Læsetid: 2 min.

Jaime Rosales pudser smukt og stilsikkert Aristoteles af i sit stilfulde skæbnedrama ’Petra’

Jaime Rosales skaber smukt en tidløs stemning af klassisk tragedie i sit stramt komponerede skæbnedrama ’Petra’ tilsat dansk korkomposition
15. august 2019

Man skal ikke lade sig forvirre af, at Jaime Rosales indleder sit skæbnedrama Petra med kapitel 2. Rosales har en plan, og den fungerer fortræffeligt, når han fortsætter med kapitel tre for så at springe tilbage til kapitel et.

Petra er en stramt komponeret film, hvor hver indstilling og informationsdosering er tænkt minutiøst igennem.

Heldigvis er det samtidig en film med både lys, humor og liv, selv om den tragiske familiefortælling er som taget ud af en græsk myte med en følelse af forestående undergang fra første færd.

Filmen følger den unge kunstner Petra (Bárbara Lennie), som ved filmens start ankommer til den anerkendte skulptør Jaumes (Joan Botey) imponerende landsted for at lære af mesteren. Jaumes kone (Marisa Paredes) advarer om, at hendes mand ikke kan lære nogen noget, og at det ikke er her, man finder sandheden i kunsten.

Alligevel bliver Petra hængende og udvikler et venskab med Jaumes fotografsøn (Àlex Brendemühl), som hele livet har stået i skyggen af sin evigt nedgørende far.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Eva Novrup Redvall

Jeg læste også anmeldelsen i JyllandsPosten.

Åbenbart kender Petra ikke sin far identitet - moderen har ikke ville røbe det;
men Petra arrangerer selv et studieophold hos den ældre kunstner Jaumes -
og forelsker sig i hans søn ....

Shit .... og al det på spansk !!

Maj-Britt Kent Hansen

Overskrifterne hjælper nu med at finde ud af, hvor vi skal hen. Nu kronologien er rodet. Men uden roderiet havde det været knap så god en film.

Humor synes jeg dog ikke, at den indeholder. Og Jaume er vel snarere følelseskold end ondskabsfuld.