til at begynde med er det tydeligt, at Seydou har svært ved at affinde sig med de kulturelle forskelle mellem sit fædreland og det Frankrig, han er vokset op i. Det går for langsomt, synes han, og folk er ikke til at stole på.

Klog lille rejsefører

Men lige så stille overvinder Seydou sine fordomme, og han begynder at falde for landet og dets mennesker og traditionsrige kultur, samtidig med at han finder den ro, han mangler i sit franske liv, og som formentlig har været skyld i, at han er ved at blive skilt fra sin kone – han har tilsyneladende aldrig været der for hverken hende eller Nathan.

Yao er en klog lille rejsefører, der både agerer sproglig og kulturel tolk for Seydou og må forklare ham, at tiden går langsomt i ørkenlandet. Det er ikke fransk tid, og den har ikke travlt, fordi den har evigheden med sig. Han er om noget rodløs og mangler sin identitet. Yao er på en meget konkret rejse mod sit hjem, Seudous’ rejse er mere metaforisk. Han har virkelig brug for at finde sig selv og retningen på sit liv. På et tidspunkt siger Yao, at Seydou ikke er hvid, men en Bounty-bar, dvs. brun udenpå og hvid indeni.

På sin vis er Yao også guide for et publikum, som måske heller ikke kender senegalesisk kultur, og det er både en smuk og betagende oplevelse med masser af flotte naturbilleder og sjove møder med mennesker af enhver slags. Yao og Seydou er godt selskab, og på sin egen stilfærdige, rørende og lune måde er Yao en opbyggelig film. Indimellem bliver den måske en smule firkantet og overtydelig i det, den vil fortælle – og måden, den fortæller det på – men det er svært ikke at forelske sig en smule i filmen og personerne og endda forsøge at lære lidt af den og dem.

’Yao’. Instruktion: Philippe Godeau. Manuskript: Philippe Godeau og Agnès de Sacy. Fotograf: Jean-Marc Fabre. Længde: 103 minutter. Grand Teatret og Valby Kino i København, Gilleleje Bio, Café Biografen i Odense, Nicolai Biograf i Kolding, Øst for Paradis i Aarhus, Biografen i Skanderborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu