Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Læs den selv! ’På tryk’ er fængende som en roman

Gretelise Holms artikelsamling ’På tryk – Gennem et halvt århundrede’ rummer et par gentagelser for mange, men ellers er det bare at komme i gang med læsningen
Nogle af artiklerne i Gretelise Holms roman er genoptryk fra hendes erindringsbøger. Her får vi også en smagsprøve på hendes krimifiktion, og vi får naturligvis hendes allermest læste og citerede artikel, nemlig den om, hvordan mænd er ude af stand til at diskvalificere sig, uanset om de i en brandert torpederer en betonklods, skider i en kollegas skrivebordsskuffe og tørrer røv i gardinet eller kører en avis i sænk.

Nogle af artiklerne i Gretelise Holms roman er genoptryk fra hendes erindringsbøger. Her får vi også en smagsprøve på hendes krimifiktion, og vi får naturligvis hendes allermest læste og citerede artikel, nemlig den om, hvordan mænd er ude af stand til at diskvalificere sig, uanset om de i en brandert torpederer en betonklods, skider i en kollegas skrivebordsskuffe og tørrer røv i gardinet eller kører en avis i sænk.

Jakob Dall

Kultur
16. august 2019

Jeg er romanlæser. Jeg har det med at gå i stå i artikelsamlinger og antologier, der gør mig mæt undervejs, fordi jeg gang på gang skal begynde forfra på noget nyt.

Men journalisten og forfatteren Gretelise Holms På tryk – Gennem et halvt århundrede, 518 sider med hendes artikler fra hun i 1963 begyndte som journalistelev på Kolding Folkeblad, åbnede jeg på første side og lagde først fra mig, da der ikke var flere tilbage.

Undervejs har jeg grinet højt, været harmdirrende samt med en vis forfærdelse opdaget ting, som jeg ikke anede noget om.

Som da retsreporteren Gretelise Holm i 1980 blev opsøgt af en herboende afrikaner på sit kontor, fordi hans bror på besøg havde været forsvundet i over en uge. Han var bange for, at broren sad hemmeligt fængslet, men Gretelise Holm forsikrede ham om, at sådan noget ikke skete i Danmark, hvor alle skulle for en dommer inden for 24 timer.

Det viste sig, at der fandtes en undtagelse, nemlig fremmedlovens paragraf 8. Ifølge den kunne ’fremmedpolitiet’, som det dengang hed, administrativt sætte udlændinge i spjældet, hvis de var i tvivl om deres identitet!

Broren blev løsladt få timer efter, at Gretelise Holm havde spurgt til hans sag. Efter at have siddet fængslet i 13 dage. Andre sad fængslet i måneder uden at vide hvorfor.

Man troede jo, det var sådan noget, der skete i Assads Syrien! Men åbenbart var fremmedlovens paragraf 8 i 1980 så hemmelig, at end ikke en velorienteret retsreporter på Politiken kendte den.

Gretelise Holm: På tryk – Gennem et halvt århundrede.

Saxo
Gretelise Holm opsummerer:

»Udlændinge i Danmark kan fængsles uden ret og dom, men vel at mærke kun, når det er helt sikkert, at de ikke har begået noget kriminelt.«

Hendes slagfærdighed, som her, er en del af fornøjelsen ved læsningen, og hvor der er brug for dokumentation, er den i orden. Efter at hendes artikler havde bragt loven frem i lyset, blev der også for udlændinge indført obligatorisk domstolsprøvelse.

Der lægges ud med små 200 sider feminisme, hvor hun går historisk til værks, op til fjerdebølgefeminismen, som hun tager positivt, men kritisk, stilling til. Så følger ’Lov, ret og straf’, hvorefter kommer et afsnit om moderne hekseprocesser – nej det er ikke kvinder, der udsættes for dem, men Ekstrabladets og B.T.s ofre, som rask væk udnævnes til narkobaroner og deslige, før de er sigtet for noget som helst.

Endnu et afsnit behandler som nævnt ’De fremmede’, hvorefter kommer et om ’Socialt stof’ og et om ’Medier og politik’, blandt andet om udviklingen – og svækkelsen – af pressens rolle som den fjerde statsmagt, til fordel for mediernes knæfald for underholdning og spin.

»Først kan man være dagblads- eller tv-journalist på Christiansborg. Så får man tilbudt en velbetalt stilling som spindoktor for en magtfuld politiker, og senere sidder man igen i medierne for at fortolke spin eller for at interviewe den politiker, man tidligere har været ansat hos.«

Gretelise Holm kan ramme hodet på sømmet.

Der er et afsnit om militarisme og sandelig også et om kongehuset. Gretelise Holm vælger – bevidst? – at kalde sig ’demokrat’ og ikke ’republikaner’ (med behov for en præsident?), hun går blot ind for privatisering af den kongelige familie.

Man risikerer, at mændene bliver tabermænd!

Nogle af artiklerne er forsynet med opdateringer: Hvis de, som i tilfældet med fremmedloven, har ført til ændringer, eller de har forudset ændringer, der først er indtruffet senere. Den garvede journalist har stadig blikket rettet mod aktualiteten.

Gretelise Holms feminisme er imidlertid ikke begrænset til det første store afsnit. Hver gang det er relevant dukker diskussionen om kønsforskellene op, som i afsnittet om militarisme, hvor hun med Storbritannien som eksempel konstaterer, at krigene skaber statsproducerede voldsforbrydere:

»Det helt store flertal af veteranerne (i fængsel) var dømt for voldsforbrydelser og helt overvejende for vold mod kvinder.«

Men mest forrygende går det alligevel for sig i det første store feminismeafsnit, hvor alle klicheerne og den maskuline vanetænkning vittigt afklædes som de fordomme og selvforsvarsmekanismer, de er. (Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er en kongenial læser her!)

Eksempelvis det evige argument imod kønskvotering: at det vil være ydmygende for kvinder ikke at få lederstillinger eller bestyrelsesposter på grund af deres kvalifikationer, men fordi de er kvinder.

Gretelise Holm:

»Det er aldrig blevet opfattet som ydmygende, at køn er blevet medregnet som en faktor ved ansættelser, og det kan bevises videnskabeligt. Der findes nemlig et gigantisk empirisk materiale som belyser emnet,« skriver hun og fortsætter med at opregne, hvordan mænd langt op i 1900-tallet havde lovbestemt monopol på en lang række uddannelser, uden at de af den grund har følt sig ydmyget eller nedværdiget.

»I dag tiltrådte jeg som højesteretsdommer,« konstruerer hun et citat, » og jeg tænkte med skam og ydmygelse på, at det måske var på grund af mit køn, at jeg fik embedet. Jeg ville nemlig aldrig have fået stillingen, hvis jeg havde været kvinde.«

»Nej, vel? Hvorfor i alverden skulle mænd tænke sådan,« spørger hun og tilføjer: »Hvorfor i alverden skulle kvinder så tænke sådan?«

Især ikke, når de efterhånden er bedre kvalificeret end mænd. Men når kvinderne, som det er ved at ske, overhaler mændene uddannelsesmæssigt, bliver kvalifikationer pludselig noget negativt. En universitetsmand citeres for følgende:

»Det er uhensigtsmæssigt, hvis vi udelukkende får gymnasiernes flinkepiger ind på studierne.«

Man risikerer jo, at mændene bliver tabermænd!

Nogle af artiklerne er genoptryk fra Gretelise Holms erindringsbøger, vi får også en smagsprøve på hendes krimifiktion, og vi får naturligvis hendes allermest læste og citerede artikel, nemlig den om, hvordan mænd er ude af stand til at diskvalificere sig, uanset om de i en brandert torpederer en betonklods, skider i en kollegas skrivebordsskuffe og tørrer røv i gardinet eller kører en avis i sænk.

Jeg har én enkelt indvending, nemlig at der er ret mange gentagelser. Men jeg kan godt se, at de knap kan undgås, når flere artikler beskæftiger sig med samme stof, og gentagelserne indgår i argumentationskæderne, samtidig med at noget af bogens appel netop består i, at den er tematisk opbygget, så man færdes inden for det samme stofområde gennem de mange år.

Men læs selv! På tryk er fængende som en roman.

Gretelise Holm: På tryk – Gennem et halvt århundrede. Ill. 518 sider, 349,95,- (vejl.) Harper Collins

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her