Læsetid: 5 min.

’Mellem linjerne’ er et ikke helt godt forsøg på en komedie om kulturelitens frygt for fremtiden

Tweets eller digtsamlinger? Hardback eller iPad? Både unge og gamle får et drag over nakken i Olivier Assayas’ knap vellykkede forsøg på at lave en snakkekomedie ud af den franske kulturelites oplevelse af sammenstødet mellem i forgårs normer og de forvirrende, nye tider
Den fløjlsjakkeklædte forlægger Alain (Guillaume Carnet) ser sig selv fanget mellem en digital omstillings-optimisme og en tro på, at bøger stadig har deres plads i verden. Tweets er den nye haiku, bliver der rent faktisk sagt i den forbindelse.

Den fløjlsjakkeklædte forlægger Alain (Guillaume Carnet) ser sig selv fanget mellem en digital omstillings-optimisme og en tro på, at bøger stadig har deres plads i verden. Tweets er den nye haiku, bliver der rent faktisk sagt i den forbindelse.

Camera Film

23. august 2019

Det er nogle herlige detaljer i Olivier Assayas’ seneste film, den frankofile, fløjlsjakkede snakkekomedie Mellem linjerne.

Tv-skuespillerinden Selena, spillet kvikt af Assayas-darling Juliette Binoche, har i knap et årti haft en affære med den uglede forfatter Leonard Spiegel (Vincent Macaigne).

Leonard skriver – engang med stor, nu med dalende succes – autofiktive romaner. Det betyder egentlig bare, at han skriver om egne oplevelser med sex, indre ynk og svære kærlighedsrelationer og så udskifter virkelighedens inkriminerende egenavne med andre. »Røgslør«, kalder han det, selv om de fleste omkring ham ser lige igennem røgen.

I sin seneste roman har Leonard i detaljer beskrevet, hvordan hovedpersonens Selena-lignende elskerinde giver ham et blowjob i en biograf.

Selena er fornærmet over scenen: I romanen ser de Hanekes Det Hvide Bånd. Men i virkeligheden så de Star Wars. Hvorfor dette uærlige snobberi?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Kunne der mht. ovenstående opnås enighed om, hvorvidt jakken er af fløjl eller tweed?

Har set filmen - uden at bemærke jakkestoffet, og den er slet ikke værst til trods for betegnelsen "komedie", som jo ellers normalt er en gedigen advarsel.

Der var nogle få franskmænd i biografen, hvoraf den ene grinte, men alle andre inklusiv overtegnede gjorde ikke.

Jeg vil strække mig til at sige, at det er en ganske lun film med gode skuespillerpræstationer.