Læsetid: 3 min.

Afgrunden lurer i Erling Jepsens oprivende erindringsbog om en mønsterbryder fra udkanten

Andet bind af Erling Jepsens sjove erindringsværk
16. august 2019

»En sjældent hyggelig aften i Gram« hedder det midterste kapitel i andet bind af Erling Jepsens erindringsværk, og så er tonen slået an for de mange Jepsen-læsere og -filmseere, der kender den jepsenske hygge.

Stilen i Hjemmefra er den vante forsorne lystighed, men nedenunder lurer en afgrund af ensomhed og selvforsvar. Romanen begynder, hvor Gramhavet (2016) sluttede. Fortælleren Erling er 16 år, netop begyndt i gymnasiet på Haderslev Katedralskole og flyttet på kollegium. Reelt er han på flugt fra sit barndomshjem, hvor faderen huserer som en farligere underklassevariant af Matadors egoistiske Maude Varnæs.

Allerede efter to uger i Haderslev kommer Erling på besøg i barndomshjemmet, hvor den hyggelige aften karakteriseres således:

»Der havde ingen konflikter været, og far havde ikke truet med at skyde sig med jagtgeværet.«

Med til at holde humøret oppe er schæferhvalpen Zenta, der, som fortælleren jaloux bemærker, vækker samme begejstring, når den tisser på gulvet, som han selv gjorde, når han fik gode karakterer i skolen.

I skolen prøver han at genopfinde sig selv under indflydelse af den litteratur, han elsker og spejler sig i. Når klassen læser Ewald, triller Erlings egne tårer. Guldalderens patos giver klangbund til hans egen ensomme kamp, og da klassen læser Beckett, indser han, at hans eget liv netop er et stykke absurd teater:

»Det hele fortsatte og kørte i ring, som det altid havde gjort, uanset hvor meget jeg var flyttet hjemmefra. Følelsen af meningsløshed var næsten ikke til at bære.«

Erling Jepsen: ’Hjemmefra. Familiehemmeligheder 2’.

De litterære referencer er vittige, men rummer også en dybere sandhed. Som kun 16-årig er bogens fortæller helt alene i livet.

Han savner sin mor, trods de små madbokse, hun giver ham med, han savner den sønderjyske dialekt, og han venter på, at meningen med tilværelsen skal indfinde sig.

For dem, der spørger, hvor mange flere familiehemmeligheder, Erling Jepsen efterhånden kan sidde inde med, er romanens svar, at den sønderjyske barndom ligner et uendeligt forrådskammer.

Romanens 250 sider og 21 kapitler omfatter kun det første halve år af tiden i Haderslev, hvor den unge hovedperson både får håb om et bedre liv og bliver klar over, hvor langt væk fra det, han er.

Alt tegner ellers godt. Året er 1972, klassens piger går uden bh og moden er så lårkort, at trusserne ses, når de skriver på tavlen.

Erling, der har astma, må opgive sin udsigtspost på forreste række for at kunne få vejret.

Ingen af klassens kønne piger eller flinke drenge har dog anelse om den afstand, der skiller dem fra den ensomme mønsterbryder, og det skal de heller ikke vide, hvis det står til ham.

For romanens Erling er gymnasiet hans adgangsbillet til kunst og højkultur, som giver retning midt i meningsløsheden, og til det velfærdssamfund, der skal hjælpe ham med at skabe sit nye liv.

Men kun, hvis han lyver om sig selv. »Jeg har ikke lyst til at snakke om det,« afværger fortælleren, når han skal forklare, hvorfor han som den eneste i klassen ikke bor hjemme.

Alligevel roder han sig ud i pinagtige løgnehistorier, og med dansklæreren, en ung mand frisk fra universitetet, udvikler han en uskøn magtkamp, da han med klassen som publikum går til åben kamp mod lærerens moderne metoder:

»Reklamer! Hvad kunne en reklame, som Johannes V. Jensen ikke kunne?« Magtkampen får et grotesk twist, da Erlings psykisk syge søster Sanne blander sig med et haglgevær …

Kampen mod dansklæreren fjerner fortællerens troskyldige facade. Erling træder i karakter som lystløgner og manipulator – helt enkelt for at overleve socialt.

Sandheden om hans far, der forgreb sig på søsteren Sanne, mens moren gjorde ingenting, agter han ikke at stå på mål for:

»Det var løgnen, der satte mig fri. Fri til at være den, jeg inderst inde følte, at jeg var.«

Andet bind af erindringsværket bliver dermed et portræt af den spirende dramatiker og forfatter, der gjorde fiktionen til sin redning, og som allerede i tv-spillet Polledreng kommer hjem (1981) beskrev en sjældent uhyggelig aften i familiens skød.

Men mest interessant er beskrivelsen af, hvordan opgøret med den svage, selvmedlidende underklassefar snarere føles nedrigt end heroisk.

Uanset, om de kommende værker forfølger dette spor, er Jepsens erindringsværk allerede et enestående og oprivende værk om en mønsterbryder fra udkanten.

Erling Jepsen: ’Hjemmefra. Familiehemmeligheder 2’. Gyldendal, 256 sider, 270 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu