Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Katarina Juselius leverer en bredside mod økonomiens mainstream

En solid dosis vitaminer til debatten om økonomiske modeller
Katarina Juselius, en af de mest citerede økonomer i 1990’erne, har netop udgivet bogen  ’Økonomien og virkeligheden – et opgør med finanskapitalismen’ på Informations Forlag.

Katarina Juselius, en af de mest citerede økonomer i 1990’erne, har netop udgivet bogen  ’Økonomien og virkeligheden – et opgør med finanskapitalismen’ på Informations Forlag.

Tine Sletting

Kultur
30. august 2019

Katarina Juselius er the grand old lady indenfor kritisk økonomi i Danmark. Mens hun måske ikke er kendt i den brede offentlighed, var hun med sit arbejde omkring statiske tidsseriemodeller en af de mest citerede økonomer i 1990’erne. Derfor er det ikke hvem som helst, der nu kommer med en bredside mod den måde, økonomiens mainstream fungerer på.

Det er et ambitiøst projekt Juselius er ude i. På bogens 130 sider kommer hun med en kritik af den fremherskende tankemåde inden for hendes fag og kommer med forslag til forbedringer.

Selvom bogen er skrevet til lægmand, og ikke rummer matematiske formler, skal man holde tungen lige i munden, når der jongleres med en lang række fagtermer fra den økonomiske forskning.

Juselius tager udgangspunkt i den verserende debat om de økonomiske regnemodeller, men hendes kritik handler ikke om en eventuel politisk bias. For hende ligger problemerne ved vores måde at analysere økonomien på et dybere og mere grundlæggende niveau.

For Juselius handler det om, at den herskende neoklassiske tilgang, hvor man modellerer økonomien baseret på en matematisk forståelse af individuel handling hos antaget rationelle individer ikke passer specielt godt med de empiriske resultater.

På det videnskabsteoretiske niveau handler det om, at modellerne, hvad enten de er rent neoklassiske eller har (ny)keynesianske elementer, grundlæggende behandler den sociale verden, som om der var tale om naturvidenskab, hvor det handler om at beskrive faste, empiriske sammenhænge.

Katarina Juselius: ’Økonomien og virkeligheden – et opgør med finanskapitalismen’

Problemet er for Juselius, at det ikke tager højde for, at samfundet og økonomien ændrer karakterer over tid. Hendes eget arbejde med de såkaldte VAR-modeller handler i høj grad om at analysere historiske tidsserier for at finde ud af, hvorvidt teoretiske antagelser passer på de empiriske dataserier.

Hovedproblemet for Juselius er, at finanssystem, gæld og kredit kun spiller en meget indirekte rolle i de herskende økonomiske modeller. Mens dette måske var en dækkende beskrivelse af verden i efterkrigstiden, hvor bankvæsnet var heftigt reguleret og kapitalkontrol forhindrede den fri bevægelse af pengestrømme over landegrænser, er dette ikke længere tilfældet i dag.

Det centrale årstal i denne historie er 1983, hvor Danmark fjernede de internationale restriktioner på kapital og dermed åbnede for den finansielle globalisering, som vi har levet under lige siden.

For Juselius betød denne deregulering af kapitalbevægelserne, sammen med den række af liberaliseringer af det finansielle system og kreditgivning, der fulgte, en grundlæggende forandring af de økonomiske spilleregler. Priserne på bolig og aktiemarkeder begyndte at løsrive sig fra den almindelige økonomi, og det har skabt en række ubalancer i perioden siden.

Mens den reale økonomi målt ved BNP er steget 84 procent siden 1983, er boligpriserne steget med 152 procent og den reale aktiekurs med 1088 procent. Denne afkobling af den finansielle økonomi fra realøkonomien er for Juselius hovedgrunden til, at de økonomiske problemer, vi har set i perioden siden.

Et af hovedproblemerne er den stigende gældsmængde og finansiel ustabilitet.

Mens de standard makroøkonomiske modeller ikke anser mængden af gæld som et problem, påpeger Juselius, at gældsfinansierede investeringsboom i perioden siden 1983 har medført en række finansielle bobler – dot.com-boblen på aktiemarkedet i 2000, boligboblen, der medførte den finansielle krise i 2008, og den nuværende aktieboble, som er på et endnu højere niveau i forhold til den reale økonomi, end hvad vi tidligere har set. De kriser der følger, når de spekulative bobler brister, har store konsekvenser i form af arbejdsløshed, lavvækst og konkurser.

Et andet problem er den stigende ulighed, som har fulgt udviklingen af finanskapitalismen. De nye muligheder for investeringer har især gavnet de allerrigeste, mens store dele af befolkningen ikke har haft mulighed for at få del i den store vækst i finansielle formuer. De er i stedet efterladt med konsekvenserne i form af højere boligpriser, mere gæld og de deraf følgende kriser.

Løsningen på denne situation har for Juselius to elementer.

På den ene side handler det om bedre økonomisk forståelse, som kan forstå det strukturskift, der er sket i økonomien. Det handler om at bygge økonomiske modeller, der snarere end neoklassiske antagelser baserer sig på reelt observerede empiriske antagelser.

På den anden side handler det om at få genreguleret den finansielle sektor, så den igen kommer til at spille en mindre rolle i samfundsøkonomien.

Juselius kombinerer politiske forslag og økonomisk analyse, et projekt som kun delvist lykkes. Bogen er stærkest, når den leverer en kerneanalyse af de historiske forandringer i økonomien og forklarer, hvordan det traditionelle økonomiske modelapparat ikke kan fange dette.

Men den indledende økonomiske idéhistorie og de afsluttende forslag til reform bliver skitseagtige. Ikke desto mindre leverer bogen en solid dosis vitaminer til debatten om økonomiske modeller og kan anbefales til dem, der vil have dybere perspektiver på denne debat.

Katarina Juselius: ’Økonomien og virkeligheden – et opgør med finanskapitalismen’. Informations Forlag. 130 sider, 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det, som er mest bizart ved de neoklassiske modeller, er, at de har antagelser, som enhver kan sige sig selv er forkerte: der kommer ikke job, når der er arbejdskraft, der kommer arbejdskraft, når der er job.

Espen Bøgh, Carsten Svendsen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Martin Sørensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, 30. august, 2019 - 10:52Der er så mange teser; "selvopfundne sandheder i den liberale ideologi som ingen fortsat har bevist er sand"!

Lige nu kører den på den afskaffede arveafgift fra Venstre regeringen, der nedsatte den fra 15 % til 6 % og som regeringen igen vil hæve til 15 %.

- Hvor meget det reelt satte skub i antallet af arbejdspladser, er der ingen der ved, - men mange i den liberale lejr vil sikkert hævde det modsatte, fordi det tror de på.

Det er svært at drive forretning i Danmark, - "afskrivningsreglerne er for dårlige", er en kendt liberal teser, men så galt er det vist ikke, for med en afskrivning på 30 - 35 % af købsværdien, og årligt yderligere på restværdien, så går der såmænd ikke mere en ca. 6 år så afskrivningen på er produktionsmiddel næsten helt afskrevet, og et nyt og bedre produktionsmiddel kan indkøbes.

- Hvor forfærdeligt er så lige det?!

Det hævdes også de rige ikke kan spise deres mursten(værdien i deres huse), og ja, det ødelægger da tændernes at bide i mursten, - men så hjælper det vel lidt på det hele, når de belåner "friværdien" til safariture for hele familien, mon ikke der er lidt livskvalitet heri?

Så er der de fine nye Operahuse og skuespilhuse langs havnen, og som får statstilskud i den helt store stil, - for sådan noget må vi da have og vise andre, men det er med den slags som i Amerika, det er kun dem der har råd til de dyre billetter, der kommer der, - de fattige og pøbelen er der ikke i samme omfang.

Hvor skal det offentlige betale tilskud til disse institutioner ude af borgernes skattekroner, borgere som ikke kommer der, - lad de rige betale for det de vil have, - ganske som de hele tiden tages opgøret med hvad de ikke finder er rigtigt de skal betale til - fordi de ikke benytter det!

- Det samme må vel gælde frem og tilbage!?

Det er så let af tælle postnumre på de besøgende i disse institutioner, og hvis der kun er et yderst ringe antal borgere udenfor rigsmandskvarterener der benytter disse institution, - og må og skal de rige beslutte sig for om de vil betale for driften af disse institutioner, - så andre borgere med langt mindre indtægter ikke skal belastes af deres laster for "de skjønne kunstarter"!

- Generelt skal der gøres op med, - "hvad de rige ikke være med til at betale for, som skal holdes om imod hvad de omvendt gerne vil have vi andre skal betale for dem via vore skattekroner", - princippet må være "lige for lige når venskabet skal holdes"!

Martin Sørensen

@ Steffen Gliese

Ja det er forunderligt at man kan mene at blot ved og øge "arbedsudbudet" så kommer der pr automatik flere i arbejde.

Man har IKKE stimuleret økonomien..... men blot ved at piske, folk til at blive raske, mirakuløst, forøget udbudet af arbejdskraft.

mens samfundet nu bruger stadigt flere resurser på jobcenteret, lad os koncervertivt antage at gennemsnittet af udbetalte sociale arbejdsløsheds ydelser lyder på omkring 10000 kr pr måned pr ledig. og fratrække de dagpenge bidrag, som vi som lønmodtagere betaler i A-kasse kontingent omkring 300 kr pr måned, faktisk omkring status q med hvad man bruger på A-kassesystemet totalt set.

nu vil vi se følgende, der bruges omkring en krone på administration og kontrol burokrati i systemet pr krone systemet udbetaler til den ledige/syge. i systemet, ja vi har ganske rigtigt skabt flere jobs, ved og piske de ledige, og undermineret hele arbejdsmarkedsmodellen, som der faktisk er skabt til at regulere sig selv.

https://www.denoffentlige.dk/administration-og-bureaukrati-velfaerdsstat...

Det er halen der logner med hunden, når vi bruger lige så mange penge i systemet til systemet som vi betaler til de ledige i systemet. mens der til stadighed udelukkende er fokus på den ene krone til den ledige, ja selv cepos erkender at det er galt. og har beregnet at det koster omkring en fuldstidsstilling i årsløn, og formidle ET job i jobcenteret,

https://cepos.dk/artikler/det-koster-ca-12-mio-kr-at-faa-en-ledig-i-job-...

homo economicus er ikke død nej homo economicus har ALDRIG levet, for et studie af lotto vindere viser, ret entydigt globat set at folk der har vundet over en million$ ja så store beløb som man konfortabelt kunne trække sig tilbage, alle arbejder videre dog med lidt længere ferier,

ja økonomers faste forståelse af at arbedstiden betyder noget for økonomiens udvikling er stik imod alt forskning vi kender til om effektivitet. ja faktisk så VED vi at vi mendesker bliver MINDRE effektive jo MERE vi arbejder, trods dette, så fastholder den neo liberale ny klassiske økonomi at der er nærmest direkte forbindelse mellem hvor meget man arbejder og, hvor stort et lands BNP faktisk er.

Lad mig give et eksembel. i USA arbejder de omkring 30% mere end vi gør i Danmark.
mens amerikas BNP er kun 2.3% højere end i danmark. ergo så har men et særdeles lille udbytte af de sidste omkring 300 timer som amerikanere arbejder mere end os danskere. vi danskere har omkring,. 60.59 dollars pr time gennemsnitligt arbejdet i bnp. mod et amerikansk BNP pr times arbejde på 48,18$ eller hele 25% højere effektivitet konklusion neo liberalismen ELSKER psudoarbejde med Bullshit jobs....

https://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger

hele økonomernes, beregning hvor de sætter arbedstid og effektivitet lige med hinanden er modbevist igen og igen, ja faktisk så har man vidst dette siden 1920ne, trods dette så forsætter den neo liberale, logak med at sætte et fuldstændigt ligheds tegn ved at hvis vi øger arbedsudbudet så stiger bnp.

Carsten Svendsen, Rolf Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Espen og Martin
Gode betraktninger og dejligt oplysende indlæg I her laver;o)

Søren Kristensen

Hvis du vil vide noget om økonomi, så spørg en økonoma.

Poul Erik Riis

”Økonomien og virkeligheden” indeholder en spændende gennemgang af en række aktuelle økonomiske sammenhænge med særligt fokus på dansk økonomi. Bogen er let tilgængelig for ikke-økonomer, der interesserer sig for økonomi. Den er hurtigt læst. Der er næste ingen matematik. Men der er meget at holde styr på for læseren, for bogen kommer vidt omkring. Den opfordrer os alle til at støtte en fornyelse af de økonomiske teorier, modeller og politikker.