Lidt flabet kan man sige, at Cinemateket viser, hvor god en skuespiller Isabelle Huppert er, ved at vise en middelmådig film, hun spiller hovedrollen i, som månedens film. Simpelthen så man kan se, hvor meget rod et plot kan slippe afsted med, så længe hovedrolleindehaveren er i stand til på overbevisende vis at lyse først af livsforskrækkelse og så af viljestyrke. Komedien Madame Hyde er langt fra et højdepunkt i Hupperts karriere, men højdepunkterne kan man se en række af i den serie af Huppert-film, Cinemateket samtidig præsenter.
Madame Hyde tager udgangspunkt i Robert Louis Stevensons klassiske gotiske roman fra 1886 om den samvittighedsfulde Dr. Jekyll, der ved hjælp af et serum frigør sig fra al moral og forvandler sig til den skruppelløse Mr. Hyde.
Serge Bozon, der har instrueret og skrevet manuskriptet, har overført præmissen om et skæbnesvangert videnskabeligt forsøg, der frigør en ellers fortrængt destruktiv side af forskeren, til et fransk forstadsgymnasium.
Her arbejder Marie Géquil som fysiklærer. Hendes elever går på en teknisk linje, der både er underprioriteret af gymnasiets sleske rektor (Roman Duiris) og af eleverne selv. De gider ikke høre på madame Géquil, som er bange for sin egen skygge og nægter at lade dem udføre praktiske eksperimenter. I stedet modarbejder de deres lærer så godt, de kan.
Antiklimatisk lynnedslag
Den dygtigste til at modarbejde den ængstelige madame Géquil er eleven Malik, som har cerebral parese og går med en rollator, hvorfor hun har medlidenhed med ham. Filmen igennem er deres relation i fokus. Malik vil gerne vinde nogle ældre fyres respekt.
Disse fyre mødes ude foran en ungdomsklub og rapper om, hvor meget de hader skole, og de gider umiddelbart ikke have selskab af Malik. Madame Géquil vil gerne vinde sine elevers og kollegers respekt. Det holder hårdt. Og så vil hun vist også gerne være i fred for sin hjemmegående mand, der hele tiden trænger sig på med uønskede peptalks og måltider, hun ikke vil spise.
Efter skoletid pusler madame Géquil rundt for sig selv i fysiklaboratoriet. En dag slår lynet ned. I betragtning af, hvor mange ikoniske scener med lynnedslag i laboratorier filmhistorien rummer, er lynnedslaget i Madame Hyde sært antiklimatisk. Det ændrer hende og på forskellige måder. For det første begynder hun at give Malik eneundervisning i fysik, og på ganske få sekunder aflægger han sin trodsige attitude for i stedet at labbe kundskaber i sig. For det andet bliver hun ekstremt varm, nogle gange endda så varm, at hun bliver selvlysende og kan sætte ild til ting.
Filmens plotmæssige problem er, at historien om en spagfærdig og livsforskrækket lærer, der vælger at tage sin provokerende elevs nysgerrighed og intellektuelle kapacitet alvorligt, passer ret dårligt ind i Dr. Jekyll/Mr. Hyde-strukturen. Splittelsen mellem moral og hensynsløshed er næsten ikke til at få øje på. Karaktererne er hverken udstyret med realistisk psykologi, som den lettere socialrealistiske ramme lægger op til, eller med de arketypiske kvaliteter, der kendetegner Robert Louis Stevensons forlæg.
Filmen er altså hverken super original eller vellykket, men fordi det er hende, der er i fokus i stort set alle scener, er man i det mindste i selskab med en karakter, hvis temperament er markant og mærkbart gestaltet.
'Madame Hyde'. Instruktion: Serge Bozon. Manuskript: Serge Bozon og Axelle Ropert, baseret på Robert Louis Stevensons roman 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde'. Fotograf: Céline Bozon. Fransk. Månedens film i Cinemateket, hvor den vises dagligt fra den 15. til den 24. august.
