Læsetid: 2 min.

Kryb med ind i The Flaming Lips’ gigantiske gab, og bliv forelsket

Albummet ’King’s Mouth’ med det amerikanske hurlumhejband The Flaming Lips er en vanvittig og vægtløs musikfortælling om alt det, der kan gemme sig i en konges mundhule
3. august 2019

Der er ikke grænser for, hvad man kan gemme i sin mundhule, hvis man bare har fantasi og kreativ snilde nok. En fingerferm tryllekunstner som Bjarne Reuters Buster kunne trække farvestrålende papirsguirlander og æg ud mellem læberne.

Og det spraglede tryllestøvsomgærede rockband The Flaming Lips leger på deres femtende album med ideen om, at det ydre rum samler sig i hovedet på en helt særlig konge.

»How can a mouth hold so many things? / All our teeth, all our words, all the songs we sing?« synger forsanger, guitarist og multigøgler Wayne Coyne på pladens sidste nummer »How Can A Head«.

King’s Mouth er samtidig lydsporet til en kunstinstallation, der består af et kæmpestort kongehoved, Wayne Coyne har bygget. Huden er boblende og glinser metallisk, og tungen danner en lyserød løber, der savler regnbuefarvede søer ud på gulvet.

Hvis man vover at kravle op langs tungen og ind i hovedet – hvis indre er foret med et blødt pink gummimateriale skabt af et helt særligt omsmeltet sexlegetøj – kan man kigge op i et hallucinerende farve- og lysshow og lytte til det udknaldede amerikanske bands karakteristiske surrealistiske klange og melodier, der svæver til vejrs, som heliumballoner.

Psykedelisk storytelling

Pladen har undertitlen Music and Songs. Og det er på samme tid en meget dækkende og skæv varebetegnelse. For ud over et par rent instrumentale sange og de resterende numre, hvor guitar, trommer og synthesizere får lov at klinge derudad i flere vokalfri passager, er albummet i højere grad en fortælling af den gammeldags eventyrlige slags.

’King’s Mouth’ af The Flaming Lips.

Spotify
Sådan én, hvor en rigtig storyteller – her Mick Jones, tidligere forsanger i 80’er-punkbandet The Clash – beretter om en konge, der ofrer sig for at redde indbyggerne i sit rige.

Fortællingen begynder dramatisk med, at kongens mor dør i barselssengen, da han ikke er så lille, som et spædbarn burde være. Han er en kæmpebaby. 

Den fine »Sparrow« åbner med barnegråd og syntetiske fuglefløjt. Coyne synger sart og luftigt om spurven, der flyver væk med kongens sorg. Det er en smuk sang om at miste, men også om at bearbejde tabet og imødegå morgendagen med nyt mod.

Jones’ rolige stemme fortæller videre om kongens opvækst, mens en sværm af computermanipulerede korstemmer stemmer i.

Efter en bizar hændelse i »Electric Fire«, hvor det ydre rum samler sig i kongens kæmpehoved, truer en lavine med at udrydde en hel by. Men kongen ofrer sig for dem og dør.

De skærer hans hoved af og konserverer det ved at forsegle det i stål. Hans mund står åben i et sidste åndedræt, et evigt smil. Så derfor kan folket kravle ind over hans tunge og lægge sig i hans mundhule, hvor flere af dem forelsker sig.

Det kan lyde som den rene galskab, men der er en mening med denne skumfidus af en poppsykedelisk rockplade. Det glade budskab fremstår i titelnummeret, hvor Coyne forkynder den afdøde konges ord:

»Show your children / How they came from the stars / And all they’ll need / And all that they’ll want / Is got through deeds / That are done with love.«

The Flaming Lips: ’King’s Mouth’ (Bella Union).

Titlen på The Flaming Lips’ fremragende nye langspiller er polsk for ’de unges blik’, men frontfigur Wayne Coyne påstår, at han faldt for udtrykkets fonetik, før han kendte ordenes betydning.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jeg husker et bestemt nummer med Flaming Lips, som gjorde indtryk, kan bare ikke lige komme på titlen, men det er vist nok et superlativ efterfølgende: Are you ….. Er jeg helt galt afmarcheret?