Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Verden ville være værre uden dørmåtten Gösta, men det gør ondt at se ham blive trådt på

Svenske Lukas Moodyssons sjove og mørke komedieserie, ’Gösta’, handler om titlens børnepsykolog, en menneskelig dørmåtte og et ejegodt menneske, der kun vil hjælpe andre, også selv om de bestemt ikke er særlig venlige eller betænksomme over for ham
Den ejegode børnepsykolog Gösta (Vilhelm Blomgren) vil så gerne hjælpe alt og alle, og det ender med, at alt og alle træder på ham i Lukas Moodyssons nye komedieserie, ’Gösta’.

Den ejegode børnepsykolog Gösta (Vilhelm Blomgren) vil så gerne hjælpe alt og alle, og det ender med, at alt og alle træder på ham i Lukas Moodyssons nye komedieserie, ’Gösta’.

HBO Nordic

Kultur
9. juli 2019

Der var øjeblikke, mange øjeblikke, mens jeg så svenske Lukas Moodyssons nye tv-serie, Gösta, hvor jeg fik lyst til at tage fat i hovedpersonen, verdens rareste mand, børnepsykologen Gösta (en fantastisk Vilhelm Blomgren), der bor og arbejder i en svensk provinsby, og ryste ham, bare ryste ham, indtil han holdt op med at være så fandens god og venlig over for alt.

Indtil han holdt op med at lade sig træde på af alt og alle. Indtil han holdt op med at tage alle andres problemer på sig, som var det hans egne. Indtil han bare én gang sagde fra og tog hensyn til sig selv i stedet for konstant at gøre, hvad andre gerne vil have ham til.

I løbet af første afsnit, som sammen med tre andre kan ses på HBO Nordic, mister Gösta sin cykel, fordi han giver en cykeltyv et lift.

Han hjælper en svagelig, gammel dame med sine indkøb og får kun uvenlighed som tak. Han køber ind til en tigger, der egentlig hellere vil have penge, hvorfor han også hæver penge til hende. Hans krævende, barnlige og egoistiske medicinstuderende kæreste, Melissa (Amy Deasismont), der bor i Stockholm, får ham til at sende sig dickpics, mens han på cykel er på vej til arbejde.

Nå ja, han har også en dybt deprimeret, syrisk flygtning, Hussein (Nidhal Fares), boende på loftet, og han ender med at tage sig af en teenagepige, Saga (Clara Christiansson), der har mistet lysten til at leve.

Der er ikke dét ønske eller behov, som Gösta ikke vil opfylde for andre, og det bliver kun værre og værre for hvert afsnit.

Hans grænser bliver noget så eftertrykkeligt overtrådt den ene gang efter den anden. Og værre bliver det kun, da hans utroligt selvoptagne, manipulerende far (Mattias Silvell) flytter ind i Göstas lille hytte ude på landet og vender op og ned på livet for den søn, han aldrig før har interesseret sig for, endsige taget sig af.

Det er, som om hele verden er tosset, og det er op til stakkels Gösta at tage sig af den.

Han er en slags parodi på den politisk korrekte, meget forsigtige og bløde svenske mand, der godt kan se en sag fra alle sider, og som hellere indrømmer, at han tager fejl, end at han tager en konflikt, selv om han har ret. Han er det stik modsatte af Frank Hvams titelfigur i Klovn, der hele tiden gør det forkerte, men på ingen måder vil stå ved det.

Et nemt bytte

Göstas forsøg på at gøre alt og alle glade – også på arbejdet må han finde sig i at blive sat på plads hele tiden – er både det, der gør Gösta til en sjov, men også lidt frustrerende oplevelse.

Han er en dørmåtte, som finder sig i alt, alt for meget, og det bliver sværere og sværere at være vidne til. Men spørgsmålet er, om Gösta også selv får nok. Fjederen bliver i hvert fald spændt hårdt, og efterhånden kommer der sprækker i fernissen, og smilet falmer.

På den ene side håber jeg, at første sæson, der er på ti afsnit, ender med, at Gösta eksploderer og slår fra sig, Falling Down-style. På den anden side vil det være så trist, hvis al denne verdens negativitet og følelsesmæssige og menneskelige underskud får ham ned med nakken.

Gösta er indimellem meget sjov og tåkrummende, men der er et mørke i serien, som man ikke ser med det samme. Seriens meget korte titelsekvens er en art montage af naturbilleder – en frø i en bæk, myrer, træer, fugle – og selv om det umiddelbart virker tilforladeligt, er der en David Lynch-agtig stemning over det, som giver én følelsen af, at der er noget under overfladen, som ikke er lige så rart som mennesket Gösta.

Gösta er nok en komedie, men den rummer altså også noget dystert og foruroligende. Den skildrer godhedens svære vilkår i en egocentreret, ligegyldig verden, hvor alle manipulerer med alle, og hvor et ejegodt menneske som Gösta bliver et nemt bytte for alle samfundssavannens rovdyr.

Pinlige øjeblikke

Der er selvfølgelig en pointe i, at det på en eller anden måde gør ondt på alle. Det taler Gösta på et tidspunkt med en af sine kolleger om, inden hun bryder i gråd og begynder at fortælle om alt det, der plager hende.

»Hvorfor gør det så ondt på alle,« spørger hun.

»Det virker, som om det bliver værre og værre.«

Og det er måske i virkeligheden det, Gösta handler om. Den tegner et portræt af et samfund, hvor mange har det skidt, og var det ikke for mennesker som Gösta, ville det kun være endnu værre.

Det er dog ikke ensbetydende med, at han skal finde sig i alt, og skulle seriens første sæson ikke ende med, at han flipper ud, så ville det være rart, hvis han i hvert fald lærte at sige en smule mere fra og tænke på sig selv.

Der er utallige ubekvemme og pinlige øjeblikke i Gösta, hvor serien kunne være en del af Ruben Östlunds afsøgninger af sociale og samfundsmæssige regler og normer.

Men når den er bedst, er den helt afdæmpet, så man kan mærke humanisten Lukas Moodysson, hvis hjerte ikke mindst banker for børn og unge, der forsøger at finde sig selv i en voldsom og voldsomt forvirret verden. Det er de selv samme unge, han har skildret i f.eks. Fucking Åmål, Lilya 4-ever og Bedst i Sverige.

Gösta forstår dem, og de scener, hvor han på sit arbejde forsøger at kommunikere ligeværdigt med dem, er både rørende og morsomme, ikke mindst fordi han i lige så høj grad som dem har brug for hjælp. Han er dem.

’Gösta’. Skrevet og instrueret af Lukas Moodysson. De første fem af ti afsnit kan ses på HBO Nordic, hvor der kommer et nyt afsnit hver mandag, og hvor man kan se de fleste af Moodyssons film

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tommy Clausen

Stærk svensk komidi, når den er bæst...