Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Damn’, du gjorde det igen, Missy Elliott

Rapikonet og mesterproduceren Missy Elliott er tilbage med sin første sammenhængende udgivelse i 14 år. Desværre kun en EP. Men lidt er stadig stort for musikkulturen, når det kommer fra den geniale rapper og skelsættende producer, der netop i år er blevet prisbelønnet for lang og tro tjeneste både inden for sangskrivning og musikvideoer
Rapikonet og mesterproduceren Missy Elliott er tilbage med sin første sammenhængende udgivelse i 14 år. Desværre kun en EP. Men lidt er stadig stort for musikkulturen, når det kommer fra den geniale rapper og skelsættende producer, der netop i år er blevet prisbelønnet for lang og tro tjeneste både inden for sangskrivning og musikvideoer

Derek Blanks

Kultur
28. august 2019

Der er en særlig plads i himlen reserveret til amerikanske Missy ’Misdemeanor’ Elliott. Den ved siden af lumre, afdøde typer som Mae West og Charles Bukowski. Til højbords, hvor der i hendes omkreds står bordkort klar til nulevende ikoner som de mesterlige rappere Q-Tip og Jay-Z og de skelsættende producere som Timbaland og Rodney Jerkins.

Ja, det er et stort bord, for 48-årige Melissa Arnette Elliott kan og har bidt skeer med de største.

Hun har være en afgørende rapper med en malmfuld røst, der har sendt rystende rytmiske, skælvende sjofle rim gennem populærkulturen siden sin debut med det fænomenale album Supa Dupa Fly i 1997 og siden fem albummer, hvoraf i hvert fald tre er brillante.

Prøv at sidde stille til »The Rain«, »Get Ur Freak On«, »4 My People«, »Work It«, »Pass That Dutch«, »Pump It Up«.

Sygt funky, olmt soulfuldt, altid . Alle kan slå bunden ud og flå taget af enhver fest med respekt for røvrystelsernes visdom.

Foto: Derek Blanks

Foto: Derek Blanks

Sjofle synkoper, vandig logik

Få kan som Missy E få rimene til at glide med så sjofel en synkopering og samtidig vandig logik. I januar i år blev hun meget passende den første kvindelige hiphop-kunstner, der blev indlemmet i The Songwriters Hall of Fame.

Elliott er også en fabelagtigt sprudlende og mesterligt samplende producer, hør for eksempel hendes arbejde på egne tracks som »Pass That Dutch« og »Pump It Up« og for andre kunstnere som Beyoncé, Whitney Houston og Mary J. Blige.

Og så har vi slet ikke talt om de vilde, sexede og/eller stærkt futuristiske musikvideoer, som hun i mandags den 26. august modtog den prestigiøse pionerpris Michael Jackson Video Vanguard Award (ja, det hedder den gudhjælpemig) for ved MTV Video Music Awards.

Nu er hun altså tilbage. Ikke i absolut storform, men det er alligevel svært ikke at hidse sig op over, at damen for første gang i 14 år udgiver mere end ét enkelt nummer.

Flere medier har kaldt ICONOLOGY et album, men det er efter alle parametre kun en EP med sine fem numre og knap 15 minutters spilletid. Hvilket er alt rigeligt til at føle en skælven i kødet.

»Let’s #ThrowItBack to a time when music just felt good and made us want to dance!« tweetede hun selv om sin nye musik. Altså peger hun på de nostalgiske træk ved udgivelsen. Det er passende.

Svedig og brugt

Hun har således genoptaget samarbejdet med sin tidligere faste, ofte geniale producer Timbaland og de er gået i en – sofistikeret – primitiv retning. På »Throw It Back« placerer de to producere Elliotts brillant ubesværede og alligevel klart udstansede rapflow midt i den p.t. stærkt populære trap-hiphops spartanske beatunivers. I tre minutter og 13 sekunder er hun dronning påny.

»Cool Off« er også sparsomt møbleret. Men det er med liderlige beats og alligatorbas i stilen fra 80’er/90’er-genrerne miamibass og ghettotech – og med Elliott i gang med præcist hidsende tonespring, som er umulige at bevare fatningen til. Og hvorfor egentlig overhovedet forsøge?

»DripDemeanor« er en slow jam med 70’er-afsmitninger såsom vocoder-kor. Og så går der old school-soul i den på »Why I Still Love You«, hvor Elliott også lige demonstrerer, at hun også har lunger til at synge.

Selv om det ikke er Elliott på toppen det her, så ender ICONOLOGY alligevel som en magtdemonstration. Fordi hun på fire numre (det femte er en a cappella-version af »Why I Still Love You«) med klar og stolt røst turnerer et bredt forførelsesarsenal og paraderer sin uforlignelige karisma og erotik. Og man efterlades udmattet på dansegulvet. Svedig og brugt.

Damn, du gjorde det igen, E.

Missy Elliott: ’ICONOLOGY’ – EP (Atlantic/Warner)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her